">
Smilende kvinder på løbebånd - forebygger slagtilfælde med motion
Motion forebygger slagtilfælde

Hvis du dyrker motion, mindsker du din risiko væsentligt for at få blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Og hvis du alligevel skulle blive ramt af slagtilfælde, kommer du dig bedre og hurtigere end "ikke-motionister". 

© Jakob Helbig

8 vigtige spørgsmål om slagtilfælde

Lammede lemmer, talebesvær og hukommelsessvigt. Slagtilfælde dækker over flere typer skader, der opstår, når blodomløbet i hjernen får problemer. De to mest almindelige er hjerneblødning og blodprop i hjernen, som kan efterlade den ramte med skader, fx på sit sprog. Heldigvis kan du selv gøre rigtig meget for at undgå at blive en del af den kedelige statistik.

3. juni 2019 af Niels Halfdan Hansen

17 % rammes

af et slagtilfælde i løbet af livet.


Hvad er et slagtilfælde?

Din hjerne er fuld af et fint forgrenet fletværk af blodårer, der leverer ilt og næring til dine hjerneceller. Systemet er helt uundværligt, og går det i stykker, får det voldsomme konsekvenser. Det sker meget ofte ved det, lægerne kalder et slagtilfælde (også kendt som apopleksi). 


Et slagtilfælde ødelægger ofte en større eller mindre del af hjernen, fordi en gruppe hjerneceller dør. Resultatet kan være permanent tab af fx evnen til at læse eller tale.

Hvad er symptomerne på et slagtilfælde?

Symptomerne på slagtilfælde opstår sekunder efter blødningen eller blodproppen

Ofte viser slagtilfældet sig udelukkende som problemer i den ene side af kroppen, fx lammelser i den ene side af ansigtet eller manglende kontrol over et ben eller en arm. 

Du kan også opleve sprogforstyrrelser eller svimmelhed.

Slagtilfælde skyldes blodprop i hjernen eller hjerneblødning
Slagtilfælde skyldes blodprop i hjernen eller hjerneblødning

85 % af alle slagtilfælde skyldes blodpropper.
15 % af alle slagtilfælde skyldes hjerneblødning.

Hvordan opstår slagtilfælde?

Slagtilfælde skyldes to forskellige typer skader på blodomløbet i hjernen: Blodprop i hjernen og hjerneblødning


Symptomerne på de to sygdomme ligner hinanden til forveksling, men de skal behandles forskelligt. Derfor er det vigtigt, at lægerne fastslår, hvad du er ramt af, inden de sætter en behandling i gang.

Ved en blodprop bliver blodgennemstrømningen i en blodåre afbrudt, så blodtilførslen til en del af hjernen standser. Hjernecellerne i den berørte del dør i de følgende timer af mangel på ilt og næring.

Ved en hjerneblødning går der hul på en blodåre, som når vi skærer os i fingeren. Det får blod til at strømme ud i hjernevævet, hvor det skaber en blodansamling. Hjernecellerne i området med blodansamlingen dør.

Hvor mange rammes af et slagtilfælde?

12.000 rammes af slagtilfælde hvert år. Det svarer til, at hver sjette af os bliver ramt af et eller flere slagtilfælde i løbet af livet. 

2/3 af dem, der bliver ramt, er over 65 år. Kvinder har lidt mindre risiko for at blive ramt af slagtilfælde end mænd, men fordi kvinder i gennemsnit lever ca. fire år længere end mænd, er der faktisk flest kvinder, som bliver ramt. 

Kvinders lavere risiko hænger formentlig sammen med, at de er lidt bedre til at styre uden om risikofaktorerne.

Hvad kan jeg gøre for at mindske skaderne efter et slagtilfælde?

Skaderne efter et slagtilfælde bliver værre, jo længere tid der går. Det eneste og vigtigste, du selv kan gøre, er derfor øjeblikkeligt at tilkalde en ambulance ved at ringe 112, når symptomerne viser sig. 


Når medicinen gives inden for de første timer efter slagtilfældet, øger det chancerne betydeligt for at redde de dele af hjernen, der ikke er direkte ramt. 

Behandlingen består i, at en læge ordinerer medicin, der enten opløser blodproppen eller standser blødningen, men det kræver først, at den præcise årsag til slagtilfældet konstateres ved fx en scanning.

Hvorfor bliver man ramt af et slagtilfælde?

Noget skyldes genetiske forhold, du ikke kan ændre på. Fx øger det risikoen, hvis nogen i din nærmeste familie har været ramt, eller hvis du lider af type 1-diabetes. 

Misdannede eller sårbare blodkar i hjernevævet kan også udgøre en risiko. 

En vifte af risikofaktorerne er dog noget, du selv har indflydelse på. Fx øger det risikoen, hvis du har forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, er overvægtig, ryger, lider af åreforkalkning eller drikker meget alkohol. 

Tilskud af østrogen, fx fra p-piller, kan også øge din risiko en lille smule, så hvis der er slagtilfælde i familien, kan du overveje at vælge en anden præventionsform. 

Kan jeg komme mig over et slagtilfælde?

Over 85 procent overlever et slagtilfælde. Halvdelen får dog varige mén, og halvdelen af patienterne i den gruppe får brug for hjælp i det daglige pga. sygdommen. 

Det er hårdt arbejde at genvinde tabte evner, og det kan desværre ikke altid lade sig gøre. Det bedste er at komme i gang med genoptræningen så hurtigt som muligt.

Kost - fisk, fuldkorn, frugt og grønt - der beskytter mod slagtilfælde
Spis fisk, fuldkorn, frugt og grønt mod slagtilfælde

Følg mindst fire af kostrådene nedenunder, hvis du vil sænke din risiko for at blive ramt af et slagtilfælde.

© iStock

Hvordan forebygger jeg slagtilfælde?

Faktisk kan 90 procent af alle slagtilfælde forebygges, så her er der virkelig noget at komme efter, viser et stort internationalt studie.

Rådene lyder: Spis sundt, dyrk motion, skru ned for røg og alkohol, og få et årligt lægetjek, hvor du får en status på, hvordan det ser ud med dit blodtryk, kolesterol og din vægt. 

Herunder kan du se, hvad du skal fylde på din tallerken for at forebygge slagtilfælde bedst muligt. 

Sørg også for at holde dig aktiv – motion sænker nemlig ikke bare kolesteroltallet, blodtrykket og filer løs på de overflødige kilo. Hvis ulykken alligevel skulle være ude, så viser studier, at patienter i god form typisk oplever milde former for slagtilfælde, og at de kommer sig hurtigere og bedre efterfølgende.

Danske forskere har undersøgt, hvordan de officielle kostråd hænger sammen med slagtilfælde. De konkluderer, at følger du fire eller flere af nedenstående råd, sænker du risikoen for at blive ramt af slagtilfælde.

6 kostråd mod slagtilfælde:


  • Spis fisk – mindst 350 g om ugen, heraf 200 g fed fisk som fx laks
  • Spis frugt og grønt – minimum 600 gram om dagen
  • Vælg fuldkorn – minimum 75 gram om dagen
  • Vælg magert kød og spis max. 500 g rødt eller forarbejdet kød om ugen
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mindre sukker


Kilde: Hjernesagen.dk m.fl

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler