Hvorfor har jeg hjertebanken?

Hjertebanken er en oplevelse af, at hjertet slår på en anden måde end den, du er vant til. Det kan føles som forskellige former for ubehag i brystet, der kan vise sig ved, at hjertet ...:

• slår hurtigere, dvs. hamrer derudad
• slår hårdere eller kraftigere
• slår et ekstra slag, som ofte efterfølges af en kort pause

Hjertebanken er en subjektiv oplevelse af uregelmæssighed, eller at hjertet slår hurtigt. I stedet for at måle hjertets aktivitet op imod en normal er det mere relevant at sammenligne med, hvordan hjerteslaget plejer at føles.

For selvom den gennemsnitlige puls er 70-90 slag i minuttet for kvinder, kan rytmen sagtens ligge lidt højere eller lavere, uden at det er sygeligt.

TABEL: Normal hvilepuls for mænd og kvinder – efter alder og fysisk form

Ja, hjertebanken er et naturligt fænomen, som alle mennesker oplever – unge som ældre. Dog er der størst risiko for, at det er tegn på hjertesygdom, når det rammer ældre. Generelt er hjertebanken ikke arveligt, så du behøver ikke at føle dig ekstra udsat, hvis dine forældre generes af uroligt hjerte.

• Stress og ængstelse: Når eksterne faktorer presser os, pumpes adrenalin ud i blodet og får hjertet til at banke hurtigere. Det er den mest almindelige årsag.
• Hjertet slår ekstraslag: Ekstraslag ind imellem den normale rytme, uden at det skyldes hjertesygdom. Mærkes ofte, når du slapper af efter fysisk eller psykisk belastning.
• Fejl i ledningssystemet: Dvs. at den såkaldte AV-knude, der forbinder hjertets forkammer med hjertekamrene, sætter i gang for hurtigt, så man får rytmeforstyrrelser. Ses ofte hos unge.
• Højt stofskifte: Hjertet skal pumpe ekstra hurtigt for at sørge for kroppens ilt- og næringstilførsel, når stofskiftet stiger. Kan give hjertebanken.
• Blodmangel: Der transporteres mindre ilt rundt, når du er i underskud af blod. Så sætter hjertet pulsen op.
• Rygning, alkohol og kaffe: Højt forbrug af fx energidrikke, narkotiske stoffer eller ganske almindelig kaffe kan føre hjertebanken med sig.
• Medicin: Fx astmamedicin og udvalgt blodtryksmedicin kan give hjertebanken.

TEST: Er du ramt af stress?

Hjertebanken i sig selv er som regel ufarlig. Men optræder den samtidig med andre symptomer, kan det være et tegn på, at du har en hjertesygdom. Læg ekstra mærke til disse symptomer.

Som regel nej. Når det er hormoner, der har sat pulsen op, fx hvis du skal til eksamen, er en forhøjet puls ufarlig.

Er det derimod en fejl eller sygdom i hjertet, der får det til at slå uregelmæssigt, skal det undersøges nærmere. Det kan nemlig være et tegn på hjertesygdom eller andre alvorlige sygdomme. Men selv hvis det er tilfældet, kan den rette behandling ofte mindske eller helt fjerne risikoen for alvorlige følger eller forværring.

Tal et alvorsord med dig selv, og afsøg, om der er noget, du selv kan rette i dit liv, så årsagen fjernes. Det kan være en af nedenstående.

Da hjertebanken både kan være en helt normal fysiologisk reaktion og et tegn på underliggende sygdom, skal du søge læge, hvis du:

• Finder din hjertebanken meget generende.
• Har andre symptomer samtidig. Se listen her på siden.
• Er bange. Går du og mærker efter hele tiden, er det rart at få lægens bekræftelse af, at det er helt ufarligt, så du kan slappe af igen. Hold dig ikke tilbage med at få en tid til konsultation.
• Har vedvarende symptomer, som ikke forsvinder.

LÆS OGSÅ: Vågner du om natten og kan ikke sove igen?

Lægens opgave er at finde ud af, om der er en underliggende sygdom, der skal behandles. Det bliver hun klogere på ved at få svar på disse spørgsmål.

• Hvor tit mærker du hjertebanken? Oplever du gener dagligt, ugentligt, eller kan der gå måneder imellem? Fortæl også, over hvor lang tid du har haft hjertebanken.
• Hvad udløser hjertebanken? I hvilke situationer opstår symptomer? Er det fx, når du skal præstere noget nervepirrende, eller snarere når du er fysisk aktiv?
• Gør du noget for at få hjertebanken til at forsvinde igen? Har du fundet en strategi, der kan få hjertet i ro og regelmæssighed igen? Det kan fx være at stoppe op midt på en løbetur.
• Mærker du andre symptomer samtidig? Risikoen for sygdom er større, hvis du også har haft brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller er besvimet.

Finder lægen det relevant, kan du blive sendt til videre undersøgelser på hospitalet. De mest almindelige er.