Feriemave, roskildesyge eller “bare” ondt i maven? Lær at kende forskel her og bliv bedre til at undgå en omgang diarré.
MADFORGIFTNING ELLER ROSKILDESYGE? Når du først er lænket til toilettet, er kuren i begge tilfælde den samme, men sygdommene kommer af to forskellige ting.
Av, av – maven kramper, og du kaster op og render på toilettet i ét væk. Imens prøver du at komme i tanke om, om det kan være noget, du har spist, eller hvem der kan have smittet dig med den her rædselsfulde nærdødsoplevelse.
Bliv klogere på madgiftning og roskildesyge (omgangssyge) her, og red dig selv fra en omgang diarré.
Det kan være rigtig svært at vide, om du har madforgiftning eller omgangssyge (i daglig tale kendt som "roskildesyge"). Det er ikke til at mærke på kroppen, og årsagen til dine kvaler kan også sagtens ligge mange dage tilbage på grund af inkubationstiden – altså hvor længe en bakterie eller virus er i kroppen, før du begynder at udvise symptomer.
For præcist at kunne slå fast, hvorfor din mave føles som en kampplads, skal der en afføringsprøve til, og den laver man typisk kun ved indlæggelse på hospitalet, hvis du er meget syg.
Til gengæld er der flere ting, du kan gøre for at forebygge både madforgiftning og roskildesyge (omgangssyge), så du slipper for maratonløb til og fra toilettet.
Er skaden sket, er det vigtigt at holde væskebalancen i orden, og det gør du bedst med væske, salt og sukker.
MADFORGIFTNING OG ROSKILDESYGE | Hvis du vil gøre din numse en tjeneste, vælger du blødt toiletpapir, når den står på ræsermave.
Madforgiftning kan du få, hvis du ikke tilbereder maden ordentligt. Det er faktisk lidt sjældent, at vi får madforgiftning, fordi det er nogle særlige bakterier, der skal være til stede i maden, før de eventuelt omdannes til giftstoffer.
Det ses dog især, hvis maden ikke køles ordentligt ned efter endt kokkerering.
Måske har du lavet en gryderet, som du lader stå for længe ved stuetemperatur i stedet for at sætte den overskydende mad på køl med det samme. Så kan de her særlige bakterier – med de latinske navne Bacillus cereus eller Clostridium perfringens – danne giftstoffer, som du bliver voldsomt syg af.
Det vil ske ret hurtigt, efter at du har spist maden, men går for det meste også hurtigt over igen. Heldigvis!
Omgangssyge stammer oftest fra viruset norovirus, og i daglig tale kaldes det også for roskildesyge.
Norovirus smitter fra menneske til menneske og går fx tit på tur i institutioner, hvor et barn får diarré og så giver det videre til den næste, som så tager virusset med hjem og smitter hele familien. Deraf navnet omgangssyge.
Smitten kan også komme fra fødevarer, fx ved en buffet, hvor en syg gæst rører ved mad med virus på fingrene og smitter hele selskabet. Det samme ses, hvis kokken
er syg eller har et smittet barn derhjemme.
Nøglen til forebyggelse er god håndhygiejne – også omkring bleskift. I institutioner skal børn sendes hjem, hvis de har diarré eller opkast, da virus lynhurtigt vil hvirvle rundt i luften og gøre mange syge.
HVIS DU HAR DIARRÉ – er det godt for maven at spise bananer.
HAR DU DIARRÉ – Så hold dig fra rå frugt med skræl og kerner såsom æbler.
Kilder: Luise Müller, epidemiolog ved Statens Serum Institut, og Kræftens Bekæmpelse
Artiklen blev bagt i I FORM nr. 9/23