Efter et voldeligt forhold, en fyring og et dødsfald i familien, bookede Gitte en billet til Mexico for at vandre tværs gennem USA.
UDVIKLING – For 50-årige Gitte blev det at gå en vej tilbage til mental balance.
For fem år siden stod Gitte Holtze med et liv, der var blevet vendt på hovedet. Hun var på kort tid blevet arbejdsløs, var kommet ud af et psykisk voldeligt forhold og havde mistet sin far, der var død af kræft.
“Jeg havde brug for at vokse tilbage til mig selv. Der var en balance, der skulle genvindes,” fortæller hun.
Læs også: 8 tips til en mere mindful gåtur
Derfor begyndte Gitte Holtze at gå. I første omgang fløj hun til det sydlige USA og vandrede til Canada – en tur på knap 4.300 kilometer.
Siden turen gennem USA er Gitte Holtze aldrig stoppet med at gå. Hun går i hverdagen, hun tager på lange ture i weekenden, og når hun kan mærke, at det indre pas har brug for at blive rekalibreret, tager hun på længere vandreture.
Senest har hun gået Hærvejen fra Sønderjylland og op til Skagens spids.
“Når jeg går, står der åbent ind til mig selv. Der kommer tanker, jeg ikke selv har bedt om, og så rumsterer de lidt rundt, og så kan jeg måske godt begynde at tude, men når de tanker så har hvirvlet rundt, så lander de også. Alt falder til ro.”
"Derude skal jeg ingenting, og så er der plads til at mærke efter."
Når Gitte Holtze skal svare på, hvad hun får ud af at gå – både de lange og de korte ture – er hun ikke i tvivl:
“Langsommeligheden betyder noget. Jeg kommer ind i mig selv. Vi har så travlt generelt, men derude skal jeg ingenting, og så er der plads til at mærke efter. Naturen – myren, haren, rådyret – bliver pludselig vigtigere end mailen.”
At gå er for Gitte Holtze uløseligt forbundet med naturoplevelser. Og ikke en hvilken som helst natur.
“Åben himmel og åbne vidder er det bedste, jeg ved. Man ser hele tiden noget nyt, selvom det går langsomt. Det nye ude afføder også noget nyt i det indre. Jeg ser bogstaveligt talt nye horisonter.”