Glas med hjemmelavet kefir med kefirgryn ved siden af
Kefir

Den fermenterede mælk bugner af sunde probiotiske mikroorganismer, der er guf for dine tarme.

© iStock

Kefir – hvad er det godt for?

Den fermenterede mælk, kefir, har efter et par årtier i glemsel gjort comeback og kan nu købes i de fleste dagligvarebutikker. Men hvad er kefir egentlig, og hvad er det godt for? Bliv klogere på kefir her.

11. januar 2019 af Mia Sørensen Iken
 
Fermenterede fødevarer som kimchi, kombucha og surkål er meget populære – og det samme gælder for kefir. Men hvad er kefir egentlig? Hvad er det godt for? Og kan man selv lave sin egen hjemmelavede kefir? Få svar på alle dine spørgsmål om kefir her.  


Spørgsmål og svar om kefir:

 

Hvad er kefir?

Kefir er et fermenteret mælkeprodukt tilsat bakterie- og gærkultur, der har oprindelse fra Kaukasus bjergene. Ordet “kefir” stammer fra tyrkisk og betyder “at have det godt”.

 

Hvad er kefir godt for?

Kefir indeholder en række gavnlige komponenter som fx gode probiotiske mikroorganismer og som andre mælkeprodukter er kefir også en god kilde til calcium (kalk).
Se her, hvad kefir er godt for. 

Probiotika i kefir gavner din tarmsundhed

Syrnede mælkeprodukter som kefir indeholder probiotika, som er en række mikroorganismer med sundhedsfremmende effekter. Kefir er især rig på en række forskellige mælkesyrebakterier. Probiotika gavner sammensætningen af dine tarmbakterier hvilket kan forebygge en række tarmproblemer og derudover stimulerer probiotika immunforsvaret. 

LÆS OGSÅ: 9 mulige sunde effekter af en god tarmflora

Calcium i kefir styrker knoglerne

Kefir og andre mælkeprodukter er gode calciumkilder. Calcium styrker både tænder og knogler. Er du over 50 år og kombinerer du calcium med d-vitamin tilskud kan du forebygge knogleskørhed, som rammer 1 ud af 3 kvinder efter overgangsalderen.

LÆS OGSÅ: Sådan forebygger du knogleskørhed

Kefir reducerer måske din risiko for type-2 diabetes

Studier foreslår at mælkeprodukter kan mindske din risiko for type-2 diabetes. Husk dog, at de største risikofaktorer for udviklingen af type-2 diabetes er overvægt og fysisk inaktivitet.

Kefir sænker muligvis dit kolesteroltal

Nogle dyrestudier tyder på, at specifikke mælkesyrebakterier, isoleret fra kefir, kan sænke kolesterolet i blodet ved at hæmme optagelsen i tyndtarmen. De tilgængelige studier finder dog ikke alle de samme resultater. Dyrestudier kan ikke bevise noget endeligt om effekten hos mennesker, hvorfor der er behov for mere forskning på området, før man kan konkludere noget om kefirs potentielt gavnlige effekt på kolesterol i blodet. 

Hvor mange kalorier er der i kefir?

Kalorieindholdet i kefir afhænger af hvilken slags mælk og hvilken fedtprocent den er lavet på. En kefir lavet på minimælk (0,5% fedt) vil således indeholde færre kalorier end en kefir lavet på sødmælk (3,5 % fedt). Kalorieindholdet er henholdsvis omtrent 38 og 63 kalorier pr. 100 g kefir.

 Herunder kan du se næringsindholdet i en letmælks-kefir.

KEFIR: Næringsindhold i letmælkskefir (1,5% fedt)

Næringsindhold Pr. 100 g kefir Anbefalet daglig dosis
Kalorier i kefir 48 kcal
Protein i kefir 3,5 g
Kulhydrat i kefir
- heraf udgør laktose
4,8 g
3,78 g*
Fedt i kefir 1,6 g
Calcium i kefir 121 mg 800 mg
Kilde: DTU's fødevaredatabase og De Nordiske Næringsstofsanbefalinger 2012
*Letmælk indeholder til sammenligning 4,71 g laktose (mælkesukker).

Hvordan laver man kefir?

Kefir laves typisk på komælk, men kan også være baseret på mælk fra får, ged eller bøffel eller på forskellige slags plantemælk. Jo højere fedtindholdet er i mælken, des mere cremet konsistens får kefiren. 

Mælken tilsættes kefirgryn, som er en blanding af mælkesyrebakterier, gærsvampe og komplekse kulhydrater. Kefir-blandingen fermenteres i 18-24 timer ved 20-25⁰ C, hvor der dannes en lille smule alkohol samt kuldioxid, som giver en boblende fornemmelse.  

Mælkesyrebakterierne omdanner noget af laktosen (mælkesukkeret) i mælken til mælkesyre, hvorved kefiren får den karakteristiske syrlige smag. Efter fermenteringen sigtes kefirgrynene fra.

Sådan ser kefirgryn (også kaldet kefirkorn) ud
Kefirgryn

Kefirgryn består af en blanding af gærsvampe, komplekse kulhydrater og en række forskellige bakterier.

© iStock

Hvad er kefirsvamp?

Kefirgryn bliver nogle gange omtalt som kefirsvamp. Og selv om kefirgrynene lidt ligner en svamp, består de ikke (udelukkende) af svampe. Kefirgryn er en blanding af gærsvampe, komplekse kulhydrater og en række forskellige bakterier. Kefirgryn bliver også kaldt kefirkorn.

Kan man lave kefir selv?

Ja, man kan sagtens lave sin egen kefir. Du skal blot skaffe dig nogle kefirgryn (kan købes på nettet) noget mælk og et patentglas eller anden glasbeholder.

SÅDAN LAVER DU HJEMMELAVET KEFIR:

  • TRIN 1: Tilsæt kefirgryn og mælk i et patentglas (ca. 1 spsk. kefirgryn til 7 dl mælk).
  • TRIN 2: Luk låget til, og stil blandingen ved stuetemperatur i 1-2 døgn.
  • TRIN 3: Si kefirgrynene fra. Tilsæt evt. lidt vaniljesukker eller citron til din kefir.
  • TRIN 4: Opbevar din kefir på køl. Og sæt en ny gang kefir over med det samme - kefirgrynene kan bruges igen og igen og vil i øvrigt vokse, så du kan dele ud af dem.

Resultatet: En syrlig koldskålsagtig drik. Ryst din kefir godt inden brug, da den kan blive lidt ujævn i konsistensen. Jo federe mælk, du bruger, des mere cremet bliver konsistensen. Vil du have en tykkere konsistens på din kefir, kan du hælde den gennem et kaffefilter og lade noget af vallen sive fra. Så bliver kefiren mere som en tyk yoghurt.

Drik kefiren, brug den i smoothies, spis den med müsli eller havregryn, eller brug kefir til bagning.

TIP: Hvis du laver kefir på plantemælk (fx soyamælk, rismælk eller mandelmælk) kan det være en god idé at tilføje en lille smule sukker til blandingen, så fermenteringen bliver holdt godt i gang. 

Hvad er vandkefir?

Vandkefir er en syrlig boblende drik lavet på vand tilsat vandkefirgryn, sukker og eventuelt andre ingredienser afhængig af opskriften. 

Efter 2-4 dage ved stuetemperatur dannes en boblende og gullig drik med en syrlig, lidt sød og svagt alkoholisk smag og duft. Et godt alternativ til andre sukker- og kulsyreholdige læskedrikke.

Patentglas med vandkefir
Vandkefir

Du kan snildt lave din egen vandkefir hjemme i køkkenet.

© iStock

Kan man lave vandkefir selv?

Ja, man kan sagtens selv lave vandkefir. Det kræver, at du skaffer dig nogle vandkefirgryn, som ikke er helt det samme som de kefirgryn, man bruger til at lave mælke-kefir. De kan købes på nettet.

SÅDAN LAVER DU HJEMMELAVET KEFIR:

  • TRIN 1: Opløs ca. 0,5-1 dl sukker i 2 dl kogende vand og bland det med 8 dl almindeligt koldt vand i et patentglas eller anden glasbeholder. 
  • TRIN 2: Tilsæt ca. 1 dl vandkefirgryn og eventuelle smagsgivere, fx tørret frugt, ingefær eller frugtsaft.
  • TRIN 3: Luk låget til, og stil blandingen ved stuetemperatur mindst 2 døgn eller til vandkefiren har fået den rigtige smag.
  • TRIN 4: Si kefirgrynene og andre smagsgivere fra.

  • TRIN 5: Opbevar din kefir på køl. Og sæt en ny gang vandkefir over med det samme – kefirgrynene kan bruges igen og igen og vil i øvrigt vokse med tiden, så du kan dele ud af dem.

Resultatet: En sund, let perlende og let syrlig drik. Har du tilsat smagsgivere, vil den have taget smag og farve efter dem.  

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad forhindrer dig oftest i at træne?


I FORM anbefaler