Tarmbakterier påvirker din sundhed. Men kan de også bruges til at behandle sygdomme? Tjek tarmforskerens gennemgang af 10 sygdomme og lidelser, fx anoreksi, fedme, gigt og depression.
TARMBAKTERIER | Jo flere tarmbakterier, du har – og jo flere forskellige – jo bedre for dit helbred. Du kan selv gøre noget ved generelt at spise grønt og groft.
Noget af det allermest sikre, forskerne ved om tarmbakterier, er, at der er enormt meget, de ikke ved. Endnu. I disse år er der rettet rigtigt mange mikroskoper mod vores tarme og deres billioner af mikroskopiske beboere, og vi bliver hele tiden klogere.
“Det vælter frem med forskningsresultater i disse år, men de stritter i mange forskellige retninger, og for mange områder må man sige, at effekten stadig er uafklaret,” siger Andreas Munk Petersen, der er overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital.
“Det vælter frem med forskningsresultater i disse år, men de stritter i mange forskellige retninger.”— Andreas Munk Petersen, overlæge på Gastroenheden, Hvidovre Hospital
Forskerne er ikke i tvivl om, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og en lang række sygdomme og lidelser, fx kronisk inflammatorisk tarmsygdom, diabetes, fedme, autisme, depression og leddegigt. Sammenhængen er typisk dokumenteret i såkaldte associationsstudier, hvor man tager en gruppe af helt raske mennesker og en gruppe patienter, undersøger begge gruppers tarmmikrobiom og ser, at der er væsentlige forskelle.
“Der er helt klart sammenhæng. Men hvad kom først? Er det sygdommen, der har ført til en ændring i tarmbakterierne, eller er det omvendt bakterierne, der har gjort dig syg? Det ved vi ikke. Og fra at have konstateret en sammenhæng og så til, at man kan bruge det til en behandling, der hjælper patienter, er der langt,” siger Andreas Munk Petersen.
Hvor langt forskerne er, får du et indblik i her, hvor vi stiller skarpt på nogle af de sygdomme og lidelser, hvor man ved, at tarmbakterier spiller en rolle. Dog oftest en rolle med rigtigt mange forbehold.
Gør dig klar til at blive klogere – måske endda overrasket.
Diarré er en kendt bivirkning, når du får antibiotika. Ofte forsvinder racermaven af sig selv, men den kan også føre til sygdom. Den mest kendte er Clostridium difficile-sygdom.
HVAD VED/TROR FORSKERNE?
Der er ingen tvivl om, at risikoen for at blive ramt af antibiotikaudløst diarré er større, jo færre forskellige tarmbakterier du har. Og omvendt: Jo flere forskellige bakterier, jo lavere risiko.
Disse typer sygdomme er nogle af de få, hvor forskerne har fundet frem til en behandlingsform med tarmbakterier, der virker, nemlig fæcestransplantation. Her transplanterer man tarmbakterier fra en rask donor via fæces, altså afføring, til patienten. Transplantationen blev oprindeligt foretaget via kikkert eller sonde, men kan i dag tages som kapsler.
Forskernes næste udfordring er nu at finde frem til tarmbakteriepiller, der kan være lige så effektive, men som ikke indeholder donorfæces. Det er nemlig ikke uden risiko at modtage fæces fra et andet menneske, idet man ud over de sunde tarmbakterier også kan komme til at overføre ikke-ønskelige bakterier.
HVOR SOLID ER FORSKNINGEN?
Behandlingen og effekten er ret godt dokumenteret på mennesker. Ifølge overlæge Andreas Munk Pedersen kan fæcestransplantation med tarmbakterier holde patienter diarréfri i op til 90 pct. af tilfældene.
Svar på 13 spørgsmål, og se, hvor tarmvenligt du lever.
Autisme er en udviklingsforstyrrelse. Personer med autisme har en anderledes måde at opleve verden på og kan have en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser.
HVAD VED/TROR FORSKERNE?
Forskerne har observeret, at mennesker med autisme har et anderledes tarmmikrobiom end raske. I museforsøg ses det også, at hvis tarmbakterier overføres via fæcestransplantationer fra et menneske med psykisk sygdom, fx autisme, så udvikler musene samme afvigende adfærd som personen, de har fået tarmbakterier fra.
HVOR SOLID ER FORSKNINGEN?
Der er foretaget fæcestransplantationer på mus, der viser en sammenhæng mellem tarmbakterier og autisme. Overlæge Andreas Munk Petersen vil ikke afvise, at fæcesbehandlinger af patienter potentielt også vil kunne have en effekt på sygdommen.
Et lille studie med børn og unge, der både led af autisme og kroniske tarmproblemer, viste, at et dagligt indtag af tarmbakterier i 8 uger førte til såvel færre tarmgener samt en mere normal tarmbakteriesammensætning og færre symptomer på autisme. Mere forskning er dog påkrævet.
Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Angst og depression er nært beslægtede og hænger ofte sammen med stress.
HVAD VED/TROR FORSKERNE?
Man ved, at mennesker med depression og angst har et anderledes tarmmikrobiom end raske mennesker. Teorien er, at man ved at manipulere med tarmbakterierne kan opnå en gavnlig effekt på depression.
HVOR SOLID ER FORSKNINGEN?
Forskningen er typisk foretaget med mus, så der skal mere forskning til, før man kan konkludere noget om mennesker. Forskerne har fx observeret, at hvis man manipulerer med tarmbakterierne hos mus med en depressiv adfærd, kan man få dem til at opføre sig på en “ikke-depressionsagtig måde”.
LÆS OGSÅ: Sådan påvirker tarmbakterier dit humør
Sygdommen skyldes en forstyrrelse i tarmens funktion. Typisk oplever man mavesmerter, oppustet mave og et ændret afføringsmønster.
HVAD VED/TROR FORSKERNE?
Her ved forskerne også, at sammensætningen af tarmbakterier er anderledes hos patienter med irriteret tyktarm end hos raske. Teorien er, at de rette tarmbakterier vil kunne bedre tilstanden, men forskerne har p.t. ikke fundet lige præcis de tarmbakterier, der kan genoprette en sund tarmfunktion.
HVOR SOLID ER FORSKNINGEN?
Der er foretaget studier med mennesker og fæcestransplantation, men resultaterne peger i forskellige retninger. Nogle studier har vist effekt, og andre har ikke. Der er mere forskning på vej, så måske bliver vi snart klogere.
Når du har leddegigt, har du en betændelsesreaktion (inflammation) i dine led.
HVAD VED/TROR FORSKERNE?
Danske og kinesiske forskere har dokumenteret en sammenhæng mellem leddegigt og såvel bakterier i tarmen som i munden hos mennesker. Det kan give en lettere diagnosticering, men der er lang vej til at kunne behandle leddegigt ved at ændre på tarmbakterierne.
HVOR SOLID ER FORSKNINGEN?
Der er foretaget studier med fæcestransplantation på mennesker, uden at forskerne har kunnet konstatere effekter på leddegigten. Mere forskning er påkrævet.
Ifølge overlæge Andreas Munk Petersen vil der muligvis kunne ses en effekt, hvis man foretager en fæcestransplantation på et tidligere tidspunkt, inden sygdommen for alvor har fået fat.
Der findes to forskellige typer kronisk tarmbetændelse: Crohns sygdom, der oftest angriber den nedre del af tyndtarmen, og colitis ulcerosa, der findes i tyktarmen. Sygdommene er i vækst i hele verden. Særligt i vestlige lande.
HVAD VED/TROR FORSKERNE?
Forskerne formoder, at tarmbakterier kan have en relativt stor indflydelse på de kronisk inflammatoriske tarmsygdomme.
Det gælder såvel via fæcestransplantation samt via en kost, der retter op på tarmmikrobiomet. Der er p.t. stor interesse for at lave studier, hvor man prøver på at rette op på folks tarmmikrobiom og se, om det kan bedre tilstanden.
HVOR SOLID ER FORSKNINGEN?
Der er efterhånden en del dokumentation for, at fæcestransplantation har en effekt på disse sygdomme, ligesom det også ser ud til, at en tarmvenlig kost kan have nogen indflydelse. For begges vedkommende er der tale om en effekt, der lindrer sygdommen, men desværre ikke helbreder den.
Den stærkeste sammenhæng findes for colitis ulcerosa. Der findes studier på både mennesker og dyr her.
En kronisk sygdom, hvor ens blodsukker er forhøjet, fordi kroppen enten ikke kan udnytte insulin optimalt eller ikke producerer nok.
HVAD VED/TROR FORSKERNE?
Forskerne ved, at der er en sammenhæng mellem diabetes og vores tarmbakterier. Et dansk studie har fx dokumenteret, at en høj forekomst af to konkrete tarmbakterier kan medføre insulinresistens, hvilket øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
Fremtidig forskning skal forsøge at finde frem til, hvordan disse tarmbakterier kan reguleres, evt. gennem kosten.
HVOR SOLID ER FORSKNINGEN?
Det danske studie er foretaget på såvel mennesker som mus. Studier med fæcestransplantation til behandling af diabetes er undervejs.
En tilstand med for meget fedt på kroppen, der kan føre til dårligt helbred og tidlig død.
HVAD VED/TROR FORSKERNE?
Tarmmikrobiomet er anderledes hos overvægtige end hos normalvægtige. Et studie har vist, at giver du tynde mus tarmbakterier fra tykke mus via fæcestransplantation, bliver disse mus også tykke trods en uændret kost. En teori om tarmbakteriernes indflydelse på vægten er, at nogle tarmbakterier tilsyneladende er “lidt for gode” til at hive næring ud af maden.
HVOR SOLID ER FORSKNINGEN?
Teorien om de lidt for effektive tarmbakterier er tidligere påvist i studier med mus, og i 2022 blev den bekræftet med mennesker i et studie fra Københavns Universitet med 85 overvægtige. Derfra og til, at den viden kan bruges til en behandling mod fedme, er der dog stadig langt.
Der er studier med fæcestransplantation til behandling af overvægt på vej.
Forskerne har identificeret op imod 1.000 forskellige bakteriearter i vores tarme. Arterne kan inddeles i 7 hovedgrupper. Generelt forekommer alle grupperne i tarmen hos os alle, men såvel mængden, samt hvor mange forskellige bakterier vi har, kan variere meget.
Det er i disse to bakteriegrupper, at man især finder sygdomsfremkaldende bakterier.
Er du syg, vil du typisk have en større mængde af bakterier fra disse to grupper end en rask person. Det betyder ikke, at alle proteobakterier og fusobakterier er dårlige, idet nogle af dem også har positive funktioner.
En af de mest kendte bakterier er nok salmonella, som tilhører gruppen proteobakterier.
Er du rask, vil du typisk have en øget forekomst af bakterier fra disse to bakteriegrupper i forhold til personer, der er syge.
Prevotella-bakterien, der tilhører Bacteroidetes-gruppen, er typisk i flertal hos mennesker, der spiser forskellige typer kulhydrater og kostfibre. Derfor har især vegetarer og veganere mange Prevotella-bakterier.
Nogle af de mest kendte bakterier fra denne gruppe er nok bifidobakterierne. Når vi bliver født, er vores tarm især domineret af disse bakterier, idet de er gode til at udnytte de helt specielle typer kulhydrater, som findes i modermælk.
Mennesker, der ikke har korn og kornprodukter som en del af deres kost, ser ud til at have færre bakterier af slægten Bifidobacterium i tarmen.
En relativt ubeskrevet gruppe af tarmbakterier.
En relativt ubeskrevet gruppe af tarmbakterier.
Spis masser af grøntsager og bær – gerne i alle dagens måltider.
Tank især op med de grove og fiberrige, fx alle slags kål, ærter, pastinak og gulerødder.
Gå efter fuldkornsprodukter, fx groft brød og havregryn, samt bælgfrugter, der alle bugner af kostfibre.
Skær ned på sukker, hvidt brød, kød fra okse, lam og svin samt mættet fedt, fx fra fede mejeriprodukter.
Begræns – hvis muligt – brugen af antibiotika.
TARMBAKTERIE-TJEK | Om få år har du en afføringsprøve med til lægen, der så ud fra netop dine tarmbakterier kan finde den bedste medicin, spår overlæge Andreas Munk Petersen.
Så er du nok nødt til at væbne dig med lidt tålmodighed. Du kan nemlig ikke gå til lægen – endnu – og få klarlagt dit personlige tarmmikrobiom.
Der findes ganske vist private firmaer, der via en afføringsprøve tilbyder dig et sådant overblik, men lige nu er der bare ikke så meget, du kan bruge det til, siger overlæge Andreas Munk Petersen fra Gastroenheden på Hvidovre Hospital.
“I stedet for at betale for en test vil jeg anbefale, at du begynder at spise flere grøntsager og kostfibre for at få de godartede tarmbakterier til at blomstre op. Det er nok også der, du ender alligevel,” siger Andreas Munk Petersen.
Overlægen tror dog ikke, at der går mange år, før du fx skal have en afføringsprøve med til lægen.
“Et gæt vil være om 5 år. Så vil lægen ud fra dit tarmmikrobiom, dine gener og den medicin, du skal tage, kunne sige noget om, hvor godt kommer medicinen kommer til at virke for netop dig”, forudser Andreas Munk Petersen.