Mavesår føles som en brændende smerte i den øverste del af maven. De fleste forbinder sygdommen med stress og usund levevis, men årsagen er i langt de fleste tilfælde en bakterie ved navn Helicobacter pylori.
SYMPTOMER PÅ MAVESÅR er typisk en brændende fornemmelse i den øvre del af maven.
Et lille sår på mavesækkens væg kan forårsage store kvaler. Smerterne kan dukke op midt i arbejdet, under en middag eller om natten, hvor de forstyrrer søvnen.
En del forbinder et mavesår med stress eller usund livsstil. Men faktisk er det oftest en bakterie ved navn Helicobacter pylori, som er synderen.
Heldigvis findes der behandlinger, som uden de store indgreb kan fjerne et mavesår for altid.
Læs med her og bliv klogere på, hvorfor man får mavesår, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, hvornår det bliver livstruende, og ikke mindst – hvordan man slipper af med det igen.
Det er et sår i maven, der kan opstå to steder:
Hos raske personer danner slimhinden i mavesækken og tolvfingertarmen et intakt beskyttende lag. Men hvis slimhinden af en eller anden grund svækkes, kan mavesyre og enzymet pepsin, der findes naturligt i mavesækken, ætse sig igennem hinden og danne et sår.
Slimhinden bliver typisk skadet på grund af en bakterie ved navn Helicobacter pylori eller som følge af langvarig brug af NSAID-smertestillende medicin som fx ibuprofen eller kodymagnyl.
Mavesår er ret almindelige. Faktisk vil op mod 10 pct. af os danskere få et af slagsen i løbet af livet.
MAVESÅR KAN OPSTÅ TO STEDER: Enten i tolvfingertarmen eller i mavesækkens slimhinde.
Har man symptomer på mavesår, er det vigtigt, at man får den rigtige behandling, for ellers vil det blive ved med at genere, og alvorlige komplikationer kan støde til. Den behandling, der i dag gives mod tilstanden, er meget effektiv – langt de fleste bliver helt raske.
Sådan har det ikke altid været. For bare 30-40 år siden var det en alvorlig sygdom, der ofte gav livstruende blødninger og gennemhullet mavesæk. Lidelsen var gerne kronisk med gentagne tilbagefald.
Og selvom det i dag er relativt enkelt at blive såret kvit, er det stadig vigtigt, at det behandles hurtigt, så det ikke får lov til at udvikle sig til en tilstand, hvor operation og indlæggelse er nødvendig.
Man inddeler et sår i maven i to typer. Det ukomplicerede og komplicerede mavesår. Forskellen mellem de to typer ligger i, hvor alvorligt det er, og hvilke symptomer og komplikationer sygdommen medfører.
Det er kun en fjerdedel af dem, som rammes af mavesår, som får den komplicerede type, hvor et mavesår fx kan blive blødende.
Det er især ældre mennesker og personer, som har et langvarigt forbrug af smertestillende medicin af typen NSAID, der får komplikationer i forbindelse med mavesår.
Her er, hvad der kendetegner de to typer:
Hvordan føles mavesår? Og er der altid symptomer?
Symptomer på mavesår kan svinge i intensitet, og de kan komme og gå. I nogle tilfælde er der endda slet ingen symptomer. Hvordan et mavesår føles, afhænger desuden af, om det er et ukompliceret eller kompliceret et af slagsen.
Er det ukompliceret, vil man typisk støde på disse tegn:
Oplever du ovenstående, bør du blive undersøgt hos din læge snarest muligt.
Hvis dit sår udvikler sig og bliver kompliceret, kan det blive til et blødende mavesår, eller der kan gå hul på mavesækken. I så fald vil du opleve mere alvorlige symptomer, som kræver akut behandling.
Advarselslamperne skal blinke, hvis du oplever en af følgende ting:
Det ved man ikke så meget om.
Man kan dog se, at i lande, hvor den hygiejniske standard er lav, er der en høj forekomst af bakterien i befolkningen – op mod 60-100 procent.
Hygiejne har altså en betydning.
I Danmark er omkring 25 procent inficeret med Helicobacter pylori, og det er primært ældre mennesker.
Man mener, at de fleste er blevet smittet som børn, og at forekomsten af smittede var højere tidligere, fordi der ikke var de samme gode hygiejniske forhold som i dag.
Fremadrettet vil man derfor se et faldende antal af mennesker i Danmark, som er smittet med mavesårsbakterien.
Du kan sagtens leve et helt liv uden at mærke noget til, at du har mavesårsbakterier huserende i maven. Faktisk er det kun omkring 15-20 procent af de smittede, som vil udvikle et mavesår på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens de resterende aldrig mærker helicobacter pylori-symptomer af nogen art.
Det eneste konkrete råd er at holde en god hygiejne, da hygiejneforhold lader til at have en betydning for udbredningen af smitte.
Læs også: Sundere hjem på få minutter
BAKTERIEN HELICOBACTER PYLORI står ofte bag et sår i mavesækkens slimhinde.
Både og. Det er, som før nævnt, Helicobacter pylori-bakterien, visse typer medicin og i sjældne tilfælde kræft, der skaber sår i mavesækken og tolvfingertarmen.
Men dine livsstilsvalg har også noget at sige. Her ser du, hvad der i særlig grad påvirker udviklingen og helingen:
Du har sikkert hørt tale om, at stress kan give dig mavesår. Forskningen har ikke kunne påvise, at det skulle være sandt. Stress kan dog forværre symptomerne ved allerede eksisterende sår. Alvorlig stress sætter nemlig produktionen af mavesyre i vejret, hvilket irriterer slimhinden. Og så svækker stress dit immunforsvar, så kroppen bliver mere sårbar over for Helicobacter pylori-bakterien.
STRESS ER IKKE ÅRSAG til mavesår, men kan forværre tilstanden.
Rygning kan heller ikke direkte skabe et mavesår. Men rygning øger risikoen for, at såret opstår, og det forværrer udviklingen og hindrer helingen af eksisterende sår. Nikotin har nemlig den uheldige dobbelteffekt, at det stimulerer mavesækken til at producere mere mavesyre, som kan skade slimhinden, samtidig med at det reducerer produktionen af den beskyttende slim i mavesækken.
Rygning nedsætter også blodtilførslen til maveslimhinden, hvilket gør det sværere for sår at hele. Derfor har rygere også en højere risiko for at få blødende mavesår og hul i mavesækken.
Alkohol kan også forværre udviklingen af mavesåret og gøre det sværere for såret at hele. Ligesom nikotin så svækker alkohol i større mængder slimhinden og øger mavesyreproduktionen. Alkohol forsinker også reparationen af skader i slimhinden.
Dertil kommer, at alkohol forstærker NSAID-medicins og Helicobacter pylori-bakteriers skadelige effekt på slimhinden.
Sår på tolvfingertarmen er hyppigst blandt de 30-55-årige, mens sår i mavesækken er hyppigst blandt de 55-70-årige.
Mavesår er lige så almindeligt blandt kvinder som mænd.
DER ER LIGE SÅ MANGE KVINDER som mænd, der rammes af mavesår.
Der er få mennesker, som dør af tilstanden i vore dage. Og når det sker, er det de sjældnere komplicerede mavesår med blødning eller hul på mavesækken, der er årsagen.
Dødeligheden ved disse typer er til gengæld relativt høj, henholdsvis 10 procent og 25 procent. Årsagen er, at patienter med komplicerede mavesår ofte er ældre og har andre sygdomme.
Der findes flere forskellige behandlinger for mavesår. Hvilken behandling, der skal anvendes i det enkelte tilfælde, afgøres af årsagen til mavesåret.
Hvis undersøgelserne viser, at mavesåret er forårsaget af Helicobacter pylori-bakterien, vil lægen anbefale en mavesår-behandling, som kaldes en trippelkur. Den består af tre slags medicin:
En, som nedsætter produktionen af mavesyre og to slags antibiotika, der dræber bakterierne. Når bakterierne fjernes med antibiotika, er risikoen for tilbagefald og nye sår kun nogle få procent.
Hvis det er dit forbrug af NSAID-medicin eller acetylsalisylsyre, der er skyld i såret, skal du naturligvis stoppe med at indtage den slags medicin. Og så vil du blive anbefalet behandling med medicin, som nedsætter produktionen af syre i mavesækken. Den type medicin kaldes protonpumpehæmmere eller PPI.
Efter omkring 4-6 uger vil såret som regel være helet. Hvis du også er smittet med Helicobacter pylori, bliver behandlingen suppleret med antibiotika.
Hvis der er tale om et blødende mavesår eller hul på mavesækken, skal der foretages gastroskopi eller operation. Her lukker man såret ved at bruge forskellige teknikker som fx indsprøjtning af medicin, varmebehandling og påsætning af metalclips på såret.
Er der tale om kræft i mavesækken, vil du blive tilbudt en kræftpakke.
Hvis du har eller har haft et mavesår, så er der en række ting, du selv kan skrue på for at mindske symptomerne og mildne sygdommens forløb. De samme tiltag er gavnlige, hvis du vil forebygge, at et sår opstår.
Der er desværre ingen diæt, som kan fjerne et sår. Det kan kun lægelig behandling. Men i nogle tilfælde kan du lindre symptomerne ved at følge disse råd, der giver ro til maven og mindsker produktionen af mavesyre:
BANANER KAN NEUTRALISERE SYRE, og kan derfor lindre den brændende fornemmelse i maven.
Hvis du har symptomer på eller mistanke om mavesår, bør du altid opsøge en læge. Får du ikke behandling i tide, er der risiko for, at sygdommen forværres, og at et ukompliceret sår bliver til et kompliceret. Her er, hvad du skal reagere på:
Når du skal undersøges for mavesår, er en samtale med lægen om din sygehistorie faktisk ikke det vigtigste. Der må en fysisk undersøgelse til.
Et studie har vist, at når lægen stiller diagnosen mavesår alene på grundlag af, hvad patienten fortæller, så er diagnosen kun korrekt i 25 procent af tilfældene.
Det skyldes, at symptomerne varierer meget fra person til person. Og i nogle tilfælde kan man godt have et mavesår, selv om symptomerne er meget beskedne. Derfor vil den praktiserende læge ved mistanke om mavesår henvise dig til videre undersøgelse på et sygehus eller hos en speciallæge.
Her er de undersøgelser, man foretager for at afgøre, om der er tale om mavesår:
Gastroskopi er den mest præcise undersøgelse, man kan lave af mavesækken og tolvfingertarmen. Her fører man en tynd bøjelig slange med et videokamera i spidsen gennem munden eller næsen og ned i mavesækken og tolvfingertarmen, hvor slimhinden undersøges.
Pusteprøver kan afgøre, om man er smittet med Helicobacter pylori. Man spiser en lille smule mærket urinstof. Derefter undersøges ens udåndingsluft for kuldioxid, som er det stof, der dannes, når mavesårsbakterien møder urinstoffet.
Afføringsprøver bruges også til at afklare, om det er smitte med bakterien Helicobacter pylori, der har forårsaget såret.
Vævsprøver tager man for at udelukke, at det er kræft, der er tale om. Man kan også bruge vævsprøver til at undersøge for Helicobacter pylori-bakterien.