Du plejer at have fyldige lokker, men pludselig har du kun en tynd og slatten hestehale. De fleste af os oplever på et tidspunkt et hårtab. Vi ser her nærmere på, hvorfor håret falder af, og hvad du kan gøre ved det.
HÅRTAB HOS KVINDER – både alderstegn og sygdom kan være grunden til, at håret pludselig falder af. Bliv klogere her.
Hårtab. Det kan snildt vække bekymring, hvis du skal befri hårbørsten for flere tabte hår, efter at du har børstet manken igennem. Eller hvis du bemærker, at hestehalen bestemt ikke er, hvad den har været. Ro på. Det er højst sandsynligt et helt naturligt tegn – oftest på alder – som også kvinder oplever. Ikke kun mænd, der får måne.
Men årsagen til hårtab kan også være en sygdom, hvor du mister håret. Enten spredt over hele hovedet eller pletvis. Vi har sat en speciallæge stævne og stillet alle de spørgsmål, vi overhovedet kunne finde på. Klistre håret tilbage på dit hovede kan vi desværre ikke, men vi kan i det mindste gøre dig klogere på, hvad der sker på toppen. Og vise dig nogle veje til at forebygge og behandle hårtab.
Den overordnede lægelige betegnelse for hårtab er alopecia. Det er et fagudtryk, som ikke henviser til en bestemt hårtabstype eller årsag. Alopecia betegner blot den tilstand, hvor vi taber mere hår, end vi producerer. Og deri adskiller hårtab sig fra almindelig hårfældning.
HÅRFÆLDNING
Det er en naturlig del af hårets vækstcyklus at smide omkring 50- 100 hår hver dag. Samtidig vokser nye hår frem. Hårpragten bliver derfor ikke tyndere af hårfældning. Det er kun hårene på blusen, der vidner om, at du fælder.
HÅRTAB
Når produktionen af nyt hår halter efter omfanget af tabt hår, er der tale om hårtab – altså det, man kalder alopecia. Hårtabet fremkaldes af fysiske eller psykiske faktorer, der forstyrrer hårets vækstcyklus og påvirker hårsækkenes aktivitet. Det giver tyndt hår eller ligefrem skaldede pletter på hovedbunden.
Læs også: Sådan stopper du kløe i hovedbunden
Hvert hår på kroppen dannes nede i en hårrod og har et livsforløb, der følger samme cyklus. Når håret har gennemlevet cyklussens tre faser, begynder det hele forfra, og et nyt hår vokser ud. Hver hårrod kan præstere op til 30 cyklusser i løbet af et menneskeliv, derefter lukker butikken.
Læs også: Hvorfor får man indgroede hår?
I denne fase vokser håret og bliver længere. For mænd varer vækstfasen 2-4 år, for kvinder varer den gerne 3-7 år, fordi de typisk lader håret gro længere.
Her sker der nogle strukturelle forandringer i hårroden, der får håret til at holde op med at vokse. Det er en kort fase på 2-3 uger.
Den sidste del af hårets livscyklus er hvilefasen, som typisk varer 3-4 måneder, hvorefter håret løsriver sig fra hovedbunden, og du taber det.
Op mod en tredjedel af alle kvinder oplever på et tidspunkt i livet et betydeligt hårtab. Det kan der være forskellige årsager til. Vi fokuserer her på de tre mest almindelige typer hårtab.
Den sidste del af hårets livscyklus er hvilefasen, som typisk varer 3-4 måneder, hvorefter håret løsriver sig fra hovedbunden, og du taber det. Den medicinske betegnelse er androgen alopeci, og her er der tale om den mest udbredte årsag til hårtab. Man bliver skaldet øverst på hovedet, mens håret i nakken og på siderne ikke påvirkes. At “få måne” er hyppigst blandt mænd, men rammer også hver femte kvinde. De får et bredt, hårfattigt stykke på toppen af issen. Hårtabet kan indtræffe allerede i 20-årsalderen, men hos kvinder kommer det ofte omkring overgangsalderen.
Androgen alopeci giver et varigt hårtab.
Pletskaldethed kaldes også alopecia areata. Håret falder af i klumper og efterlader afgrænsede, skaldede pletter. Alopecia areata er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret går til angreb på cellerne i hårsækkene. Det får hårvæksten til at gå i stå, og der opstår skaldede pletter. Lige mange kvinder og mænd får pletskaldethed, og tilstanden opstår gerne pludseligt og rammer ofte unge.
Hårtabet er ikke varigt – hos otte ud af ti kommer håret tilbage inden for 1-2 år.
Her er vi ovre i et diffust hårtab, hvor man får en kraftig udtynding af hele manken. Tilstanden opstår, 3-4 måneder efter at kroppen eller psyken har været udsat for en voldsom belastning som fx stress eller et dødsfald. Her kan du opleve at miste mere end 300 hår om dagen. Hårtabet skyldes, at hårrødderne bliver i hvilefasen, så du smider flere hår, end du producerer.
Tilstanden varer typisk et halvt år, og derefter normaliseres hårvæksten igen.
Vi kommer alle til at tynde ud på toppen i løbet af livet. I de fleste tilfælde har det intet med sygdom at gøre. Her er, hvad der kan gøre manken mindre voluminøs:
ALDERDOM
Jo ældre vi bliver, desto tyndere bliver håret. Den aldersrelaterede udtynding af lokkerne skyldes, at hårsækkene går på pension, når de har produceret et vist antal hår.
GENER
Hvornår i livet vi taber håret og hvor meget, er i høj grad arveligt betinget. Det gælder især for mønsterskaldethed og formentlig også for pletskaldethed.
STRESS
Når vi bliver syge, stressede eller får et chok, så sættes hårproduktionen på standby og vi kan opleve hårtab. Hårsækkene går i dvale, indtil kroppen er i vater igen.
VITAMIN- OG MINERALMANGEL
Vores krop kan også sætte hårproduktionen på standby, hvis vi får for lidt vitaminer og mineraler. Det er især mangel jern, zink, magnesium og vitaminerne A, B og C, der kan få manken til at tynde ud. Det er ikke fordi, hårsækkene bliver dårligere til at producere hår, de går blot i dvale, indtil din krop er tanket op igen.
GRAVIDITET
Håret bliver tykkere, fordi vi producerer flere hormoner. Men så snart baby er ude, og amningen tærer på kroppen, kan der opstå hårtab.
HORMONELLE UBALANCER
Problemer med skjoldbruskkirtlen og stofskiftet kan give hårtab. For høj eller lav hormonproduktion kan nemlig føre til svækket hårvækst.
HVORFOR OPSTÅR HÅRTAB? Vi kommer alle til at tynde ud på toppen i løbet af livet. I de fleste tilfælde har det intet med sygdom at gøre.
Hårtab kan godt skyldes ernæringsmæssige mangeltilstande. Vitaminer og mineraler er vigtige for alle cellefunktioner, herunder også for hårets vækst. Og får du for få vitaminer (særligt jern, zink, magnesium og vitaminerne A, B og C), kan det derfor få manken til at tynde ud i en periode. Omvendt kan tilskud af vitaminer modvirke visse typer af hårtab.
Det er især det stressfremkaldte hårtab og pletskaldetheden, som til en vis grad kan mindskes, hvis kroppen får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Men i de fleste tilfælde er tilskud af vitaminer og mineraler dog ikke nok til helt at stoppe et hårtab.
Leder du efter en metode til at forebygge hårtab, er der desværre nedslående nyt. Hverken plet- eller mønsterskaldethed kan forebygges. Tilstandene er primært styret af dine gener, så kortene er allerede delt ud. I sagens natur er det også vanskeligt at forebygge stressfremkaldt hårtab. Denne udtynding af håret optræder nemlig, efter at du har været udsat for noget pludseligt og voldsomt. Og det er jo som bekendt svært at spå om fremtiden.
Oplever du et pludseligt og voldsomt hårtab, er det en god idé ret hurtigt at få en læge til at undersøge dig. Både fordi behandling af hårtab virker bedst, når man sætter tidligt ind. Og fordi du bør få tjekket, om der ligger en uopdaget sygdom, hormonforstyrrelser eller jern- og vitaminmangel til grund for hårflugten.
De fleste typer hårtab betragtes som et helt naturligt fænomen – ikke en sygdom. Men rent kosmetisk er det naturligvis irriterende, når hårpragten forsvinder. Mange ønsker derfor at gøre noget aktivt for at holde på lokkerne.
Men inden du begiver dig ud på mission “Stop hårtab”, skal du vide, at det kan være en langsommelig affære. Du gør i øvrigt klogt i at have både den store pengepung og realistiske forventninger med i baglommen, inden du lægger dig på briksen.
LÆS OGSÅ: Uønsket hårvækst i ansigtet? Få 9 gode råd til hårfjerning
Lider du af hårtab, kan du have gavn af lægemidler med stoffet minoxidil. Det stimulerer sløve hårsække til at producere nye hårstrå, og stoffet kan derfor bruges til at forsinke hårtab. Minoxidil bruges til behandling af mønsterskaldethed, men er hårproduktionen stoppet helt, kan lægemidlet ikke vække den til live igen. Produkter med minoxidil til påsmøring kan fås i håndkøb, mens tabletter med indholdsstoffet er receptpligtige. Forvent tidligst at kunne se resultater efter fire måneders behandling
En ny behandlingsform er injektionsbehandlingen PRP (platelet rich plasma). Der er endnu ikke forsket meget i metodens virkning, men ifølge et opsummerende finsk studie af hidtidige resultater ser det lovende ud. Man bruger kroppens egne vækstfaktorer til at stimulere hårrødderne, så vækstfasen forlænges og hårstråene bliver tykkere. Behandlingen indledes med, at du får taget en blodprøve. Blodet centrifugeres, så vækstfaktorerne udskilles som et koncentrat, som sprøjtes ind i hovedbunden.
Vil du gå mere radikalt til værks, så kan en kirurgisk hårtransplantation være en løsning. Her flyttes velfungerende hårsække fra nakken op på issen. Der går fra tre til seks måneder, inden håret begynder at vokse efter en hårtransplantation, og først efter et års tid vil du se resultatet af indgrebet. Du skal være klar til at smide hele opsparingen i projektet, da prisen for en hårtransplantation sagtens kan runde 100.000 kr. Til gengæld bliver de nye hårstrå siddende resten af livet, når de først er plantet i hovedbunden.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 12/2022
Kilde: Ulrik Knap, speciallæge i dermatologi