Kosten er ikke det eneste, du kan skrue på, hvis du vil leve antiinflammatorisk. Ved at sætte ind mod fx stress, overvægt og dårlig søvn kan du også bekæmpe inflammation i kroppen.
STRESS AF – du kan gøre mange ting (ud over kosten) for at leve antiinflammatorisk. En af dem er at styre uden om stress – fx ved at give dig selv nogle gode pauser i naturen.
At leve antiinflammatorisk handler ikke kun om at spise det rigtige, men også om at føre en livsstil, der styrker kroppens immunforsvar.
Immunforsvaret er komplekst, og der er mange ting, der kan påvirke det – ud over antiinflammatorisk kost. Her er 5 vigtige ting, du kan gøre, hvis du vil leve så antiinflammatorisk som muligt.
Noget af det bedste du kan gøre for dit immunforsvar, er at krybe i seng – for ingen steder aflaster og styrker du immunforsvaret mere, end når du begiver dig til drømmeland. Vigtigheden af god søvn er belyst i talrige studier, der alle fastslår, at vi allerede efter et par døgns mangelfuld søvn har en målbar ringere fysisk restitution og øgede mængder stresshormon i blodet.
Det er især i søvnens første timer, at kroppen reparerer ødelagt væv og genopbygger immunforsvaret. Det er også her, hjernen renses for affaldsstoffer og hjernecellerne repareres.
Ud over at være vigtig for din fysiske restitution er det også når du sover, at dine tanker falder på plads, og du får skabt mentalt overskud til den kommende dags udfordringer. Sover du for lidt, styrtdykker stresstolerancen, og dermed øger du risikoen for, at stress sniger sig ind på livet af dig.
Der findes ikke noget definitivt svar på, hvor meget netop du ideelt set bør sove. Men er du inde i en periode med kraftig inflammation, er der dog ingen tvivl om, at kroppen vil have gavn af ekstra søvn.
Se også: Får du nok søvn? Tjek her!
Det er ikke kun et spørgsmål om at levere et bestemt antal timer i sengen, men også om at sikre en god søvnkvalitet, mens du ligger der. Du kan gøre nogle helt lavpraktiske ting, der hjælper dig.
Hold dit soveværelse tilpas koldt og mørkt, hav en god madras og hovedpude, mindsk larm og forstyrrelser i løbet af natten, og sørg for at geare ned, inden du skal sove.
Hård træning, der pisker energiniveauet i vejret, kan spænde ben for en god nattesøvn, hvis du træner lige før sengetid. Det samme kan kaffe, cola og energidrikke, hvis du er følsom over for koffein.
Sidder du og arbejder, lige inden du skal sove, kan det også være svært at lukke hjernen ned, så du måske ligger i halvvågen tilstand i stedet for at falde ned i en dyb, restituerende søvn.
Det kan virke mystisk, at hjernen skulle have en indvirkning på smerter i fx knæ og hofte, der er forårsaget af inflammation i leddene. Men fakta er, at psykisk stress er en kilde til inflammation.
Talrige undersøgelser har vist, at personer med vedvarende stress kan få hjerte-kar-problemer. Og meget tyder på, at der også er en sammenhæng mellem stress og inflammationen i gigtramte led og andre dele af kroppen.
Årsagen er, at vi udskiller stresshormoner, fx kortisol, når vi er stressede. Og de hormoner kan påvirke vores hjerte-kar-system, immunforsvar, hjerne og andre biologiske processer, der har betydning for vores helbred.
Samtidig kan stress også skade vores helbred indirekte ved at påvirke vores livsstil. Når vi er stressede, mangler vi ofte overskud til at spise sundt og få tilstrækkelig motion. Stress kan også få os til at ryge mere, drikke for meget alkohol og sove dårligt. Alt sammen ting, der svækker vores immunforsvar og dermed fremmer inflammation i kroppen.
Stress i kroppen kan også forværres eller fremkaldes af skadelige stoffer, vi selv indtager. Her er en stribe eksempler på stoffer, som det er en god idé at styre uden om, hvis du vil mindske inflammation i kroppen.
Motion har afgørende indflydelse på dit immunforsvar. Folk, der træner regelmæssigt, har et målbart stærkere immunforsvar, sammenlignet med folk, der ikke dyrker motion.
Den friske luft, kalorieforbruget, den afstressende effekt og motionens andre bonuseffekter taler ekstra for at prioritere regelmæssig motion.
Prøv derfor at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og vær fysisk aktiv en halv time hver dag. Mindst to gange om ugen skal du træne med høj intensitet.
For meget fedt på kroppen – særligt på maven – er med til at nære inflammation. Er du overvægtig, kan der derfor være et kæmpe antiinflammatorisk potentiale i at reducere dine fedtdepoter.
Det gælder, som nævnt, især hvis du bærer rundt på for meget fedt på maven. Meget mavefedt kan være tegn på, at du også har meget fedt inde mellem dine indre organer. Herinde producerer og udskiller fedtvævet en masse potentielt skadelige hormoner og enzymer, der via bughulens store blodårer sendes ud i hele kredsløbet og dermed når ud til hver eneste celle i din krop.
Det sætter sine tydelige spor i form af blandt andet øget inflammation. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, om du har for meget bughulefedt – og forsøger at komme af med det, hvis du har.
Prøv også: Tab dig sundt og sikkert med I FORMs kostplan
Men hvordan ved du så, om dit mavefedt er på et kritisk niveau? Fra officielt hold lyder anbefalingen: Find et målebånd og tjek dit taljemål.