Vi kan tage smertestillende piller eller spise antiinflammatorisk kost for at bekæmpe inflammation i kroppen. Men hvad er inflammation overhovedet? Bliv klogere her!
KRONISK INFLAMMATION De ødelæggende smerter, der følger med fx leddegigt skyldes, at vævet i leddene langsomt bliver nedbrudt på grund af kronisk inflammation.
Inflammation er en naturlig del af kroppens immunforsvar, når det skal bekæmpe infektioner, skader og anden belastning. Når kroppen bliver skadet, invaderet af fremmede mikroorganismer eller på anden måde belastet eller irriteret, reagerer den ved at sende et hav af immunforsvarsceller og -stoffer til det skadede område. Denne reaktion kaldes inflammation.
Inflammationen aktiveres både, når kroppen skal nedkæmpe bakterier, virus og giftige stoffer – og når kroppens væv skal repareres, fx efter en skade, forbrænding eller hård, langvarig belastning.
Inflammation opstår altså ikke kun, når immunforsvaret skal bekæmpe indtrængende fjender, men også når det skal fikse vores krop oven på fx en forstuvning eller et særligt hårdt træningspas.
Tja, inflammation kaldes ofte også betændelse, og det er ikke forkert. Mange forbinder dog ordet "betændelse" med en bakterie-infektion. Og her er det vigtigt at vide, at inflammation er en reaktion, vores eget immunforsvar selv skaber – og det har ikke (nødvendigvis) noget med bakterier at gøre. Kroppen kan fx skabe inflammation både for at bekæmpe bakterier i et åbent sår – og for at reparere et skadet ledbånd, efter du har vredet om på foden.
Selve processerne bag inflammationen er vældigt komplekse og sker i samspil mellem en masse forskellige celler og biokemiske signalstoffer. Nogle signalstoffer sørger for fx for, at der strømmer ekstra blod til det skadede eller inficerede område, mens andre celler – bl.a. de hvide blodlegemer – ødelægger evt. indtrængende mikroorganismer.
INFLAMMATION Får du en snavset nål i fingeren, sætter immunforsvaret ind med en inflammation. Signalstoffer giver besked om "angrebet," og kroppen sender blandt meget andet hvide blodlegemer ind for at "spise" bakterierne. Inflammationen ses og mærkes som varme, smerte, hævelse og rødme.
En udfordring ved inflammation er, at den ikke kun ødelægger fx skadelige mikroorganismer, men også påvirker kroppens sunde væv negativt. Det kan man fx se ved de klassiske tegn på inflammation, som bl.a. omfatter rødme, hævelse, varme og smerte. Hvis du fx får en snavset splint i fingeren, er det inflammationen, der får stedet til at hæve op og blive rødt.
Heldigvis arbejder vores immunforsvar i langt de fleste tilfælde præcist og effektivt, så inflammationen forsvinder, når den har gjort sit job – og inden den når at gøre større skade på kroppens sunde væv.
Når nu inflammation er med til at holde vores krop fri for infektioner og reparere os efter skader, hvorfor skal vi så bekæmpe inflammation med fx medicin eller antiinflammatorisk kost? Det skyldes, at inflammationen i nogle tilfælde bliver "hængende," fordi kroppen ikke evner at nedregulere den, så inflammationen udvikler sig fra en forbigående akut inflammation til en kronisk inflammation.
Her kan inflammationen blive en reel helbredstrussel, fordi kroppen begynder at lide overlast. Eksempler på det er den inflammation i nervebanerne, som blandt andet mange diabetikere kæmper med – eller de led-ødelæggende kræfter, som mange gigtpatienter udsættes for. Mange mennesker med kronisk inflammation i kroppen oplever også, at energien dykker, fordi deres immunforsvar er på konstant overarbejde.
Men hvorfor er vores immunforsvar nogle gang ude af stand til at stoppe, mens legen er god – og i stedet påføre kroppen en kronisk inflammation? Det kan der være mange årsager til.
En årsag kan være langvarig sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar vender sig mod kroppen selv, som fx ved leddegigt, psoriasis og Chrons sygdom.
Andre årsager kan være er vedvarede belastning, som fx ved musearm, hvor vi gentager den samme bevægelse igen og for længe ignorerer smerten.
En tredje årsag kan være mangeårig usund livsstil, hvor vi over længere tid belaster vores immunforsvar med fx røg, alkohol, overvægt, stress, søvnmangel eller for lidt (eller alt for meget) motion, så vores immunforsvar til sidst ikke fungerer ordentlig længere.
Der findes adskillige typer medicin, som kan hæmme inflammationen, mindske smerterne og bremse de skader, som den uønskede inflammation skaber i kroppen. Der er med tiden også kommet mere fokus på en sund livsstil med motion, rygestop og sund kost som en mulig vej til at milde symptomerne ved de inflammations-relaterede sygdomme.
Der findes flere forskellige typer medicin, der kan nedbringe inflammation i kroppen. Nogle af de mest kendte er de såkaldte NSAID-præparater (det står for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs). De smertestillende ibuprofen-piller er fx et NSAID-præparat. NSAID-medicin virker både anti-inflammatorisk, febersænkende og smertestillende.
En anden type medicin er binyebarkhormoner (også kaldet steroider eller kortikosteroider). Behandling med steroider skal overvåges af lægen. De virker nemlig ved at hæmme kroppens immunforsvar.
En tredje medicinsk mulighed, er statiner, som bruges mod forhøjet kolesterol – men i visse tilfælde også har vist sig at virke anti-inflammatoriske.
De seneste år er der kommet stigende bevågenhed på madens evne til at nedbringe inflammation, og der forskes meget på området. Forskningen er dog stadig relativt ny, og der er endnu ingen entydige resultater, der gør at, at en antiinflammatorisk kost-omlægning fra officielt hold bliver anbefalet som en decideret behandling af kronisk inflammation.
Men de mange positive resultater i forskningen har betydet, at flere patientforeninger er begyndt at anbefale anti-inflammatorisk kost (og den meget beslægtede middelhavskost) til deres medlemmer som en hjælp til at lindre symptomer. Det gælder fx International Diabetes Federation, Alzheimer's Association og Arthritis Foundation (amerikansk gigt-forening).
