Er vi mere stressede end nogensinde før?

Vores arbejdsliv er blevet langt mere intenst gennem årene. Tingene skal gå stærkere, og det forventes, at vi både når mere og mere og kan mere og mere.

Samtidig er især de yngre generationer kommet ud på et usikkert jobmarked med mange andre kandidater om buddene, nedskæringer og meget lidt tid til ordentlig oplæring.

I privatlivet er vi også mere pressede end tidligere generationer. Vi pakker vores kalendere som aldrig før.

Sociale medier og teknologi gør, at vi konstant jagter det dopaminfix, der udløses i hjernen, når en besked eller et like tikker ind. For 20 år siden var der ingen, der forventede, at vi konstant “var på”, og vi var slet ikke lige så selvbevidste, som vi er i dag.

Nu er vi ikke bare i konkurrence med andre, men også os selv, og vi tænker hele tiden på, hvordan vi kan optimere vores liv og blive bedre udgaver af os selv.

Med alt det, der fylder i hverdagen, er der ikke meget plads til hjernepauser eller nærvær, som er to gode værn mod stress.

Måske derfor ser vi også en stigende efterspørgsel på wellnessophold, yogarejser og mindfulnessforløb. Noget tyder på, at vi søger de åndehuller i tilværelsen, som vi ikke længere får i hverdagen.

I tidligere generationer stod vi mere sammen, end vi gør i dag. Strejker, fagforeninger, foreningsliv, kollektiver – ja bare fællesskaber generelt. De ting fyldte langt mere førhen.

I dag står mange med følelsen af, at alt ansvar for et godt liv afhænger af en selv. Og for nogle kan den følelse være stressende.

Med i regnestykket hører også, at vi har et andet sprog for at tale om stress og mistrivsel i dag, og at det er mindre tabubelagt end for 20-30 år siden.

Der kan sagtens have været flere, der kæmpede for at få det hele til at hænge sammen, men man kaldte det bare ikke for stress, som vi gør i dag.