Vi taler meget om sociale mediers påvirkning af børn og unge, men ifølge to eksperter bør vi i samme ombæring kigge på os selv. For mediernes design påvirker i høj grad også voksne, og det kan have negative konsekvenser.
SOCIALE MEDIER er designet til at få dig til at blive hængende.
Der bliver scrollet løs på teenageværelserne rundt omkring, og det sker ikke sjældent, at eksperter og forældre flager deres bekymringer omkring, hvordan de mange timer på sociale medier påvirker de unge.
De unge er da også rigtigt flittige brugere af sociale medier. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at alle 16-19-årige er på sociale medier.
Læs også: Test: Har du et usundt forhold til sociale medier?
Men lige i hælene på de unge ligger alle os, der er ældre end 19 år. I aldersgruppen 35-44 år bruger 93 % mindst ét socialt medie, mens tallet for de 45-49-årige er 95 %.
Vi voksne er altså rigtigt godt med, når det kommer til brug af sociale medier, og de er jo også på mange måder en gave.
De gør det nemt for os at holde kontakten med venner fra nær og fjern, de underholder os og udvider vores horisont.
Men forbruget kommer også med en pris for mange af os. Det fortæller Trine Lind, som er psykolog:
“Jeg oplever bestemt, at de sociale medier fylder negativt hos mine klienter. De bliver et vindue for os til andre folks liv, og der kommer vi til at lave en enormt stor sammenligning med andre mennesker.”
Det her med at sammenligne os med andre er ikke et nyt fænomen. Det har vi mennesker altid gjort – det har bare virkelig grebet om sig med fødslen af de sociale medier.
Før i tiden kunne vi bladre i et ugeblad og se billeder af smukke modeller. I dag går vi rundt med et konstant vindue i lommen, så eksponeringen er langt større.
Selvom der er opstået en bølge af mere ærligt og uperfekt indhold, så vrimler mange af platformene stadig med glansbilleder.
Læs også: Sådan spotter du en narcissist
Og når vi sammenligner os selv med dem, er det let at få en følelse af utilstrækkelighed. Det oplever Trine Lind hyppigt – bl.a. når vi ser et foto af en kvinde, hvis udseende vi misunder:
Der er rigtigt mange af vores voksne klienter, som oplever, at det, de ser på sociale medier, påvirker deres kropsbillede negativt. Det giver en utilfredshed, en følelse af, at man ikke er god nok.— Trine Lind, psykolog
Men det er ikke bare billeder af ‘perfekte’ kroppe, der kan efterlade os med en ærgerlig følelse. Også billeder af og opslag om andres tilsyneladende spændende og lykkelige liv kan gøre ondt.
“Hvis du fx ser, at alle har postet fantastiske feriebilleder, og du ikke selv har penge til at rejse, så bliver det nemt til tanker om, at du lever et kedeligt liv, og at de andre lever mere farverigt og spændende.”
‘Jamen jeg kan da godt regne ud, at det er øjebliksbilleder,’ tænker du måske. Og det kan de fleste af os også godt, hvis vi tænker os om. Men derfor er det godt at være bevidst om, at der er en risiko for, at din hjerne bliver snydt:
“Med den rationelle del af vores hjerne ved vi godt, at det er øjebliksbilleder, men vi er også irrationelle væsner. Det er menneskeligt at blive forført, når designet er rigtigt,” siger Trine Lind.
3 sociale medier brugte danskerne i gennemsnit i starten af 2023.— Kilde: Danmarks Statistik
En, der ved rigtigt meget om designet bag de sociale medier, er adfærdsdesigner Henrik Dresbøll. Han er enig med Trine Lind i, at designet af de sociale medier er helt ‘rigtigt’.
“De er designet til at maksimere bruger-engagementet. De vil gerne øge den tid, som brugerne er på de her platforme, for jo længere tid vi er på dem, jo flere reklamer ser vi, og jo mere data kan platformen indsamle,” fortæller Henrik Dresbøll.
Et af de greb, som medierne bruger, er at vise dig mere af det, du så sidst, for den der kattevideo så du jo nok, fordi du godt kunne lide den. På den måde er vi faktisk med vores adfærd selv med til at træne maskinerne i at lokke os ind.
Der er også forsket i, at indholdet bliver mere og mere relevant, så de første to-tre posts ikke er så interessante, men de næste bliver mere og mere i retning af det, du godt kan lide. På den måde sørger de for at fastholde din opmærksomhed.— Henrik Dresbøll, adfærdsdesigner
Henrik Dresbøll hiver, ligesom Trine Lind, også fat i vores trang til at sammenligne – eller efterligne, som han siger. Ifølge ham er vi mennesker utroligt styrede af, hvad andre gør:
“Det, andre mennesker begærer, det, andre mennesker gør, siger, får og har, det er enormt styrende for os. Vi mimer hinanden.”
Mekanismen kaldes ‘mimetisk begær’, og den udnytter sociale medier til fulde. Hele udgangspunktet for den type medier er jo netop, at vi følger hinandens liv. Vi ser, hvad vores venner har og gør, og vi kan blive ved og ved, for SoMe sover aldrig, og summen af indhold er uendelig.
66 % af de 70-74-årige brugte sociale medier i første halvår af 2023. Du tænker måske, at det er få sammenlignet med andre aldersgrupper, men i 2017 var tallet kun 31 %.— Kilde: Danmarks Statistik
I kulissen bag de sociale medier står adfærdsdesignere med indsigt i vanens psykologi. De ved, at vaner er opbygget af en trigger, en trang, en handling og en belønning – og det bruger de i designet.
De sender triggere til os i form af notifikationer. De kan både indeholde lyde, visuel stimuli og vibrationer og har typisk noget hastværk over sig.
Notifikationerne stimulerer en trang, fordi vi er utroligt nysgerrige af natur. Det får os til at klikke på notifikationen, og den handling udløser en belønning.
“Når du modtager likes, kommentarer, eller nogle deler dit indhold, oplever du en frigivelse af dopamin, som er forbundet med glæde, belønning og motivation,” forklarer Henrik Dresbøll.
Du ved sikkert fra dig selv, at triggeren kommer med en forventning om en belønning. At du allerede, når lyden eller vibrationen opstår i din lomme, mærker en boblende fornemmelse af, at du her kan få en belønning.
“Sociale medier er sukker, salt og fedt for hjernen. Du kan refreshe hele tiden. Bare tryk på knappen igen – så udløses der flere af de her stoffer,” fortæller Henrik Dresbøll.
Og selvom det føles rart, er det et belønningsfix, der er kortvarigt, og som (også) kommer med en række konsekvenser.
Sociale medier har ikke kun den slagside, at vi nemt kommer til at sammenligne os for meget med andre – de risikerer også let at tage rigtigt meget af vores tid. Og det er ikke gratis:
Vi kan ikke være opmærksomme to steder på en gang. Det gør, at vi hurtigt bliver fraværende, og det kan koste i vores real life-relationer.— Trine Lind, psykolog
Er du i et fast parforhold, genkender du sikkert det her med at smide sig i hver sin ende af sofaen og hver især gå i gang med at scrolle på Pinterest eller Facebook.
“Det, vi ofrer, er vores nærvær. Sociale medier er en kunstig verden, der mimer vores begær så kraftigt, at vi hellere vil konvertere et nærvær med dem, der er tæt på os, med et nærvær med dem, der er langt væk. Vi vil det ikke intentionelt, men vi kommer til det,” forklarer Henrik Dresbøll.
NÆRVÆRET med dem, vi er tæt på, ryger nemt til fordel for nærvær med dem, vi er langt fra.
Konsekvenserne af de mange timer på sociale medier kan ifølge Trine Lind være psykisk mistrivsel. Blandt hendes klienter er det især negative følelser som utilstrækkelighed, mindreværd og ensomhed, der knytter sig til brugen af sociale medier.
Det er også værd at bemærke, at mange af os uden at tænke over det faktisk er ret dårlige rollemodeller for vores børn – de børn, hvis forbrug af sociale medier, vi er så bekymrede over.
“Børn gør, hvad vi gør – ikke, hvad vi siger, at vi gør. De tillærer, at det er sådan, man hygger sig, finder ro eller håndterer træthed. Det er vigtigt, at vi er vores ansvar bevidst, og at vi lærer at håndtere vores egne følelser på en anden måde,” forklarer Trine Lind.
Vi har samlet 8 konkrete råd fra Trine Lind og Henrik Dresbøll til at få et sundere forhold til sociale medier – du finder dem lige her.