Ondt i maven – hvorfor får man mavesmerter?

Er dine smerter milde, kan du eventuelt se tiden lidt an. Måske handler det om, at du skal hjælpe din fordøjelse på vej, måske kan øvelser afhjælpe dine gener.

Bliver du ved med at have ondt i maven, skal du selvfølgelig handle på det. Mange af os har så hyppige kvababbelser med maven, at vi tror, at der er visse mavesmerter, vi bare skal lære at leve med. Sådan er det ikke!

Hvornår er mavesmerter alvorlige?

Stærke smerter kalder naturligvis på akut lægehjælp – og her vil der som hovedregel ikke være noget, du selv kan gøre. Du bør desuden være ekstra opmærksom på andre symptomer sammen med mavesmerter:

Symptomer, du ikke må ignorere:

• Længerevarende mavesmerter (mere end 24 timer)
• Langvarig forstoppelse
• Hyppige perioder med opkast
• Tab af appetit
• Uforklarligt vægttab
• Blod i afføringen

Det kan være rigtig svært at stille en sikker diagnose. Og faktisk bliver næsten halvdelen af de personer, som bliver indlagt med akutte mavesmerter, udskrevet uden en sikker diagnose.

For at pejle sig ind på, hvorfor du har ondt i maven, vil lægen undersøge flere ting. Blandt andet, hvordan smerten føles, om den stråler ud til andre steder i kroppen – og ikke mindst, hvor stærk smerten er.

Har du dybe og måske sviende smerter op bag brystbenet, kan det være tegn på mavesårssmerter. Er dine smerter skarpe og jagende, kan galdesten måske være synderen.

Har du uudholdelige og pludseligt opståede mavesmerter, kan det være tegn på, at der er gået hul på mavesækken eller hul på tarmen, hvilket skal behandles akut.

Læs også: Mavesår: Symptomer, du skal holde øje med

En af de første ting, lægen vil spørge om, er, hvor smerten er placeret – er det fx i den øvre eller nedre del af maven?

Når vi snakker mavesmerter, kan det dække over smerter i mange forskellige organer. Alt fra blindtarmen til bugspytkirtlen har hjemme i maveregionen. Kan du lokalisere smertens placering, kan du også få et fingerpeg om, hvad der er på færde.

Læs også: Endometriose: Derfor får du smerter i underlivet

Her kan du se nogle af de typiske sygdomme, som kan give dig alt fra milde til meget stærke mavesmerter:

Ja, følelser kan sætte sig både på appetitten og i tarmsystemet.

Du har måske prøvet at skulle holde en præsentation på jobbet eller en tale til familiefesten og pludselig ikke kunnet få en eneste bid mad ned.

På samme måde kan depression, angst og stress også komme til udtryk som smerter i maven eller som diarré og forstoppelse. Ifølge nogle studier lider op mod hver femte angst- og depressionsramte faktisk af mavesmerter.

Læs også: Stress-symptomer – sådan reagerer din krop

Racermave skyldes ofte en forbigående infektion, men kroniske sygdomme som crohns, colitis og irritabel tyktarm kan også give diarré. Skjult forstoppelse kan faktisk også forveksles med tynd mave, fordi der siver væske forbi forstoppelsen.

Læs også: Hvad er forskellen på madforgiftning og roskildesyge?

Har du tendens til at blive forstoppet, skal årsagen ofte findes i din livsstil. For lidt motion, for få kostfibre og dårlige toiletvaner er de mest almindelige årsager til, at din indre fabrik går i stå.

Nogle mennesker er dog også fra naturens side udstyret med en lang tarm, hvilket i sig selv kan give forstoppelsesproblemer.

Hvad kan man gøre?

• Få sved på panden. Ved at få pulsen i vejret kan du hjælpe maden på vej mod udgangen.
• Reagér, når naturen kalder. Er du typen, der først kan komme af med afføring, når du sidder hjemme hos dig selv? Mange af os begyndte allerede at holde os i skoletiden, og måske bliver du pinligt berørt ved tanken om at lave stort på jobbet, men du bør gå på toilettet, når trangen melder sig.

Har du fornemmelsen af, at din mave hæver op som en bolledej i løbet af dagen, så skyldes det sandsynligvis en kombination af flere ting.

Mangel på motion, bestemte madvarer og noget så simpelt som at sluge for meget luft i løbet af dagen, kan forvandle din mavesæk til et ballondyr. På kostfronten er det ofte fed eller krydret mad, der volder problemer, men det er heller ikke alle, der tåler de ellers sunde kostfibre lige godt.

Hvad kan man gøre?

• Slip prutten fri. Vi prutter cirka 15 gange om dagen, og hvis du undertrykker dem, kan du få oppustet mave.
• Kom op at stå. Vores kroppe er ikke skabt til at sidde krøllet sammen foran en computer hele dagen, og det kan bremse tarmens naturlige flow. Sørg for at komme op at stå og gå i løbet af dagen.
• Øv dig på skovskiderstilling. Placér fødderne på en skammel, og læn dig fremad, når du går på toilettet, så du næsten sidder, som hvis du skulle forrette din nødtørft i skoven.

Læs også: Hvorfor lugter prutter?

Farven på din afføring kan fortælle dig en del om, hvordan dit fordøjelsessystem har det.

• Hvid eller lys
  Meget bleg afføring tyder på dårlig tilførsel af galde til tarmen. Årsagen kan være galdesten.

• Rødlig
  Har din afføring en rødlig nuance, er det vigtigt, at du kigger efter blod. Rødbede og lignende rød mad kan dog også farve slutproduktet. Er det blod, der giver din afføring den nye kulør, bør du søge læge. Oftest er årsagen harmløs, men blod i afføringen kan være et symptom på kræft.

• Sort
  Er du på jerntabletter, kan de farve afføringen noget nær sort. En meget mørk afføring kan dog også skyldes, at gammelt blod har fundet vej ud af kroppen, og her skal du søge læge.

Hvis maden knap er landet, før smerterne indfinder sig, tyder det på, at de kommer fra din mavesæk eller tolvfingertarm, som er det første stykke tarm, maden bliver ledt ud i efter mavesækken. Typisk drejer det sig om et sår, der som regel heler af sig selv.

Udløser et måltid mavesmerter, der efterfølgende bølger frem og tilbage i intensitet, tyder det dog mere på galdesten. Et galdestensanfald kan vare i timevis, men går som regel i sig selv – enkelte gange er smertestillende dog nødvendigt.

Endelig vil forstoppelse – også af den skjulte slags – kunne give smerter, efter at du har spist.

Læs også: Svesker mod forstoppelse – virker det?

Det er ikke usædvanligt at få kvalme i forbindelse med en lang række tarmlidelser, men hvis du begynder at kaste op – og du altså ikke kan forklare det med fx en festlig aften dagen forinden – er det vigtigt at tage det alvorligt. Særligt hvis der er blod i opkastet.

Din tyktarm løber frem og tilbage hen over din rygsøjle, og hvis den er opspilet – som den fx er under forstoppelse – så kan det lægge pres på rygsøjlen og opleves som smerter i enten ryggen eller lænden.

Læs også: Ondt i lænden – hvorfor får man lændesmerter?

Flere tilstande kan give en grim kombination af mavepine og halsbrand – heriblandt mavesår, galdesten og forstoppelse.

Melder symptomerne sig 30-60 minutter efter, at du har spist, tyder det på såkaldt refluks. Refluks er, når der løber mavesyre op i spiserøret – typisk pga. en slap lukkemuskel mellem mavesækken og spiserøret. Det kan også give dig sure opstød.

Der findes syreneutraliserende medicin, som effektivt kan slukke ildebranden i din hals, men der er også ting, du selv kan være opmærksom på, hvis du synes, at du har tendens til halsbrand.

Det kan du selv gøre mod refluks

• Få hovedet op, når du skal i seng. Det er fysik: Jo højere dit hoved er i forhold til din mavesæk, jo sværere er det for mavesyren at løbe tilbage til spiserøret.
• Spis tidlig aftensmad, og undgå natlige besøg i køleskabet. Du producerer ekstra mavesyre i forbindelse med måltider, så for at undgå, at du går i seng med maven fuld af syre, der nemt kan løbe op til spiserøret, så prøv at spise aftensmad tidligt, og undgå sene snacks.
• Undgå mad og drikke, som forværrer din refluks. Det er forskelligt fra person til person, hvad der sætter gang i syren, men typiske ting er sure drikke, sur fast føde, fed mad, chokolade, kaffe og koncentreret alkohol.
• Tyg tyggegummi. Det sætter ekstra gang i din spytproduktion, og det oplever nogle som en hjælp.

Læs også: Gravid med halsbrand – sådan tackler du det

Når din mave bogstaveligt talt giver lyd fra sig, så er det som regel din tyktarm, der prøver at ringe dig op. Rumlen i maven kan være helt uskyldigt, men hvis tarmlydene kommer i kombination med smerter og måske også vekslende hård og tynd mave, tyder det på en irritabel tyktarm.

Kosten har ofte en finger med i spillet, og du kan derfor overveje at prøve den såkaldte FODMAP-diæt.

Det er en midlertidig kostplan, som du følger i 2-8 uger, hvor alle madvarer der kan genere og udfordre tarmsystemet, skæres fra. Når du er færdig med diæten, skal de “forbudte” fødevarer løbende genintroduceres, og ideen er så, at du kan identificere – og fortsat undgå – de ting, din tyktarm brokker sig over.

Herunder kan du se eksempler på madvarer, der typisk ikke generer tarmen, og dem, der af og til kan give ballade.