Her får du en oversigt over de faktorer, der beviseligt kan skade trivslen på arbejdspladsen og i længden gøre os syge. Tjek dem ud, og gør noget ved dem, hvis de lyder lidt for bekendt.
TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN kan udfordres på mange måder. Er der nogle af disse farer, du føler dig ramt af?
Hvis du er udfordret af dårlig trivsel på jobbet, er du ikke alene. Her får du forklaringen på, hvilke trusler, der er ifølge Arbejdstilsynet kan lede til psykisk belastning og sygdom. Det er nemlig altid bedst at tage problemerne i opløbet – også på dit arbejde.
Én ting er at have en uendelig liste af arbejdsopgaver. Noget andet er, hvis de skal løses med en kort deadline eller med høje krav til kvaliteten. Der kan opstå ubalance mellem krav og de ressourcer, vi har til at imødekomme dem.
Ubalancen opstår af en grund. Sker der noget på hjemmefronten, som kræver din energi, så du ikke kan levere, som du plejer? Eller er der nye strukturer eller arbejdsopgaver, som nedsætter dit tempo, inden du har rutinen?
Læs også: Stressramte kvinder: “Det ville vi gerne have vidst, inden snoren knækkede”
Varigheden af ubalancen er meget afgørende. Mange kan godt lide en stram deadline, for så står man på tæer og udvikler sig. Problemet er, når det bliver en længerevarende tilstand.
Kroppens tegn på ydre pres er udløsning af kortisol og adrenalin, som bl.a. får hjertet til at slå hurtigere, får os til at svede og giver os et skarpere perspektiv.
Når faren er drevet over og arbejdsopgaven løst, vil en krop i balance vende tilbage til sit normale lave stressniveau. Men en krop, der igennem længere tid har kørt med 200 km i timen, bliver slidt, og det kan føre til kronisk stress.
Du kan få råd til at stå imod stor arbejdsmængde og tidspres her.
Vi har brug for, at banen er kridtet tydeligt op på arbejdspladsen. Uanset hvornår du bliver spurgt, skal du helst kunne svare på spørgsmål som:
*Hvad er din opgave? (Og hvor tager andre over?)
*Hvilken rolle skal du udfylde?
*Hvornår er en opgave fuldført?
Når det bliver uklart, bruger vi meget energi på at finde svar og afklare rammer, og det er dyrebar tid, der går fra at løse selve opgaven. Det resulterer typisk i frustration og bekymring for, om du slår til eller risikerer at miste dit arbejde.
Læs også: Test dig selv: Hvordan tackler du dine bekymringer?
Et typisk eksempel på en arbejdsplads, der har uklare krav, er steder med flere faggrupper, fx et sygehus. Der kan opstå forvirring omkring, hvem der gør hvad, eller man kan have forskellige succeskriterier til opgaverne.
Modstridende krav mærker fx hjemmehjælperen, som både skal lave omsorgsarbejde og samtidig være hurtigt videre. Eller ingeniøren, der skal gå i dybden med detaljen, men overholde en stram deadline.
Du kan få råd til at tackle uklare og modstridende krav her.
MODSTRIDENDE KRAV er meget udbredte på arbejdspladser med flere faggrupper sammen, fx på en byggeplads eller et hospital.
Krænkende handlinger er en samlet betegnelse for uacceptabel adfærd på arbejdspladsen, der kan lede til alvorlige mentale sundhedsproblemer. Det kan være alt fra bagtalelse og sjofle vittigheder til udelukkelse af fællesskabet og fortielser. Eller fysiske krænkelser som berøring eller uønsket seksuel opmærksomhed.
Der har de seneste år været større fokus på, hvad der menes med forskellige former for krænkende adfærd. Man skelner mellem chikane, der kan være enkeltstående episoder, og mobning, som er, når den (eller de) samme “regelmæssigt over længere tid – eller gentagne gange på grov vis” udsætter andre for krænkelser.
Man siger, at der skal to til tango. Men ifølge Arbejdstilsynets definition vægter den ramtes opfattelse tungere end den udførende parts intentioner. Populært sagt, så holder argumentet ‘Det var bare for sjov’ ikke i retten. Hvis offeret synes, adfærden er nedladende, er der tale om krænkelser.
Du kan få råd til at stå imod mobning og chikane her.
Høje følelsesmæssige krav er en naturlig del af at arbejder med mennesker. Oftest er det en gave, men det kan også udvikle sig til en belastning at rumme andres følelser og adfærd. Det kan være nødvendigt at lægge låg på dine egne tanker og følelser, eller at træde varsomt for ikke at støde andre.
Læs også: Hvad er spændingshovedpine?
Det er især et arbejdsforhold, der fylder i offentlige jobs, hvor du er i tæt kontakt med andre, fx lærere eller sygeplejersker. Også i servicefag som konsulent eller tjener kan du sætte spørgsmålstegn ved, ‘om kunden nu også altid har ret’.
Især hvis arbejdspladsen er presset på ressourcer, kan det være en stor stressfaktor, når du ikke kan yde det stykke arbejde, som din egen moral byder dig.
Jobs, hvor der skal håndteres store følelser eller menneskelig smerte, kan føre til udmattelse, udbrændthed, depression og sygefravær. Det bliver typisk sværere at regulere dine egne følelser, så du kan blive kynisk eller overfølsom.
Du kan få råd til at stå imod høje følelsesmæssige krav her.