Mavesår - se de mest typiske symptomer
Et mavesår svier og brænder. Men hvorfor får vi det egentlig, og hvad kan du selv gøre for at undgå det? Læs med her, og bliv klogere.
Et mavesår er smertefuldt. Men hvad skyldes det egentlig?
© iStock
Mavesår er sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens slimhinde. Et mavesår opstår, når slimhindens beskyttende lag ødelægges, så den stærke mavesyre kan ætse og skabe sår.
Symptomer på mavesår
- en bidende, brændende fornemmelse øverst i maven.
- Det kan føles lidt, som når man er rigtig sulten.
- Du kan også få kvalme, sure opstød, halsbrand og eventuelt have mindre lyst til mad, end du plejer.
- Smerterne kommer ofte, når mavesækken er tom – fx om natten.
Det gør du ved mistanke om mavesår
Du kan kun finde ud af, om du har et mavesår, ved at din læge laver en gastroskopi. Det vil sige at du får ført en kikkert ned i mavesækken, så man kan se slimhinden og tage en vævsprøve.
Hvis du begynder at kaste blod op eller få en tjærelignende helt sort afføring, kan det være et tegn på, at det bløder fra et blodkar i selve mavesåret, og så bør du altid søge læge med det samme. Det samme gælder, hvis smerterne pludselig bliver meget kraftige og måske stråler helt over i ryggen. Hvis der går hul på mavesækken, så mavesyren kan løbe ud i bughulen, kan tilstanden nemlig være livstruende.
Derfor får du et mavesår
Engang troede man, at mavesår kom af for meget kaffe eller stress. I dag ved man, at det for det meste skyldes en infektion med en bestemt bakterie, som man kalder mavesårsbakterien. Cirka en femtedel af os er faktisk smittede med bakterien, men kun cirka 20 procent af alle smittede vil udvikle et mavesår.
Et stigende antal tilfælde af mavesår skyldes dog brugen af gigtmedicin og acetylsalicylsyre, som findes i flere former for smertestillende medicin, da den type medicin hæmmer slimhindens forsvar mod den ætsende mavesyre.
Sådan behandler du mavesår
Behandlingen består i at tage syrehæmmende medicin sammen med flere forskellige typer antibiotika. Det vil i de fleste tilfælde helbrede dig fuldstændigt for mavesår.
Hvis du har akutte smerter kan du neutralisere mavesyren med noget spiseligt. Eksempelvis en banan, havregrød eller lidt yoghurt. Undgå alkohol.
LÆS OGSÅ: Hvordan behandler man forkølelsessår?
Sådan forebygger du mavesår
Hvis du ryger, kan du forebygge, at du overhovedet får et mavesår ved at stoppe. Rygning fordobler nemlig risikoen for at man udvikler et mavesår, hvis man er smittet med mavesårsbakterien. Jo flere cigaretter, jo større er risikoen.
Tag kun gigtmedicin, hvis det virkelig er nødvendigt. Foruden at øge risikoen for at mavesyren ætser slimhinden, kamuflerer den smertestillende medicin også smerterne, så det kan være sværere at opdage komplikationer i tide. Hvis du har brug for smertestillende, så er Paracetamol et bedre valg end gigtmedicin og Kodimagnyl, da de påvirker slimhinden i mavesækken knap så meget.
Stress kan give mavesmerter
Mavesår er ikke et symptom på stress, men generelle mavesmerter kan sagtens være et symptom på stress. Vi har alle individuelle stress-symptomer, men for mange af os viser stress sig netop i form af bøvl med maven.
Det kan være i form af fx mavekramper, smerter, oppustethed, diarré eller hård mave. Hvis årsagen er stress, vil maveproblemerne dog ofte følges med andre symptomer som søvnforstyrrelser og eventuelt irritation og glemsomhed.
Få en glad mave og undgå mavesår
Noget af det du generelt kan gøre for at hjælpe din mave, er at se på den mad, du spiser. For store portioner giver nemt ondt i maven. Men det er forholdsvis let at vænne sig til at spise mindre ad gangen. Skær kød og brød i tynde skiver, portionsanret din mad, spis af en mindre tallerken og tyg maden grundigt, så hvert måltid tager længere tid.
Fed og proteinrig mad er tungt fordøjeligt og kræver en masse galde og mavesyre for at blive nedbrudt, hvilket kan give halsbrand og sure opstød. Fed mad forsinker desuden tømningen af mavesækken, og det gør at mavesækken bliver mere udspilet, hvilket kan være smertefuldt. Så selvom du garanteret har hørt, at du skal spise en masse protein, så vil din mave takke dig, hvis du i stedet tanker op med fuldkorn, nødder, bælgfrugter, frugt og mange flere grøntsager. Ting som kål, havregryn og bær indeholder nemlig masser af fibre, der forebygger forstoppelse. Husk at skylle hele baduljen ned med rigeligt vand.
Du kan også sætte gang i tømningen af mavesæk og tarm med lidt fysisk aktivitet – eksempelvis en rolig gåtur efter aftensmaden.