Oluf Borbye Pedersen har selv spist sin egen "Professorens grønne grød" i over 35 år. Hør her, hvad han selv fortæller om grødens entre på hans morgenbord:
“Energigrøden kom ind i mit liv et år, hvor jeg sammen med min familie boede og arbejdede på Harvard Universitetet i Boston. En dag besøgte vi Ann Wigmore, som var en af de helt store personligheder inden for raw food-miljøet i USA.
På grund af tæt trafik kom vi lidt for sent til det aftalte møde, og vi skyndte os – noget forpustede – op ad trapperne til Wigmores store lejlighed på 3. sal. Da vi stod uden for døren, hørte vi nogle mystiske knirkelyde. Efter vi havde ringet på, lød der et ubesværet ‘Please, come in’.
Indenfor døren blev vi mødt af en 78-årig toptrimmet slank kvinde, der i rimeligt hurtigt tempo hoppede omkring halvanden meter op og ned i luften. På en trampolin. I sin højloftede patricierlejlighed. Men overraskende nok var det kun os, der var forpustede! Jeg tror, at vi allerede dér var solgt.
Hendes udstråling gjorde indtryk. Anns måde at anskue mad, helbred og energiopladning i det hele taget var ‘second to none’ i forhold til alt, hvad vi tidligere havde stiftet bekendtskab med. Hun var autodidakt, men fra sit eget liv og fra de patienter hun hjalp, vidste hun, hvad fermenterede kornprodukter og grøntsager kan gøre for mennesker.
Det, vi tog med os fra det uforglemmelige møde med den usædvanligt livfyldte og anderledes tænkende kvinde, var inspirationen til at spise den her grønne energigrød. Den har nu været vores daglige morgenmad lige siden.
Vi spiser den sammen med en portion friske, optøede eller tørrede bær og et surmælksprodukt. Resten af dagen spiser vi varieret – også varmebehandlet mad, men altid en eller flere portioner råkost.
Og udtrykt i beskedenhed: for vores familie har det været en stærk investering i vores hverdag – en hverdag fyldt med energi og gå-på-mod og fravær af kronisk sygdom.”