Kvinde viser mave
© iStock

Sådan påvirker dine tarme dit humør

Svæver du på en lyserød sky, eller er du snarere langt nede i kulkælderen? Uanset din sindstilstand ser det ud til, at vi skal finde en del af forklaringen i dine tarme. Her bor der nemlig et hav af bakterier, der påvirker alt fra dit humør til din søvn og din hukommelse. Jo ... den er god nok!

15. april 2021 af Irene Brøndum

Du kender det sikkert alt for godt. Sommerfuglene i maven, når du venter på den eneste ene, eller det fordøjelsesmæssige kaos, der kan opstå før en vigtig eksamen. Din sindstilstand påvirker dine tarme. Det er ikke hokuspokus. I den forreste del af din hjerne sidder der nemlig et område kaldet hypotalamus, som påvirker din binyrebark på en måde, der får hele din krop – herunder maven – til at gå i en slags alarmberedskab. 

Men det går også den anden vej. Og nu bliver det syret. Forskning tyder nemlig på, at bakterier i din tarm konstant er i gang med at hjernevaske dig. Via stofskifteprodukter og signalstoffer som serotonin og dopamin sender tarmbakterierne beskeder fra nervesystemet i tarmen til kommandocentralen på første etage. 

Er bakterierne i balance, sover, husker og har du det godt. Men kommer der en ubalance i bakteriesammensætningen, så der fx skabes inflammation, forstyrres hjernens normale processer og din sindstilstand, hvilket kan føre til alt fra Alzheimers til depression. Hvis du lige skal fordøje den nyhed, er det måske, fordi du rent bogstaveligt lige skal fordøje den.

Tarme uden charme

For at forstå præcist, hvad det er, der sker, har vi talt med “gutfatheren” over dem alle, Oluf Borbye Pedersen. Han har en doktorgrad i molekylærbiologi og arbejder som professor på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet, hvor han leder forskningen i tarmbakteriers arvemasse. 

Ligesom man ved, at mavetarmsygdomme ofte går hånd i hånd med fx angst og depression, kan forskerne se, at alle mennesker med psykiske og neurologiske sygdomme – lige fra angst til demens – faktisk har en anderledes bakteriesammensætning i tarmen end raske. 

Spørgsmålet er selvfølgelig, om den anderledes sammensætning af tarmbakterier er en årsag til eller en konsekvens af de forskellige psykiske tilstande. Det ved ingen med sikkerhed. Men meget tyder på, at tarmbakterierne i hvert fald har en finger med i spillet, fortæller Oluf Borbye Pedersen. 

Det ses tydeligt hos mus. Opsigtsvækkende forsøg viser nemlig, at forskerne kan gøre mus ængstelige, aggressive, depressive, nysgerrige eller lærenemme. Kort sagt: De kan manipulere med selve deres identitet – alene ved at ændre på sammensætningen af deres tarmbakterier. Der er altså med sikkerhed en sammenhæng mellem sammensætningen af tarmbakterier og den psykiske tilstand hos mus. Men hvad så med os uden hale og store fortænder?

Svært ved at få (t)armene ned

“Når vi tager afføring fra skizofrene mennesker – ikke mus, men mennesker – og giver det til bakteriefrie mus, bliver de underlige. De bliver fx overdrevet forskrækkede, når de hører høje lyde, og isolerer sig, og ved skanninger, kan vi se, at signalstofferne i deres hjerner er kommet helt ud af balance,” forklarer Oluf Borbye Pedersen. 

Det samme ser man hos gnavere, der får tarmbakterier fra svært depressive: “De gider simpelthen ikke andet end at sidde stille i deres bur,” fortsætter Oluf Borbye Pedersen. Der er altså rigtigt meget, der tyder på, at når bakterierne i din tarm kommer ud af balance, så trigger det dine genetiske sårbarheder, fx din tendens til at udvikle depression. 

Kan man så ikke bare give psykisk syge tarmbakterier fra raske – og vupti – helbrede dem? Allerede i dag har lægerne stor succes med at kurere patienter med livstruende diarré, forårsaget af bestemte bakterier, med netop afføringstransplantation. Lægerne overfører afføring fra et raskt menneske til det syge menneskes tarm. 

Så hvorfor ikke bare bruge den metode ved fx depressive, stressramte eller demente? Det har man faktisk prøvet. Desværre uden samme succesrate. Forskernes teori er, ifølge Oluf Borbye Pedersen, at mange af de kroniske sygdomme er så komplekse, at det – ligesom ved organdonation – vil kræve, at afføringen passer til lige præcis dig, for at de nye bakterier kan overleve i din tarm.

Sæt bakterier i banken

På sigt kan det måske blive en løsning, at vi, mens vi stadig er raske, fryser vores egen personlige afføring ned til minus 80 grader og opbevarer den i en biobank, så vi senere kan tø den op og gøre brug af den, hvis vi udvikler en alvorlig kronisk sygdom. Vores egen afføring bliver nemlig ikke afstødt af immunforsvaret. Noget lignende har man indtil videre prøvet med afrikanske killifisk. Her gav forskerne afføring fra unge fisk til fisk, der snart skulle dø.

“De gamle fisk levede ikke bare længere, de drønede rundt i akvariet og opførte sig som sprælske teenagere,” forklarer Oluf Borbye Pedersen. Der er dog langt fra killifisk til mennesker, så indtil videre er den eneste sikre metode til at ændre på sammensætningen af dine bakterier at ændre på din livsstil.

Mad gør dig glad

Så er det vel bare at tage et tilskud med gode probiotiske bakterier, så vi får nogle flere af dem? Njaaa, helt så let skal det åbenbart ikke være. Forskerne er nemlig gået bort fra, at nogle bakterier er helte, og andre er skurke, for det er formentlig individuelt, hvordan bakterierne fungerer, ligesom det afhænger af samspillet med de bakterier, der ellers lever i tarmen.

“Der er et helt ukontrolleret marked for tilskud med probiotika, og du risikerer at forskyde balancen af bakterier på en uhensigtsmæssig måde,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Det, han til gengæld vil anbefale, er, at du manipulerer med bakteriesammensætningen via den mad, du spiser. Opskriften er grøn – du får den herunder. Rigtig god fordøjelse!

Bakterier på hjernen

En hjerne, der tænker tanker, og en tarm, der transporterer mad. Mange af os har nok stadig en forestilling om, at organerne fungerer mere eller mindre hver for sig, men forskningen peger mere og mere i retningen af, at vi er en superorganisme, hvor det hele hænger sammen. Hjernen taler til tarmen, og tarmbakterierne er som en lille kemifabrik, der producerer molekyler og signalstoffer, som påvirker hele din krop – også din hjerne.

Hjernen påvirker din tarm:

Når du er nervøs, sendes der signaler fra hypotalamus i din hjerne til binyrebarken, som reagerer ved at frigive hormoner som kortisol og adrenalin, hvilket påvirker cellerne og bakterierne i din tarm, så du fx kan få diarré.

Tarmbakterier påvirker din hjerne:

  • Nogle tarmbakterier kan ud fra kostfibre i fx grøntsager producere kortkædede fedtsyrer, der via vagusnerven og blodbanen blandt andet beskytter hjernen mod kronisk inflammation og regulerer aktiviteten af neurotransmittere.
  • Dyreforsøg viser, at tarmbakterierne også har en selvstændig produktion af neurotransmittere som serotonin, dopamin, GABA og glutamat, som gennem den store vagusnerve påvirker fx dit humør, din hukommelse, smertetolerance og evne til at lære nye ting.
  • Sammensætningen af dine tarmbakterier har betydning for, hvilke proeller antiinflammatoriske cytokiner dit immunforsvar producerer. Inflammation i hjernen kan føre til dårlig søvn og psykiske sygdomme.

Forkæl dine tarmbakterier

Allerede når du kommer til verden, vil din genetik, din mors kost under graviditeten og måden, du blev født på, have påvirket din sammensætning af tarmbakterier. Og det ligger formentlig flere år ude i fremtiden, før vi ved, præcis hvordan den optimale tarmbakteriesammensætning ser ud, og hvordan vi bedst vedligeholder den. Men her får du det bedste bud på, hvordan du kan spise dig til flere sundhedsfremmende bakterier i tarmen. Du kan godt forberede dig på at blive positivt overrasket!

GIV BAKTERIERNE MERE …

  • Grønt, grønt og atter grønt
  • Bælg- og rodfrugter
  • Fisk
  • Fermenterede madvarer som kefir, ost og yoghurt
  • Vand, mindst to liter dagligt
  • Regelmæssige toiletbesøg
  • Daglig motion
  • Frugt og bær

GIV BAKTERIERNE MINDRE …

  • Stress
  • Rygning
  • Fedt kød fra firbenede dyr
  • Fede mejeriprodukter
  • Fiberfattigt, lyst brød
  • Sukker og sødemidler
  • Alkohol
  • Medicin som mavesyrehæmmere og antibiotika
  • Overdrevet hygiejne

Sunde ambitioner for 2021? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor ofte køber du nyt tøj eller udstyr til træning?

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: