Du ville slet ikke kunne overleve uden dit immunforsvar, som består af din indre hær af krigere, der konstant ligger på lur for at kaste sig over indtrængende fjender. Bliv klogere på immunforsvaret. Og på hvad du selv kan gøre for at skabe de bedste arbejdsbetingelser for dit personlige regiment.
IMMUNFORSVAR – Få styr på dit immunforsvar og få tips til hvordan du styrker det.
Immunforsvaret er dit stærkeste våben, der som et usynligt skjold beskytter dig mod de bakterier og virus, du møder i din hverdag. Der er mere end 8.000 af dine gener som er involveret i immunsystemet, og arbejdet sker overalt i kroppen. Immunforsvaret kan gøres op i den medfødte og den erhvervede del – og det er disse soldater, der skal boostes så de kan beskytte slottet (immunforsvaret).
Vi giver dig derfor vores bedste tips og tricks, samt en guide til hvordan du styrker dit immunforsvar og giver din krop de bedste betingelser for at holde sygdomme fra døren. Forstå hvordan – og bliv endnu stærkere!
Immunforsvaret eller immunsystemet, som det også kaldes, er først og fremmest et imponerende stykke samarbejde mellem organer, celler, væv og molekyler, som tilsammen danner et skjold mod infektioner udefra. Arbejdsfordelingen mellem de forskellige dele af immunforsvaret er knivskarp.
Hver enhed har sin opgave. Derfor sammenlignes det ofte med en hær bestående af forskellige regimenter. Der er vagter, der overvåger, budbringere, angribere, kommunikatører, opryddere og ikke mindst en enhed, der husker fjendens “fingeraftryk”, så den effektivt kan bekæmpes, hvis den vender tilbage.
LÆS OGSÅ: Hvad er inflammation i kroppen?
Mere end 8.000 af dine gener er involveret i immunsystemet. Det er næst efter hjernen det mest komplekse system i kroppen. Lyder det indviklet? Det er det også. Det væsentlige at forstå er, at de hvide blodlegemer, der dannes i knoglemarven, patruljerer rundt i kroppen via kredsløbet og lymfesystemet. Støder de på en celle, som de ikke kan genkende som en af kroppens egne, vil de uskadeliggøre den på stedet.
Er fjenden for stor eller stærk – eller umulig at identificere – kan de sende bud efter forstærkning fra det tillærte immunforsvar. Det består bl.a. af soldater, der er oplærte til at spotte mikroorganismens specifikke kendetegn. Soldaterne skal nemlig vide, præcis hvilken type fjende der angriber, for at svare igen med det rette modangreb. I den proces aktiveres nogle antistoffer, dvs. celler der producerer proteiner.
Antistoffer er modgift til det skadelige. Det tager tid, så du når at blive syg. Til gengæld er immuncellerne i stand til at huske en fjende, så den hurtigt kan producere antistoffer, hvis den samme ubudne gæst skulle angribe igen.
I et stærkt immunforsvar kommunikerer de enkelte “hærenheder” hurtigt og præcist, og der sættes akkurat den respons i gang, som kroppen har brug for. Hverken for meget eller for lidt.
Immunforsvaret arbejder døgnet rundt for at forny dine celler, nedbryde giftige stoffer og gøre dig stærk til at overkomme farer udefra. Arbejdet sker overalt i kroppen – i alle væv og alle organer.
HVOR SIDDER IMMUNFORSVARET? Kilde: “Styrk dit immunforsvar” af Pia Norup og Tine Jørgensen
Lille organ lige bag brystbenet, der modner dine T-celler, som producerer antistoffer. Brislen skrumper med alderen: En 80-årig har kun 1-2 pct. tilbage af den oprindelige størrelse brissel. Det er en af forklaringerne på, at immunsystemet svækkes, når man bliver ældre.
En lokal infektion eller betændelse i tænderne, tandrødder eller mundslimhinder kan give ulmende kronisk inflammation i hele kroppen. Når inflammationen i mundhulen behandles, vil den kroniske inflammation forsvinde.
Din afgiftningscentral, der nedbryder medicin, alkohol, plantegiftstoffer, bakterier, virus m.m. Den reagerer på en række signalstoffer ved at producere særlige proteiner, som hjælper med at regulere hele immunsystemet.
Her produceres et væld af specialiserede immunceller, der kan dræbe, spise og fange virus og bakterier.
Dine barrierer mod fjender, der truer med at invadere din krop. Ud over at virke som en fysisk mur indeholder dine slimhinder en særlig type lymfevæv, der er hjemsted for vigtige immunceller, bl.a. de såkaldte T-celler, B-celler og makrofager. Her produceres også de vigtige IgA-antistoffer.
Din tarmslimhinde sorterer masser af farlige stoffer fra, og dine tarmbakterier producerer stoffer, som dit immunforsvar har gavn af, og som kan skrue op og ned for inflammation i kroppen.
Transportvej for immunforsvarets vigtigste aktører. Både de hvide blodlegemer, de røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen, og blodpladerne, der kan stoppe blødning, er helt afgørende for din immunfunktion.
Du har ca. 600 lymfeknuder i kroppen. De rummer milliarder af hvide blodlegemer, der er med til at bekæmpe infektioner pga. virus og bakterier. Når du er rask, er lymfeknuderne små og bløde. Er du i gang med at bekæmpe en infektion, hæver de typisk op og bliver ømme.
Nej og ja. Et stykke hen ad vejen er immunforsvaret faktisk som en god vin: Jo ældre, des bedre. For hvor nogle immunfunktioner er medfødte, udvikler du andre med tiden. Man kalder det henholdsvis det medfødte immunsystem og det erhvervede immunsystem.
Det medfødte (uspecifikke) immunforsvar er kun en minimumspakke. Den består af de fysiske barrierer som hud, slimhinder, tarmbakterier og hvide blodlegemer. Problemet er, at denne del af immunforsvaret “opererer i blinde”, fordi det ikke tager stilling til, hvad der invaderer kroppen. Det er som en ringmur, der beskytter et slot mod indtrængende fjender. Det medfødte immunforsvar kaldes også for det uspecifikke immunforsvar.
Det erhvervede (specifikke) immunforsvar er til gengæld de specialtrænede soldater, der står klar inden for murene med forskellige typer angreb, afhængigt af hvad truslen er. Når du får en infektion, fx en forkølelsesvirus, vil det erhvervede immunforsvar danne antistoffer, der indfanger og slår de skadelige celler ihjel. Antistofferne formes efter, hvad du bliver udsat for, og bagefter husker kroppen, hvilken “medicin” der virkede. Skulle du senere blive angrebet af samme infektion, kan det erhvervede immunforsvar hurtigt danne antistoffer mod den pågældende virus igen. Det erhvervede immunforsvar kaldes også det specifikke immunforsvar.
Du kommer til verden med et medfødt og godt, men umodent immunforsvar. Hvis du bliver født vaginalt, kan mødet med din mors bakterier styrke dit forsvar. Gennem modermælk får du din mors antistoffer.
Den antistofgave, du fik af din mor ved fødslen, aftager efter et halvt års tid. Mange oplever at blive lagt ned af nye bakterier og virus, når de starter i vuggestue. For hver infektion udvikles antistoffer.
Dit immunforsvar bliver stadig mere raffineret, i takt med at du møder virus og bakterier, som udvider dit arsenal af antistoffer. Samtidig hjælper børnevaccinationsprogrammet til at gøre dig immun over for visse sygdomme.
De ting, der sker i løbet af livet, former og regulerer mange af immunforsvarets funktioner. Fx kan mange penicillinkure skade gavnlige bakterier, så immunforsvaret beskadiges. Graviditeter kan også rykke immunbalancen.
Uanset hvor godt du passer på kroppen, vil immunsystemet blive svækket med alderen. Dog har man fundet ud af, at faktorer som overvægt og kroniske sygdomme gør os mere udsatte for infektioner end at have en høj alder.
Skulle dit immunforsvar søge sit eget job, ville der stå nogenlunde sådan her i stillingsopslaget. Du skal kunne:
Den proces, der sættes i gang for at hele en her-og-nu-skade, kaldes akut inflammation. Hvis du fx skærer dig i fingeren, vil du få hævelse og dunken i såret m.m. Det er immunforsvaret, der arbejder, som det skal.
Hvis helingsprocessen bliver kronisk, fortsætter den i kroppen, selvom det udløsende problem er væk. I de tilfælde er organismen på konstant overarbejde, og den får sværere ved at slå infektioner ned, fordi den er travlt optaget i forvejen.
← Psoriasis er et eksempel på en kronisk inflammation, der sætter immunforsvaret på overarbejde.
Hos os alle er immunforsvaret udfordret, hvis fx en virus muterer, så den ikke genkendes som fjende. Hos nogle fungerer immunforsvaret så dårligt, at de lettere rager virus til sig, eller de ligefrem udvikler en alvorlig sygdom. Immunforsvaret kan fejle ved at:
Angribe raske celler
Hvis immunforsvaret begynder at bekæmpe kroppens egne raske celler, kaldes det en autoimmun sygdom. Det kan fx være leddegigt, sklerose eller type 1-diabetes.
Være ude af stand til at genkende fjender
Nogle virus skifter udseende (muterer) så tit, at immuncellerne kan have svært ved at genkende dem. Det er derfor, at man er nødt til at forny fx influenzavaccinen løbende.
Overse syge celler
Normalt opdager immunforsvaret, hvis en celle bliver syg, så den destrueres. Men hvis det lader stå til, kan den muterede celle dele sig uhæmmet. Det er tilfældet med kræft.
Overfalde fredelige gæster
Græs, birk eller nødder er helt ufarlige for mennesker. Det er ting, som kroppen burde kunne tåle, men som immunforsvaret pludselig kan begynde at danne antistoffer imod, så vi får hævelse, kløe og udslæt. Vi kender det som allergi.
IMMUNFORSVARET – Nogle gange kan vores immunforsvar begynde at danne antistoffer mod eksempelvis kløe eller udslæt, hvilket kan føre til allergi.
Generelt kan du sige, at hvis du ikke mærker noget til din krop, så har du nok et godt immunforsvar. Her er nogle af de tegn, der er en indikator på dit immunforsvars styrke.
Forskere, læger, kostvejledere og træningseksperter debatterer løbende, hvor stor magt vi har over vores immunforsvar. Som så meget andet handler det både om gener og livsstil. Forholdet mellem de to er til diskussion. Mekanismerne bag immunforsvaret undersøges til stadighed på kryds og tværs for at få dokumentation for, hvor meget det rykker at leve sundt.
Immunforsvaret forstås bedst, hvis du hæver dig op i helikopteren og ser ned over din krop, livsstil og dit sygdoms-cv. Det handler ikke kun om, hvorvidt du er hjemsøgt af småinfektioner som forkølelse eller dårlig mave. Et stærkt immunforsvar kan også være med til at forebygge, at du udvikler alvorligere sygdomme som blodpropper, diabetes og åreforkalkning. Får man sådan en sygdom, er det et tegn på, at en inflammationsproces er løbet løbsk, og at du bør give dit system en hjælpende hånd.
Dermed ikke være sagt, at du kan spise eller træne dig fra alle sygdomme. Nogle infektioner er så stærke, at de kan overmande selv den mest effektive immunhær. Men meget tyder på, at du kan minimere risikoen betragteligt ved at passe godt på kroppen.
Både og. Mange forskere forsøger at påvise sammenhængen mellem din kost, træningsrutiner, søvnvaner og forbrug af fx tobak og alkohol og så dit immunforsvars ydeevne. Men det er en kompleks bevisbyrde, der skal løftes. Det skyldes, at immunforsvaret jo er overalt i kroppen og arbejder i tæt samspil med organer osv. Så det er kun hjørner af helheden, hvert studie kan belyse.
Et konkret spørgsmål er, hvorvidt kosttilskud og ernæring spiller en rolle for immunforsvaret. Her viser flere studier fx en givtig effekt af zink og D-vitamin, som du kan få gennem maden eller kosttilskud.
Men hvis du har brug for håndfaste beviser for din samlede indsats, inden du begynder at leve sundere for immunforsvarets skyld, kan du altså komme til at vente en rum tid endnu. Omvendt kan det med garanti ikke skade at følge de gængse sundhedsråd, der også gavner dit indre forsvar.
Kilde: Pia Norup, læge og forfatter til bogen “Styrk dit immunforsvar”
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 18/2021