Det, der ligger i kummen, når du har lavet stort, skal helst være brunt. Er det ikke det, kan det potentielt være et tegn på, at der er er noget galt i systemet. Få overlægens bud på, hvad sort, rødlig, hvidlig, gullig eller grøn afføring kan betyde.
AFFØRING – Har din afføring skiftet farve? Har du fx fået grøn afføring? Eller sort? Det kan der være en helt naturlig grund til, men det kan også være et tegn på ubalancer.
Ikke to fingeraftryk er ens. Næsten det samme kan du sige om menneskers tarmsystemer. Vi har forskellige bakterier i tarmen. Vi har forskellige hastigheder med at omdanne fødevarer til afføring. Vi spiser vidt forskelligt. Så ja, der findes ingen facitliste for, hvordan sund afføring absolut skal se ud.
Men uanset hvilken type du er, så er det alligevel mistænkeligt, hvis din afføring en dag er trukket i et nyt farvedress som rødlig, hvidlig, sort, grøn eller gullig. Det skal du være opmærksom på. Et skift i afføringens farve kan skyldes noget, du har spist – men det kan også være et symptom på sygdom.
Og så er der en anden ting, der gælder for os alle sammen: Det er ikke sundt, hvis dit afføringsmønster pludselig opfører sig helt anderledes, end det plejer, fx hvis afføringens farve skifter fra brun til sort, gul eller grøn.
"Det er ændringer i det, der er normen, der er vigtigt. Ændringer kan være første tegn på en alvorlig sygdom. Derfor er det en god idé at holde øje med din afføring," siger Andreas Munk Petersen, der er overlæge på Gastromedicinsk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.
For at blive klogere på, hvad vi egentlig kan tyde ud fra vores afføring, har vi bedt ham gennemgå den mest nødvendige viden. Så har du i hvert fald hans ord for, hvad du skal være særligt opmærksom på, når du kigger ned i toiletkummen.
Ja, det er en god idé at holde øje med sin afføring. Det kan potentielt sige noget om forskellige sygdomme, som er i tarmen. De fleste mennesker har ikke lyst til at se på deres afføring, og det er ikke noget, vi hyggesnakker om over middagen. Men der kan være værdifuld viden gemt der, som alle kan have gavn af at tjekke ud.
Der kan være en god idé at kigge efter dagligt. Det gør fx tarmpatienter. Og gør du det kun en gang om ugen, så er det måske en af de dage, du ikke lægger mærke til afføringen, at der er tegn på uregelmæssigheder.
Læs også: Diarré og tarmbakterier
De symptomer, der i første omgang kan være et tegn på sygdom, som du skal lægge ekstra mærke til, er nedenstående:
AFFØRING - Hold øje med uregelmæssigheder i din afføring - gerne hver dag.
1. Blod i afføringen. Hvordan ser blod i afføring ud? Frisk blod ses som røde klatter i afføringen. De kan være et tegn på, at der er noget galt i den nedre del af tarmsystemet. Er klatterne sorte, så du får sort afføring, er det gammelt blod, der kan kan stamme oppe fra mavesækken eller dele af tyndtarmen.
2. Gullig farve. Den kan være et tegn på betændelse, som man kender fra fx en bums. Det kan komme fra en byld i tarmsystemet eller et betændt område af tarmvæggen.
3. Frekvens. Skal du pludselig meget oftere eller meget sjældnere på toilettet og lave stort? Alt fra afføring 3 gange dagligt eller med 3 dages mellemrum er normalt. Men det er værd at bemærke, hvis tiden mellem afføringerne pludselig ændrer sig.
4. Konsistens. Normalområdet er bredt. Dog skal du være opmærksom på, om du har afføring, der enten er meget svær at komme af med, eller afføringen har konsistens af diarré.
5. Afvigelser. Opfører din afføring sig anderledes, end du er vant til på den ene eller anden facon? Bliver det ved længere end en dags tid? Og er det i det hele taget et problem? Kan du svare ja, kan der være noget i gærde.
Hverken forandringer i farven, konsistensen eller frekvensen behøver i sig selv at være noget, du skal være bange for. Et godt råd er at tænke over, om der er en oplagt grund til, at afføringen ser anderledes ud, end den plejer.
Der er to ting, som kan gøre de ellers harmløse forandringer potentielt mere alvorlige. Hvis du samtidig med dem oplever, at du taber dig eller har smerter og feber – så skal det altid undersøges nærmere ved egen læge.
Læs også: Hvad er forskellen på madforgiftning og roskildesyge?
Lad det være sagt med det samme: Der skal endog store mængder af en særlig kost til for ligefrem at ændre farven på afføring. I hvert fald længere end en dag eller to. Så skifter farven, kan det skyldes sygdom eller ubalancer i systemet. Her kan du se, hvad forskellige farver – sort, rød, gul, hvid og grøn afføring – kan være et tegn på.
Afføring kan farves mørk eller sort, hvis du tager jernpiller eller anden jernholdig medicin. Det er helt ufarligt. Gør du ikke det, kan den sorte farve stamme fra størknet blod, der bløder et sted længere oppe i tarmsystemet, fx fra et mavesår.
Den harmløse forklaring på grønlig afføring er, at man har spist grøntsager med et højt indhold af klorofyl som persille eller spinat. Eller marcipan med grøn frugtfarve i rigelige mængder. Det er straks mere alvorligt, hvis farven kommer i forbindelse med en infektion. Tager man en antibiotikakur, slås bakterier og virus nemlig ikke kun ned – men også de sunde tarmbakterier, så man let får grønlig diarré.
Er al afføringen farvet rødlig, er det sikkert, fordi du har spist en gedigen omgang rødbeder i råkosten eller fra fadet med ovnstegte grøntsager. Også tranebær, tomater og andre røde fødevarer med stærkt rødt farvestof kan “nuancere” afføringen.
Er der derimod kun klatter med rød farve, er det mere sandsynligt frisk blod, der ligger sig over eller ved siden af afføringen. Det kan komme fra rifter eller blødninger i tarmene. Det kan skyldes en tarmsygdom som betændelse i tarmen, blødende tyktarmsbetændelse, hæmorider eller i værste fald kræft.
Det er kun babyer, der kan have remouladefarvet bæ. Ikke voksne. Ser du farven blandet i afføringen, er det ikke normalt, og det kan være tegn på, at der er betændelse i tarmen eller tarmvæggen. En anden årsag til gullig eller grønlig afføring er galde, der ikke er opløst undervejs fra leveren. Det kan ske, hvis du har hurtig passagetid, dvs. diarré.
Fedt, der glider igennem fordøjelsessystemet uden at blive optaget i kroppen, er hvidligt. Og det vil lysne afføringen. Sker det samtidig med, at du taber dig i vægt, kan det skyldes sygdom i tyndtarmen, bugspytkirtlen eller leversygdom. Med andre ord: Hvidlig afføring er ikke et faresignal, hvis du ikke taber dig samtidig.
FARVEN PÅ AFFØRING – Vores afføring kan have mange nuancer. Af de viste i grafikken er kun den brune indenfor normalområdet.
Afføring kan farves fx efter den mad, du har spist. Her kan du se, hvilke nuancer den kan have.
Dem, der har størst risiko for at få tarmkræft, er de 50+-årige. De har en særlig grund til at holde øje med, om afføringen forandrer sig. Men selv hvis du er langt yngre, er det en god idé at kigge i kummen i ny og næ. En sygdom som blødende tyktarm opdages fx typisk hos folk i 20’erne og 30’erne.
Blod i afføringen – især over flere dage – bør udløse et opkald til din læge. Og du skal bestemt ikke udsætte at få ringet, hvis du samtidig taber dig eller har feber. Lægen vil spørge ind til dine symptomer. Ser hun grund til det, kan hun henvise til en kikkertundersøgelse inden for en uge eller to. Tarmkræft er en alvorlig sygdom, og jo tidligere den bliver opdaget, des bedre er chancerne for helbredelse.
Kilde: Andreas Munk Petersen, overlæge på Gastromedicinsk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital.