Du har sikkert hørt, at motion burde udskrives på recept, når folk døjer med psyken. Vi har spurgt en stressforsker, om det passer, at stress kan afhjælpes med fysisk aktivitet.
STRESS Dyrk motion, lyder rådet ofte, hvis du lider af stress.
Er du stresset eller deprimeret? Så skal du ud at røre dig. Det råd hører vi tit.
Omvendt er der også dem, der mener, at træning kan gøre mere skade end gavn hos stressramte. Ifølge Tanja Kirkegaard, der er ekspert i stress, peger al forskning på, at førstnævnte påstand er rigtig:
Motion har rent faktisk en positiv effekt på stress.
Grunden til, at motion virker, er bl.a., at kroppen udskiller endorfiner og andre lykkegivende hormoner, som virker dæmpende på stresssymptomer.
Hos personer, der er ramt af stress, kan man bl.a. se skader i hjernens hukommelsescenter, og her har motion den positive effekt, at der dannes friske blodårer i vævet.
Din hukommelse og din evne til at løse problemer forbedres, når du fx løber eller går en tur i raskt tempo.
En del forskning peger også på, at behandlingsformer som mindfulness og meditation ikke bare lindrer, men også har evnen til at fjerne stressen helt fra kroppen.
Her arbejder du med dit parasympatiske nervesystem, som beroliger og genopbygger kroppen. Du træner bl.a. at være til stede i nuet og mærke efter, hvad forskellige situationer gør ved dig.
Du øger din selvbevidsthed i stedet for at flygte eller lukke ned, og det er rigtigt gode redskaber mod stress.
Præcis hvor meget motion eller mindfulness der skal til for at dæmme op for stress, er der ikke endegyldige beviser for.
Og selv hvis du rører dig og mediterer dagligt, er der ingen garanti for, at stress forsvinder.
At få bugt med stress kan være en årelang proces, og det er også vigtigt, du finder ud af, hvordan stressen er opstået, og hvordan du tackler det, så det ikke sker igen.
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 12/2022