Vi kan tage smertestillende piller eller spise antiinflammatorisk kost for at bekæmpe inflammation i kroppen. Men hvad er inflammation egentlig? Bliv klogere her!
BETENNELSE I KROPPEN – Den svekkende smerten som er forbundet med tilstander som revmatoid artritt, skyldes gradvis nedbrytning av leddvæv på grunn av kronisk betennelse.
En ankel, der er øm og hævet ovenpå en forvridning. En tå, der dunker, efter at du har hevet en snavset splint ud. Eller fingre, der smerter på grund af begyndende leddegigt. Det er allesammen eksempler på inflammation i kroppen.
Men hvad er inflammation egentlig? Bliv klogere her.
Inflammation er en naturlig del af vores immunforsvar, som sættes i sving, når kroppen skal bekæmpe infektioner, skader og anden belastning. Når vi bliver skadet, invaderet af fremmede mikroorganismer eller på anden måde belastet eller irriteret, reagerer immunforsvaret ved at sende et hav af immunforsvarsceller og -stoffer til det skadede område. Denne reaktion kaldes inflammation.
Inflammationen aktiveres både, når kroppen skal nedkæmpe bakterier, vira og giftige stoffer – og når kroppens væv skal repareres, fx efter en skade, forbrænding eller hård, langvarig belastning.
Inflammation opstår altså ikke kun, når immunforsvaret skal bekæmpe indtrængende fjender, men også når det skal fikse vores krop ovenpå fx en forstuvning eller en særlig hård omgang træning.
En udfordring ved inflammation er, at den ikke kun ødelægger fx skadelige mikroorganismer, men også påvirker kroppens sunde væv negativt. Det kan man fx se ved de 4 klassiske tegn på inflammation – rødme, hævelse, varme og smerte.
Hvis du fx får en snavset splint i fingeren, er det inflammationen, der får stedet til at blive rødt, ømt og hævet.
INFLAMMATION Får du en snavset splint i fingeren, sætter immunforsvaret ind med en inflammation. Signalstoffer giver besked om “angrebet”, og kroppen sender blandt meget andet hvide blodlegemer ind for at “fortære” bakterierne. Inflammationen ses og mærkes som varme, smerte, hævelse og rødme.
Heldigvis arbejder vores immunforsvar i langt de fleste tilfælde præcist og effektivt, så inflammationen forsvinder, når den har gjort sit job – og altså inden den når at gøre større skade på kroppens sunde væv.
Tja, inflammation kaldes ofte også betændelse, og det er ikke forkert. Mange forbinder dog ordet “betændelse” med en bakterie-infektion. Og her er det vigtigt at vide, at inflammation er en reaktion, vores eget immunforsvar skaber, og det har ikke (nødvendigvis) noget med bakterier at gøre.
Kroppen kan både skabe inflammation for at bekæmpe bakterier i et åbent sår og for at reparere et skadet ledbånd, efter du har vredet om på foden.
Selve processerne bag inflammationen er vældigt komplekse og sker i samspil mellem en masse forskellige celler og biokemiske signalstoffer. Nogle signalstoffer sørger fx for, at der strømmer ekstra blod til det skadede eller inficerede område, mens andre celler – bl.a. de hvide blodlegemer – ødelægger indtrængende mikroorganismer.
Når nu inflammation er med til at holde vores krop fri for infektioner og reparere os efter skader, hvorfor skal vi så bekæmpe inflammation med fx medicin eller antiinflammatorisk kost?
Det skyldes, at inflammationen i nogle tilfælde bliver “hængende”, fordi kroppen ikke evner at nedregulere den. Inflammationen udvikler sig fra en forbigående akut inflammation til en kronisk inflammation.
Her kan inflammationen blive en reel helbredstrussel, fordi kroppen begynder at lide overlast. Eksempler på det er den inflammation i nervebanerne, som blandt andet mange diabetikere kæmper med eller de led-ødelæggende kræfter, som mange gigtpatienter udsættes for. Mange mennesker med kronisk inflammation i kroppen oplever også, at energien dykker, fordi deres immunforsvar er på konstant overarbejde.
Læs også: 6 råd til at leve bedre med kroniske smerter
Men hvorfor er vores immunforsvar nogle gange ude af stand til at stoppe, mens legen er god – og i stedet påføre kroppen en kronisk inflammation? Det kan der være mange årsager til.
Der findes adskillige typer medicin, som kan hæmme inflammationen, mindske smerterne og bremse de skader, som den uønskede inflammation skaber i kroppen. Der er med tiden også kommet mere fokus på en sund livsstil med motion, rygestop og sund kost som en mulig vej til at mildne symptomerne ved de inflammations-relaterede sygdomme.
Der findes flere forskellige typer medicin, der kan nedbringe inflammation i kroppen. Nogle af de mest kendte er de såkaldte NSAID-præparater (det står for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs). De smertestillende ibuprofen-piller (fx Ipren og Ibumetin) er fx et NSAID-præparat. NSAID-medicin virker både antiinflammatorisk, febersænkende og smertestillende.
En anden type medicin er binyrebarkhormoner (også kaldet steroider eller kortikosteroider). Behandling med steroider skal overvåges af lægen. De virker nemlig ved at hæmme kroppens immunforsvar.
En tredje medicinsk behandlingsmulighed er statiner, som bruges mod forhøjet kolesterol – men i visse tilfælde også har vist sig at virke antiinflammatoriske.
De seneste år har der været stor fokus på madens evne til at nedbringe inflammation i kroppen.
Forskningen er dog stadig relativt ny, og der er endnu ingen entydige resultater, der gør, at antiinflammatorisk kost fra officielt hold bliver anbefalet som en decideret behandling af kronisk inflammation. I stedet opfordrer myndighederne til at følge de officielle kostråd, hvilket kan siges at være en lidt mindre ambitiøs variant af den antiinflammatoriske kost.
Der dukker dog stadig flere store undersøgelser op i de videnskabelige tidsskrifter, som fx denne fra Nature, hvor antiinflammatorisk kosts betydning for risikoen for at dø af iskæmisk hjertesygdom belyses. Så der er intet, der tyder på, at interessen for at forske i kost som sundhedsværktøj falder i de kommende år.
De mange positive forskningsresultater har da også betydet, at flere patientforeninger er begyndt at anbefale antiinflammatorisk kost (og den meget beslægtede middelhavskost) til deres medlemmer som en hjælp til at lindre symptomer. Det gælder fx International Diabetes Federation, Alzheimer's Association og Arthritis Foundation (amerikansk gigtforening).