Kvinde med brystsmerter - et af mange stress-symptomer.
Stress-symptomer

Ondt i brystet kan være en af kroppens måder at signalere stress på.

© istock

Stress – sådan reagerer din krop

Brystsmerter, åndenød og hjertebanken. Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Her får du svar på, hvad der sker i din krop under stress, og hvilke stress-symptomer du skal holde øje med.

12. september 2019 af Iben Mortensen

Når din krop udsættes for stress, gør den sig i virkeligheden klar til kamp. Metoden stammer helt tilbage fra stenalderen, hvor vi ofte var i fare. Hvis et vildt dyr fx gik til angreb, gik stenaldermenneskets krop i alarmberedskab for at takle truslen. 

I dag reagerer vores krop på en lignende måde, når vi står over for nutidens ’farer’ på jobbet eller i hjemmet. Kroppen opfører sig, som om den var udsat for en fysisk trussel og forbereder sig på at flygte, kæmpe eller spille død. Og det er, når vi konstant befinder os i denne tilstand, at stress bliver farligt. Her gennemgår vi nogle af de klassiske stress-reaktioner i kroppen. 


Spørgsmål og fakta om kroppens stress-reaktion

     

    Hvad sker der i kroppen, når jeg er stresset?

    Stress sætter kroppen i alarm-beredskab, så den er klar til at flygte fra eller bekæmpe en fare. Derfor boostes processer i kroppen, der er gavnlige, hvis du skal flygte, kæmpe eller yde en ekstraordinær indsats. Omvendt sættes processer, der ikke er akut vigtige, på standby. Derfor påvirker stress din krop på mange forskellige områder. Herunder gennemgår vi de vigtigste.

    Det sker der i kroppen, når du er stresset

     

    Stress påvirker dine hormoner

    Stress påvirker især kroppens hormoner i hjernen og i binyrerne. Det er fx fra binyrerne, at stresshormonet kortisol bliver udskilt. Kortisol er normalt et gavnligt hormon, der fx hjælper kroppen med at bekæmpe infektioner, men det er ikke godt, hvis kortisol bliver hængende for længe i kroppen. Det svækker nemlig produktionen af adrenalin, så du i stedet for at få flere kræfter til kamp og flugt bliver træt og passiv. Når kortisol er i kroppen i for lang tid, nedbrydes dit immunforsvar.

    LÆS OGSÅ: Sådan ændrer et højt kortisol-niveau din hjerne

     

    Stress går ud over hukommelsen

    Vores evne til at tænke og problemløse sidder hovedsageligt i vores pandelapper, og når vi bliver stressede eller bange, så slår pandelapperne fra, og vi mister noget af vores tankekontrol. Lidt simpelt kan man sige, at når stress og frygt tager over i hjernen, så er der andre dele, der går offline. Nogle af de dele kan fx være indlærte færdigheder og korttidshukommelsen, og derfor kan stress også gøre os glemsomme. 

     

    Stress kan give forstoppelse

    Når kroppen går i stress-mode, bliver mange af vores fysiske funktioner sat på hold. Kroppen tror, vi skal bruge alle vores kræfter på at bekæmpe farer, og så bliver det mindre vigtigt fx at gå på toilettet eller få det rigtige mad indenbords. Stress kan derfor føre til manglende appetit eller forstoppelse, fordi maven og tarmsystemet skruer ned for aktiviteterne.

     

    Stress kan give hjertebanken

    Stress får hjertet til at slå hurtigere, fordi kroppen vil sørge for, at blodet kommer hurtigt ud til de store muskler, så du er klar til kamp. Hjertet banker også hurtigere i stressede situationer, fordi hjernen så kan få masser af ilt, så du ikke besvimer og bliver et let bytte. Hjertebanken fra stress kan give en prikkende følelse i ben, arme og hænder.

     

    Stress kan give forhøjet blodtryk

    Stress kan få dit blodtryk til at stige, fordi stress aktiverer dele af vores nervesystem, som hænger sammen med både hjerterytme og blodtryk. Stress udløser også adrenalin, når vi går i kamp/flugt-mode, og adrenalin kan også få både puls og blodtryk til at stige. 

    Det er ikke farligt at have højt blodtryk i forbigående stress-situationer, men forhøjet blodtryk over længere tid kan give både slagtilfælde og blodpropper.

    LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, hvis du har forhøjet blodtryk

     

    Stress kan give smerter i brystet

    Stress kan føles som en knugen i brystet eller som deciderede smerter. Det skyldes blandt andet, at din vejrtrækning har en tendens til at blive hurtigere, når du er stresset, og det får blodkarrene til at trække sig sammen, så du mærker prikken i fingrene og smerter i brystet. Når din vejrtrækning stiger, flytter den sig fra maven til brystet, og det kan også resultere i brystsmerter.

     

    Stress kan give svedeture

    Stress øger svedproduktionen, så kroppen kan blive kølet ned før og efter en eventuel kamp eller flugt. Denne proces kan give en følelse af vekslende varme og kulde i kroppen, ligesom du kan blive klam og fugtig.

     

    Stress kan give spændte muskler

    En del af kroppen stress-beredskab er, at musklerne spændes og gøres klar til kamp. Stress-spændinger sidder ofte i nakken og skuldrene. Bliver spændingerne ved over længere tid, vil du sandsynligvis opleve, at du er mere træt end normalt, fordi kroppen bruger mere energi, end den plejer, på at holde musklerne spændte.

    Stress kan give rysten på hænderne

    Når kroppen er stresset, frigiver den adrenalin i større mængder end normalt. Det kan blandt andet få dine hænder til at ryste. Rysten på hænderne kan også opstå som resultat af for lidt søvn, hvilket også er en typisk bivirkning af stress. 

    30 stress-symptomer, du kan holde øje med

    Stress kan vise sig meget forskelligt fra person til person, men hvis du kan genkende nogle af stress-symptomerne fra listen her, kan det være kroppens måde at råbe vagt i gevær.

    Fysiske stress-symptomer

    • Hovedpine
    • Øget åndedræt
    • Indre uro
    • Svimmelhed
    • Søvnproblemer (for meget eller for lidt søvn)
    • Hjertebanken
    • Muskelspændinger
    • Udmattelse
    • Infektioner
    • Hudproblemer
    • Manglende appetit eller stor lyst til sødt eller salt
    • Forhøjet blodtryk
    • Forstoppelse

    Adfærdsmæssige stress-symptomer

    • Øget brug af kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer
    • Øget brug af medicin
    • Travlhed
    • Konfliktopsøgende
    • Vredesudfald
    • Gråd
    • Undgår andre/isolation

    Psykiske stress-symptomer

    • Koncentrationsproblemer
    • Manglende humor
    • Hukommelsessvigt
    • Negative tanker
    • Irritabilitet
    • Følelsesmæssig inkonsistens
    • Sørgmodighed
    • Depression
    • Let til tårer
    • Oplevelse af tomhed eller følelsesløshed
    Kilde: Falck Healthcare og Psykiatrifonden 


    TEST: Er du ramt af stress?

    Prøv vores stress-test udviklet af overlæge Bo Netterstrøm. Den kan give dig en god indikation af, om du allerede er stresset, eller om du er tæt på at udvikle skadelige stress.

    Tag vores online stress-test her

     

    Hvad sker der i kroppen ved langvarig stress?

    Stress gennem længere tid fastholder kroppen i en hyperaktiv tilstand, hvor den hele tiden er på vagt, og det dræner dit nervesystem. Ignorerer du kroppens stress-signaler, vil den blive ved med at sende flere og flere advarselstegn, og den helmer ikke, før du tager hånd om din stress. 

    Fortsætter du uden at gøre noget, er du i stor i risiko for et decideret stresskollaps, hvor du løber fuldstændig tør for energi og overskud. Det kan tage lang tid at komme over den tilstand igen.

     

    Kan stress give andre sygdomme?

    Forskere og eksperter er stadig uenige om, hvorvidt stress decideret er skyld i fysiske sygdomme. Men de fleste er enige om, at stress gennem en længere periode kan gå ud over dit immunforsvar og gøre dig mere modtagelig over for andre sygdomme. 

    Samtidig kan stress få dit blodtryk og din puls til at stige, hvilket på lang sigt kan give åreforkalkninger og blodpropper

    Stress medfører også usunde vaner, som kan gøre dig mere sårbar over for sygdomme. Fx kan stress få dig til at ryge mere, spise usundt, sove dårligt, dyrke mindre fysisk aktivitet og måske endda føre til uhensigtsmæssig brug af medicin.

     

    Kan stress give kræft?

    Der findes studier, der viser sammenhæng mellem stress og kræft, men den videnskabelige dokumentation er ikke overvældende stor. Det er fx svært at fastslå, om det er stress, der får kræft til at vokse i kroppen, eller om det er nogle af de livsstilsændringer, som stress kan medføre, fx rygning, usund mad, dårlig søvn osv. 

    Forskerne mener, at stress måske kan forværre en allerede eksisterende kræftsygdom og give tilbagefald. Men det er svært at påvise, at stress skulle være den direkte årsag til kræft.

     

    Kan stress give angst og depression?

    Stress har en tendens til at forværre psykiske lidelser. Har du fx tilbøjelighed til angst, så kan stress være den faktor, der udløser et angstanfald. Det samme gælder for depression, som ofte kædes sammen med stress. 

    Ifølge sundhed.dk anslås det, at cirka 20-25 procent af mennesker, som oplever større stressfyldte livsbegivenheder, også får en depression. Stress påvirker også et depressionsforløb på den måde, at depressionen ofte varer længere, symptomerne forværres, og der kommer hyppigere tilbagefald. Stress kan også gå ind og modvirke behandlingen af en depression.

     

    Hvorfor mærker man stresssymptomer i sin ferie?

    Hvis du har været rigtig presset i en periode og så holder fri, mærker du måske, at din krop pludselig begynder at reagere anderledes end normalt. Det skyldes, at kroppen nogle gange først reagerer på stress, når den begynder at slappe af igen. 

    Efter en periode, hvor systemet har været i overdrive, forstår den nu, at der ikke længere er fare på færde, og så kan alle de fysiske behov, du ikke mærkede, mens du var stresset, lige pludselig skylle ind over dig.

    LÆS OGSÅ: Sådan slukker du for dit tankemylder


    Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

    Måske er du interesseret i...

    Hvor kan du bedst lide at træne?


    I FORM anbefaler

    Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: