Vi ved det godt. Det er mere det med at få det gjort. Og her taler vi om at få ro på. Altså oprigtigt at prioritere at holde pauser i løbet af dagen, så både krop og sind nulstilles. Her får du stresspsykologens råd til, hvordan du kan få mere ro og balance i hverdagen.
RO PÅ - Du kan værne om roen ved at gå udendørs. Selv ti minutter gør en forskel
“Groft sagt kan vi enten være i ‘doing-mode’, hvor vi ordner noget, eller ‘being-mode’, hvor vi ikke skal opnå noget med det, vi gør – vi er bare til stede. Der er ikke noget galt med ‘doing-mode’ i sig selv. Vi er der bare hele tiden, og dét er et problem, for hverken kroppen eller psyken er skabt til konstant at være i aktivitet. Efter et stykke tid har hjernen brug for en pause,” siger Helle Hermansen, der er psykolog med speciale i stresshåndtering.
Systemet bliver nemlig slidt af at køre i femte gear hele tiden. Når alarmberedskabet konstant er højt, er det sværere at få det ned igen, når situationen ellers er til det. Opgaven består altså i at blive bedre til at skifte mellem høje og lave gear, så din fart rent faktisk passer til, hvad der kræves af dig. Det er nemlig sundt og vil også give en ekstra bonus:
“Når du læner dig tilbage, så bliver du ofte opmærksom på noget andet, der er vigtigt. Der er gode chancer for, at du kommer nærmere, hvad du vil med dit liv,” siger Helle Hermansen.
Her kan du læse hendes råd til, hvordan du kan give mere plads til ro og balance i hverdagen. Held og lykke.
Dedikér 10 minutter på et fast tidspunkt hver dag, hvor du ikke skal andet end at være til stede. Det kan være om morgenen, efter fyraften eller sågar i arbejdstiden. Gå gerne udenfor om muligt.
Nu skal du indstille sindet på uendeligt. Det vil sige, at tankerne kan bare komme til dig, men du behøver ikke at forholde dig til dem. Måske bemærker du en fugl, der kvidrer, eller at himlen har pudderskyer. Lige nu er du bare lige her og ikke andet.
I travle perioder overtager hjernen ofte fuldstændig magten. Og vi mærker mindre og mindre, hvad kroppen fortæller os. Ved at genetablere forbindelsen til dig selv syd for hovedet, får du kontakt til et kompas, der kan hjælpe til at slippe speederen.
Tjek derfor ind på dig selv. Hvordan har min krop det lige nu? Du retter dig op og løsner skuldrene. Måske mærker du nogle spændinger, som kan løsnes lidt op med et stræk. Andre metoder kan være at dyrke yoga eller at lave en bodyscan, hvor du fokuserer opmærksomheden på hver enkelt kropsdel.
Ved at sætte tempoet ned, mens du laver en helt almindelig aktivitet, kan du skrue op for sanseligheden. Du kan fx skrælle en kartoffel i slowmotion og lægge mærke til lyden, farven på skrællen, lugten osv. Husk, det er bare én kartoffel – ikke hele gryden.
Eller du kan lave en såkaldt zen-walk (dvs. gå ekstremt langsomt) og mærke efter, hvad der sker i kroppen for hver lille bevægelse.
RO PÅ – Gør dig nogle tanker om, hvad der kan gøre dig afslappet. Skriv dem evt. ned.
Du er den, der kender dig selv bedst. Hvis din fortravlede tilstand ikke altid har været der, kan du tænke tilbage til ‘gamle dage’, da du havde mere overskud og færre bekymringer.
Hvad plejede at gøre dig afslappet? Hvilke aktiviteter gjorde dig glad? Virkede de før børn, karrierejob eller skilsmisse ramte ned i dit liv, så gør de det nok også i dag. Det kan fx være at male, læse, strikke, lave havearbejde eller gå ture.
Mange af os griber telefonen, når vi har en lille pause. Prøv at lægge den fra dig og kig ud i horisonten i stedet. Selvom tankerne garanteret vil melde sig med diverse forslag til, hvordan du bedre udnytter øjeblikket, så er øvelsen netop IKKE at være effektiv. Sidder du i toget dagligt, så kig ud af vinduet. Om ikke andet så noget af vejen.
Mange af os smider os foran fjernsynet og ser en film, når vi skal slappe af. Men din bevidsthed får ikke en pause af at følge med i, hvad der sker på skærmen. Prøv i stedet at lave en aktivitet, hvor du slet ikke behøver at forholde dig til noget væsentligt.
Det kan være at strikke, løse kryds og tværs eller lægge vasketøj sammen. Den monotone aktivitet holder akkurat tankerne beskæftiget, så du ikke samtidig kan planlægge, analysere eller bekymre dig. På den måde får hjernen sig en tiltrængt pause.