Diarré og ondt i maven? Når maven løber løbsk, kan det skyldes alt fra madforgiftning til stress. Vi ser nærmere på de mest almindelige årsager til diarré – og hvordan du bedst hjælper kroppen til at komme sig.
TRE ELLER FLERE tynne avføringer per dag. Dette kalles diaré.
Ingenting kan ødelægge den gode stemning som en omgang diarré. Maven sætter en drænende dagsorden, der byder på quickstep frem og tilbage til kummen ofte akkompagneret af smertefulde kramper.
Men lige så lidelsesfuld en diarré er, lige så vigtig en funktion har den. Når tarmen bliver angrebet af vira og andet skadeligt, går kroppens rensningsanlæg nemlig i sving og får spulet de uvelkomne stoffer ud af fordøjelsessystemet i en fart.
Tarmsystemets voldsomme hovedrengøring kan dog samtidig dræne dig for al kraft – og varer diarréen for længe, kan den være livstruende.
Vi har allieret os med Alice Højer Christensen, privatpraktiserende speciallæge i medicinsk gastroenterologi, og set nærmere på, hvad diarré er, hvorfor vi får det, og hvad vi skal gøre, når vi bliver ramt. Vidste du fx, at det er en skrøne, at cola hjælper mod diarré?
Den lægelige definition på diarré er, når man har tre eller flere tynde afføringer i døgnet. Afføringen kan have en brunlig, grønlig eller gullig farve.
Diarré, som i daglig tale også kaldes tynd mave, maveinfluenza, maveonde og roskildesyge, er ikke en sygdom i sig selv. Det er et symptom på, at der er sygdom i fx fordøjelsessystemet eller i kroppens stofskifte.
Betegnelsen diarré kommer fra det græske ord diarroé, som betyder at gennemstrømme. Og det rammer meget præcist, hvad der sker i tarmen, når man har diarré: Afføringen nærmest spules ud.
Det gør diarré til en udmattende tilstand, for kroppen mister en masse væske, mineraler og næringsstoffer sammen med afføringen.
Man kan derfor blive ganske svækket af en omgang diarré. Især for ældre, børn og syge mennesker kan tilstanden være alvorlig, og i værste fald kan man dø af diarré, hvis man ikke får den rette behandling.
Begreberne tynd mave og diarré bruges ofte i flæng, men der er en lille forskel i betydning:
Tynd mave er et dagligdags udtryk, som man typisk bruger, når afføringen er løsere end normalt, men ikke nødvendigvis hyppig. Det kan være et enkeltstående tilfælde, fx efter et måltid eller i forbindelse med nervøsitet.
Diarré er den medicinske betegnelse og defineres som hyppig, vandig afføring mindst tre gange dagligt. Diarré kan fx skyldes infektioner, fødevareforgiftning, medicin, stress eller visse sygdomme.
Farven på din afføring fortæller rigtig meget om, hvordan dit tarmsystem har det. Ikke mindst når der står diarré på programmet.
Hvis din diarré er gul, kan det tyde på bakterier, virus eller galde, der ikke når at blive opløst undervejs fra leveren.
Er din diarré decideret fedtrig, gul/grålig og flyder oven på i vandet i toilettet, kan det være tegn på sygdommen steatoré. Det kaldes også fedtdiarré og skyldes nedsat evne til at spalte fedt.
Er din diarré farvet hvid eller grå, kan det skyldes mangel på galde i din afføring. Det kan være et tegn på en række af sygdomme eller infektioner – fra galdesten til hepatitis. Den lyse farve kan også skyldes fedt, som glider gennem fordøjelsessystemet uden at blive optaget. Årsagen kan være sygdom i tyndtarm, bugspytkirtel eller lever.
Hvis din diarré er grønlig, kan det skyldes samme årsag som ved gul diarré: Bakterier, virus eller galde.
Det kan også skyldes din kost, fx store mængder bladgrønt, men også jern- eller klorofyltilskud kan give grønlig afføring.
Hvis din diarré er sort, klistret og tjæreagtig, kan det skyldes størknet blod fra fx et mavesår.
Tager du jerntilskud, kan det også farve din afføring sort uden, at det er farligt.
Hvis din diarré har en frisk rød farve eller indeholder blodige klumper, vil der ofte være tale om frisk blod fra tarmen. Det skyldes ofte en infektion fra fx bakterier som campylobacter eller salmonella.
Brun afføring er den normale afføringsfarve. Er din diarré brun, kan det være tegn på almindelig virus, let madforgiftning eller nervøs mave.
Let dehydrering kan også gøre farven mørkere, uden at det er tegn på sygdom.
FRA HÅRDE KNOLDE TIL VANDIG: Sådan tyder du formen på og konsistensen af din afføring.
Når man har diarré, har afføringen en tyndere konsistens end den normale “pølseformede” afføring. Til at vurdere formen og konsistensen på afføring bruger læger klassificeringsværktøjet Bristolskalaen (Bristol Stool Form Scale).
Skalaen viser typer af afføring fra meget hård til meget blød. Har du type 6-7 – altså en løs og vandig afføring – og kommer afføringen mindst tre gange dagligt, er der tale om diarré.
Man skelner mellem to typer af diarré – den kroniske og den akutte.
Akut diarré er en tilstand med mere end tre tynde afføringer i døgnet og tilstanden opstår pludseligt. Typisk går der 6-24 timer fra smitte til diarré begynder, og oftest stopper maveondet af sig selv i løbet af nogle få døgn.
Akut diarré varer altid under tre uger. Forsætter den i længere tid, er der tale om kronisk diarré.
Udover de tynde afføringer følger der ofte andre symptomer med den akutte diarré. Det kan være kvalme, opkastning, mavesmerter, feber og et generelt ubehag.
En akut omgang diarré skyldes typisk, at man har fået en infektion med bakterier, virus eller parasitter. Derfor bruger lægerne også betegnelsen akut infektiøs diarré. Men der findes også et par andre faktorer, som kan fremkalde akut diarré.
DER ER IKKE NOGET, der kan ødelægge en god ferie, som en træls omgang diarré.
Har din diarré bevæget sig fra at være akut til kronisk, betyder det, at man har diarré i mere end tre uger. Betegnelsen kronisk betyder altså ikke nødvendigvis, at man har et livslangt maveonde, det kan også være en meget langvarig diarré.
Cirka 15 % af alle midaldrende og ældre mennesker har kronisk diarré konstant eller i perioder.
Symptomerne på kronisk diarré er hyppig afføring tre eller flere gange i døgnet i mere end tre uger. Diarréen kan være vandtynd, slimet, fedtet, blodig eller med pus.
Kronisk diarré er et symptom på anden sygdom, og der vil derfor ofte være ledsagesymptomer af varierende art.
Det er vigtigt, at du får en grundig undersøgelse hos lægen, så man kan finde den præcise årsag til det langvarige maveonde.
Ja, kræft kan give diarré, men det afhænger af typen af kræft og den enkelte persons situation. En vekslen mellem diarré og forstoppelse kan også være et symptom på kræft.
Her er nogle af de mest almindelige årsager til, at man har diarré i forbindelse med kræftsygdom eller kræftbehandling:
Bugspytkirtelkræft kan forstyrre fordøjelsen af fedt, hvilket kan give fedtet, tynd afføring.
Immunterapi og visse målrettede behandlinger kan også have diarré som bivirkning.
Medicin
Antibiotika og smertestillende medicin brugt under behandlingsforløb kan også forårsage tarmproblemer.
Det tager hårdt på kroppen at gå igennem en omgang maveonde. Så det er vigtigt, at du får det rigtige at spise og drikke, mens diarréen står på og i dagene efter. Også selvom du måske har kvalme og madlede.
Nogle sværger til mælkesyrebakterier, men det er ikke nødvendigvis en god idé, forklarer speciallæge i medicinsk gastroenterologi Alice Højer Christensen:
“Mange tager mælkesyrebakterier før og under udenlandsrejser for at forebygge diarré. Men der er faktisk ingen videnskabelige studier, som har dokumenteret, at det har en reel effekt. Noget tyder faktisk på, at det kan forværre diarréen, hvis man spiser mælkesyrebakterier, mens maveondet står på,” siger hun.
Nej, tværtimod.
Du har måske hørt, at det er godt at drikke cola, når du har et maveonde, men det er en skrøne.
Er du ude at rejse et sted, hvor der ikke er rent drikkevand, er det ganske vist bedre at drikke cola end postevand.
Men ellers skal du holde dig fra cola, når du har diarré. Det indeholder meget sukker, syre og koffein, som faktisk kan forværre diarréen.
Når du har diarré, er det vigtigt, at din kost er skånsom, letfordøjelig og væskebindende.
Det handler om at støtte fordøjelsen og undgå at irritere tarmen yderligere.
SELV OM DU HAR MADLEDE, kan det være godt at prøve at få noget ned – havregryn er et godt bud.
Akut diarré er ubehageligt, men det er også en af kroppens smarte foranstaltninger, der renser tarmen for skadelige mikrober. Derfor skal du som udgangspunkt lade maven gøre arbejdet færdigt.
Men hvis du fx er svækket, har lidt et stort væsketab eller skal på en lang bustur, kan det være en god idé kortvarigt at anvende et stoppende middel, som bremser udtømningen.
På apoteket kan du få håndkøbsmedicin som fx Loperamid, der øger den tid, afføringen er om at passere gennem tarmen. Loppefrøskaller som fx produktet Husk kan også anvendes. Det gør afføringen fastere.
Læs også: Hvornår skal du tage afføringsmiddel
Akut diarré kan ofte klares med et par dage derhjemme, og ca. 95 % af tilfældene går over af sig selv. Men det kan alligevel være nødvendigt at blive tilset af en læge.
Er der tale om kronisk diarré, der varer mere end tre uger, er det vigtigt, at man får en grundig lægeundersøgelse, så det kan afdækkes, hvilken bagvedliggende sygdom, der har fremkaldt maveondet.
Det er vigtigt, at du giver lægen en grundig redegørelse for dit sygdomsforløb. Har diarréen stået på i længere tid, så lav en dagbog over din tilstand, og medbring den til konsultationen. Det giver et godt overblik over dit afføringsmønster.
Lægen vil typisk stille dig disse spørgsmål, når du henvender dig med diarré:
Er der tale om kraftig, akut diarré eller kronisk diarré skal du eventuelt have taget blodprøver.
Måske sendes en afføringsprøve til dyrkning, så man kan finde frem til, hvilken mikroorganisme, der er skyld i maveondet. Det kan også være, at du bliver henvist til en speciallæge eller et sygehus for at få lavet en kikkertundersøgelse af tarmen.
Hvilken behandling du skal have for diarré, afhænger af, hvad der har udløst maveondet, og om diarréen er akut eller kronisk.
Ofte må man prøve forskellige tilgange for at finde den behandling, der virker bedst.
Ældre og børn under tre år med diarré eller opkast bør altid tilses af en læge inden for et døgn eller to. Det skyldes, at de er mere udsatte for at få væsketab og elektrolytmangel.
Opleves de slappe og ikke helt som sig selv, skal lægen kontaktes akut.
SÆRLIGT SMÅ BØRN må en tur til lægen, hvis de får diarré.
De fleste gravide døjer mere med forstoppelse end diarré.
Når diarré opstår, skyldes det som regel midlertidige og ofte ufarlige årsager, men i sjældne tilfælde kan det også være tegn på en mere alvorlig tilstand.
I de sidste uger op til fødslen kan nogle kvinder opleve diarré som et tegn på, at kroppen forbereder sig på fødslen. Det skyldes hormonelle ændringer og en naturlig udrensning.
Hormonelle forandringer
Graviditetshormoner kan påvirke tarmens bevægelser og føre til løs afføring, især i starten eller tæt på fødslen.
Kostændringer
Pludselige skift til en mere fiberrig eller sund kost kan give midlertidig diarré, hvis kroppen ikke er vant til det.
Kosttilskud og vitaminer
Magnesium og jerntilskud kan virke afførende hos nogle gravide.
Fødevareoverfølsomhed
Gravide kan midlertidigt udvikle intolerance over for fx laktose eller fede fødevarer, som giver maveproblemer.
Maveinfektioner
Virus og bakterier kan give diarré, og gravide er ekstra udsatte for dehydrering og bør altid få vurderet tilstanden ved vedvarende symptomer.
KILDE: Privatpraktiserende speciallæge i medicinsk gastroenterologi Alice Højer Christensen, mavetarmsundhed.dk.