Bjergbestigning
© iStock

Guide: Sådan støtter du en stressramt

Er en person i din nære omgangskreds ramt af stress, så ved du, hvor svært det er at være vidne til. Få psykologens bedste råd til at være en støtte – og passe på dig selv undervejs.

4. november 2019 af Karen Vedel

“Køber du lige et par liter mælk på vejen hjem?”
Mere skal der ikke til, før du risikerer et mindre møgfald fra din mand, hvis han i forvejen er maksimalt presset. Responsen kan være en hentydning til, at du selv burde få fingeren ud – eller kan rumme grovere eder a la dem, der er illustreret med bomber og dødningehoveder i tegneserier. Ikke sjovt, nej! Du spurgte jo bare... 

Det, der sker i situationen, er, at din partner – eller din kollega eller veninde for den sags skyld – simpelthen oplever dit spørgsmål som endnu en dråbe i et glas, der hver eneste dag er lige ved at løbe over. 

Billedet gør det måske lettere at forstå, hvorfor det er så svært at være pårørende til en, der oplever stress. Det er dig, der hver dag er i fare for at udløse kollapset hos den, der står dig nær. Er personen allerede erklæret syg af stress, er det mindst lige så udfordrende at vide, hvad der er den rigtige måde at forholde sig på. Vi har samlet de vigtigste ting, du skal vide som pårørende på rejsen ind i stressland og forhåbentlig sikkert ud på den anden side.

Hvad er stress egentlig?

Stress er en belastning, som en person har haft i lang tid, så hans eller hendes evner eller kapacitet bliver overskredet. Med andre ord: Vandstanden i glasset er nået en højde, hvor der ingen overskydende plads er tilbage. I den situation kan det, der i dine øjne er et totalt ufarligt spørgsmål, være det, der udløser vandplaskeriet, så skærmen går i sort.

Forskellen på at have travlt i en periode og at have stress kan være hårfin. De fleste kan godt håndtere at have ekstra meget at se til i en periode, fx op til en vigtig deadline på jobbet, en flytning eller lignende. Man kan tænke: ‘Det kan godt være, at det er hårdt, men jeg ved, at jeg kan håndtere det.’ 

Ved stor stressbelastning derimod er overblikket det første, der ryger. Hjernen, der er et levn fra dengang, vi kunne blive angrebet af vilde dyr i naturen, tror, at en farlig fjende skal bekæmpes. Det vilde dyr er bare skiftet ud med fx uoverskuelige krav på jobbet, der stiger os til hovedet. Hjernen går i kampberedskab. Det vil sige, at den skærer alt overflødigt fra og koncentrerer energien på at overvinde fjenden, fx arbejdsopgaverne. 

I den proces mister den stressramte ganske enkelt evnen til at se alternative måder at arbejde eller agere på. Hvis arbejdet var en fjende, skulle han jo bruge al opmærksomhed på at overvinde den. Så forvent ikke, at du uden videre kan tale din veninde eller partner til fornuft, når først stressen har taget i dem. Da er tunnelsynet en realitet, og det er ikke sikkert, at realiteterne er gået op for dem selv endnu.

Hvilken opførsel skal jeg lægge mærke til, hvis jeg mistænker, at min partner/ven har stress?

Listen af mulige symptomer på stress er lang og ofte forskellig fra person til person. Alligevel er der nogle klassiske træk ved opførslen, som du som pårørende kan være opmærksom på. 

Ved belastning over længere tid producerer hjernen ekstra kortisol, som oversvømmer det område i hjernen, hippocampus, der har at gøre med lagring af informationer. Vedkommende begynder altså at glemme ting.

Desuden er evnen til at bevare overblik noget af det første, der ryger. Har du lagt mærke til, om din partner, ven eller kollega har fået sværere ved at overskue ting? Måske sætter han tre-fire ting i gang uden at kunne færdiggøre dem. Overbelastningen kan også vise sig som dårlig korttidshukommelse eller problemer med at koncentrere sig. 

Et andet hyppigt tegn er dårlig søvn. Vågner du op i dobbeltsengen om ved siden af en storsukkende partner, der næsten umuligt kan få øjne, er det altså et dårligt tegn. 

Det hænger sammen med det næste symptom, som er at være kortluntet. Uberettigede temperamentsudbrud i en grad, hvor du når at tænke: ‘Sådan plejer han/hun da ikke at tale til mig’, er altså et vigtigt tegn at lægge mærke til. Er personen hårdt presset, kan han/hun også være grådlabil – det vil sige begynde at græde uden grund eller over bagateller.

LÆS OGSÅ: Stress-symptomer – 30 signaler du skal holde øje med

Hvilke fysiske tegn på stress kan vise sig?

Hvis bare stress viste sig tydeligt som en snottet næse eller en brækket knogle, ville livet som pårørende være lettere. Men det er desværre ikke tilfældet. Ofte er det netop usynlige tegn hos den overbelastede, der kan være indikatorer på, at en egentlig stresssygdom er på vej.

Nogle af de mest almindelige symptomer er at have en knude i maven, trykken for brystet og hjertebanken. Går det hårdt for sig, kan den syge føle, at kroppen ryster indeni. Derudover er der alle former for spændinger: Ondt i hovedet, ondt i nakken, ondt i ryggen. Så er du tæt på én, der stadigt oftere klager over hovedpine, skal du være opmærksom.

Ellers er den vigtigste pointe, at man sagtens kan være slemt medtaget uden synlige tegn. Det stiller store krav til pårørende til den stressramte – altså dig – fordi du skal være lydhør over for klager og tage dem alvorligt, selvom de nemt kan slås hen som petitesser.

Spørg ind, hvis du har på fornemmelsen, at generne er taget til over tid, eller personen har flere af tegnene samtidigt.

Hvordan er det almindeligt at føle som pårørende?

Lad os her skelne mellem stadierne før og efter, at stressdiagnosen er stillet. I begyndelsen af den negative spiral, vil der unægtelig være knapt så hensigtsmæssige reaktioner hos dig som pårørende. Hvorfor? Fordi du jo i første omgang blot registrerer, at den, der står dig nær, begynder at opfører sig anderledes end normalt.

Har du almindeligvis en bramfri tone over for ham eller hende, der har det svært, kan der nemt ryge en finke af panden. Udbrud som “Helt ærligt, gider du lige at slappe af?!” eller “Alting handler ikke om dig!” kan nemt ryge ud af din mund. For selvfølgelig bliver du irriteret, hvis din veninde pludselig er kropumulig at lave en aftale med, eller hvis din mand fra den ene dag til den anden stiller sig på bagben over simple ting som at tage med til forældremøde eller familiefødselsdag. Du ved jo ikke, at der ligger en forklaring bag. Endnu.

Du kan også blive grebet af bekymring, hvis du knap nok kan genkende det menneske, som du ellers er så tæt på. Er der noget alvorligt galt? Er min mand eller veninde på randen af et nervesammenbrud? Når du når dertil i dine tanker, er det tid til at handle – hvis ikke før.

Hvordan skal jeg opføre mig, når min ven/partner er stresset?

På det tidlige stadig af stresssygdommen skal du først og fremmest søge flere oplysninger. Du har dine bange anelser, ja, men hvad tænker hovedpersonen selv? Husk i den forbindelse, at den pressede måske langt fra selv er bevidst om, hvor grelt det står til. 

Han eller hun har kort sagt to valgmuligheder, når travlheden når uoverskuelige højder: 

  1. Sætte tempoet op i ønsket om at nå alt på to do-listen. 
  2. Lægge sig fladt ned i erkendelse af, at missionen er fuldstændig urealistisk. 

Uanset hvordan vedkommende reagerer, er du nødt til at tage snakken. Det kan godt være, at det er det sidste, din mand eller veninde har lyst til lige nu, men det er du nødt til at leve med. At tage snakken er omsorg. Punktum. 

En måde at gøre det på er at sætte personen ned med en kop kaffe og fortælle, hvad du har lagt mærke til det seneste stykke tid. Du kan sige: “Jeg er bekymret for dig,” hvis det er sådan, du har det. 

Forbered dig på alle typer af svar. Nogle vil svare: “Hvad rager det dig?”, mens andre vil være glade for, at du har lagt mærke til det. Ofte reagerer stressramte med en forklaring om, at ’det har været hårdt på det seneste.’ 

Din opgave kan så være at minde om, at travlheden har stået på over længere tid. Det er ikke kun et øjebliksbillede, men en permanent tilstand, du oplever. 

Hvordan kan jeg støtte den, der er stresset?

Det spørgsmål er der kun én, der kan svare på, og det er den stressramte. Du kan spørge overordnet: “Er det noget, der skal gøres noget ved?” På den måde åbner du op for, at der findes ting i værktøjskassen, som kan lindre smerten eller tage trykket af kedlen. I er slet ikke nået til, hvad der kan gøres, eller hvem der kan involveres.

Afhængig af svaret kan du spørge, om der er noget, som du kan hjælpe med. Eller slet og ret: “Hvad har du brug for?” Du må naturligvis kun stille det spørgsmål, hvis du er parat til at følge det til dørs og rent faktisk slå græsplænen, hjælpe til med en børnefødselsdag eller rydde op i nogle arbejdsopgaver.

Kan du mærke på mennesket foran dig, at der er alt for langt ind til land, og din udstrakte hånd er helt utilstrækkelig for at få sikker grund under fødderne igen, kan du sige: “Jeg tror, du skal snakke med en professionel. Tror du ikke?”

Sidst, men ikke mindst kan du trække på eventuelle egne erfaringer ved at spørge: “Har du lyst til at høre, hvad jeg gjorde, da jeg var stresset?” Det vil sikkert være rart for den stressede at mærke, at han eller hun ikke er den eneste, der kan miste overblikket og fodfæstet for en stund. Men det er individuelt, så spørg varsomt.

Hvad gør jeg, når den stressede nægter at tale med mig?

Jo stærkere personen reagerer på, at du forsøger at stikke hul på bylden, jo vigtigere var det nok, at du gjorde det. Du skal vide, at havde personen selv set en udvej på det, der stresser, havde hun sikkert valgt den. 

Stress rammer ofte meget ansvarsbevidste mennesker, som bevidst eller ubevist gør en dyd ud af at klare ærterne selv. Det kan have fungeret for dem tidligere i livet, men nu er der kommet så mange lag på kagen af forventninger, at den tipper. Og nej, det er ikke spor nemt for sådan et menneske at erkende, at mindsettet er nødt til at blive skiftet ud. Selvbilledet kan decideret være: ‘Jeg er da ikke sådan en, der bliver stresset’. 

Det er derfor meget vigtigt, at du ikke tager en afvisning personligt. Det handler nemlig i høj grad om personen selv – ikke om dig eller jeres relation. Men nytter det så overhovedet, vil du måske vide. Ja, det gør det. Med din henvendelse er du nemlig med til at modne personen til at få øje på, at der er noget galt. Du planter en tanke, og efterfølgende vil den stressede måske tænke: ‘Der er faktisk flere, der har nævnt det samme’. Det er med til at bringe den, du har kær, tættere på en erkendelse af, at situationen er uholdbar, og at der skal gøres noget. 

Hvilken form for kontakt kan jeg have til en stresssyg?

  • Er det din partner, der er syg, vil du naturligt fortsætte med at have meget kontakt, hvis I bor under samme tag. 
  • Er det en veninde, et familiemedlem eller en kollega, der er sygemeldt, er den bedste form for kontakt over sms. Så respekterer du, at energiniveauet er på absolut lavpunktet. Det kan sammenlignes med de allerførste dage efter, at man er blevet mor for første gang. Det er helt afgørende, at du går forsigtigt frem. Skriv kun én besked om dagen. Giv god tid til at svare. Når I endelig ses, så indstil dig på, at din veninde måske har brug for at snakke om alt muligt andet end, hvordan hun har det. Det skal du respektere. I kan gå en tur eller se fjernsyn sammen – altså aktiviteter, der er overskuelige og først og fremmest viser, at du er der for hende. Afsæt en halv eller en hel time. Det er dét, man orker i den første fase af sygdommen.
  • Er det din kollega, der er sygemeldt, skal du være ekstra forsigtig, fordi du i personens øjne er repræsentant for arbejdspladsen, selv hvis du blot ønsker at vise opmærksomhed som privatperson.

Hvordan støtter jeg bedst?

Der er to ting, du kan have i tankerne, hvis du vil imødekomme de behov, man typisk har som stressramt: 

  1. Forventninger. Alt det, du kender til personen, er midlertidigt suspenderet. Det vil sige, at dine forventninger til din partner skal tage udgangspunkt i den tilstand, han er i her og nu – ikke som han plejer at opføre sig. Du vil fx opleve, at han er tilbøjelig til at glemme ting, så alt skal skrives ned.
  2. Egen tid. Heri ligger, at du giver den stressramte tid til at gøre præcis, hvad der passer ham eller hende – uden antydningen af øjne i nakken og himmelvendte blikke. Det kan være at sidde med sin computer, løse en Sudoku eller gå en tur i naturen. Det er nemlig et vigtigt element i helingen efter en stresssygdom.

Hvor kan jeg selv få hjælp og støtte?

En af de ting, som stressramte peger på som vigtigst for, at de kan blive friske igen, er forståelse fra deres partner. Det betyder, at du skal læsse af (alle) andre steder end hos den, der er stresset. Den, der er stresset, har sikkert særligt brug for at vide, at vedkommende ikke er ved at blive ekskluderet fra sine fællesskaber, fx sit ægteskab eller arbejdsplads. 

Men du skal også passe på dig selv i processen, så overvej, om du har en person i dit netværk, som du kan bruge til at læsse af på i den svære periode. Det skal være et sted, hvor du kan lufte de mest egoistiske og opgivende tanker uden at blive fordømt.

På det lavpraktiske plan kan det være en god idé at tænke i konkret aflastning. Den stresssyge efterlader sig ganske givet nogle opgaver, som andre må tage sig af, mens sygdomsperioden står på. Det kan være i arbejdsregi, hvor en leder må tage vare på situationen. Men det kan også være derhjemme, hvor det måske er værd at overveje, om I skal købe jer til rengøring, havearbejde eller pasning af børn, så du som pårørende ikke også risikerer at spænde buen for hårdt. Der er brug for, at du passer ekstra godt på dig selv nu. Du skal gerne undgå selv at blive ramt af stress.  

Kilde: Helle Hermansen, psykolog med speciale i stress

5 ting, som du aldrig skal sige til en stresssyg

“Du skal bare træne – så går det over.”

Har man først stress, er nervesystemet i alarmberedskab. Kroppen kan være tæt på kollaps, så al fysisk aktivitet, der får pulsen op, frarådes. Langsomme bevægelser som yoga og gåture er derimod godt for kroppen og nervesystemet.

“Er du sikker på, at du ikke kan lave den opgave?”

Personen har svært ved at sætte grænser for, hvad han eller hun kan tage ansvar for. Din opgave er at lytte efter de eventuelle små tegn på, at der bliver sagt nej – ikke at supplere med flere punkter på huskesedlen.

“Jeg har selv haft stress, så jeg ved godt, hvordan du har det.”

De gode råd skal komme, efter at du har fået lov til at fortælle din historie. Der findes nemlig lige så mange udgaver af stress, som der findes personligheder, så vær påpasselig med at sætte lighedstegn mellem dine og andres oplevelser.

“Mon ikke du er klar til at tage dig af det igen?”

Især henvendt til din kollega, der vender tilbage på arbejdspladsen efter en sygemelding. Husk, at det tager lige så lang tid at komme sig som selve stressperioden. Alene det at have været væk fra jobbet er radikalt. Så lad så vidt muligt personen selv sige til og fra, og hold dig helt fra at kommentere emnet, medmindre det er din opgave på arbejdspladsen.

“Tag dig sammen.”

Kommentarer som denne er de blandt de mest ubehagelige for et menneske, der har oplevet stress. Skaden er netop opstået, fordi personen har taget sig sammen i en grad, så han eller hun har overhørt kroppens signaler om at sige fra. Hold dig også fra at hentyde til, at han eller hun udnytter situationen for at slippe let om ved tingene.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: