Hvorfor er jeg svimmel?
Har dit stuegulv forvandlet sig til et skib i søgang, så er du ikke alene. Svimmelhed rammer mange. Men det er faktisk ret enkelt at forebygge. Vi ser på, hvorfor man bliver svimmel, og hvordan det kan undgås.
Har dit stuegulv forvandlet sig til et skib i søgang, så er du ikke alene. Svimmelhed rammer mange. Men det er faktisk ret enkelt at forebygge. Vi ser på, hvorfor man bliver svimmel, og hvordan det kan undgås.
Svimmelhed kan komme ud af ingenting – når vi bevæger hovedet, når vi vender os i sengen og sågar, når vi ligger helt stille.
For mange er det skræmmende at blive svimmel. Man får følelsen af mangel på kontrol og bliver utryg, fordi det ofte ikke er til at regne ud, hvorfor svimmelheden er opstået.
I de fleste tilfælde er det dog fredelige tilstande som fx løse øresten eller virus på balancenerven, der har fremkaldt ubehaget.
Men svimmelhed kan også skyldes alvorlige lidelser. Find ud af, hvornår du skal søge læge, og hvornår du kan vente og se, om svimmelheden går i sig selv igen.
Kort fortalt er svimmelhed en bevægelsesillusion – en fornemmelse af, at noget bevæger sig, selvom det ikke gør det. Du oplever måske, at gulvet vipper, eller at hele verden kører rundt. Svimmelhed ledsages ofte af kvalme og opkast. Den lægelige betegnelse for svimmelhed er vertigo.
Selvom svimmelhed ofte kommer af sygdomme i balanceorganet i det indre øre, skal svimmelhed ikke forveksles med balanceproblemer. Det er to forskellige ting.
Læs også: 4 balanceøvelser, du vil takke dig selv for
Når du falder eller vakler, måske fordi du ikke kan mærke dine tæer, eller fordi du ser dårligt, så har du balanceproblemer – også kaldet ganginstabilitet. Det giver hverken søgang eller kvalme.
Synet, det indre øre, lillehjernen og vores muskler er alle involveret i at give os følelsen af stabilitet. Svimmelhed opstår, når en eller flere af disse organer svækkes.
Helt overordnet opdeler man symptomet i to primære former for svimmelhed:
Oftest kommer svimmelhed af helt harmløse årsager og går hurtigt over af sig selv. Men der kan være tilfælde, hvor du bør tilses af din praktiserende læge eller ligefrem søge akut lægehjælp, hvis du er svimmel.
Lægen vil søge at afdække, hvad der har fremkaldt din svimmelhed, herunder hvorvidt ubehaget skyldes alvorlig sygdom eller en mere harmløs tilstand. Ved at vide, hvad lægen vil spørge om, kan du være bedre forberedt til samtalen:
Hvor længe har du været svimmel?
Varigheden af svimmelheden er en indikator på, om det er en tilstand, som vil gå over af sig selv, eller om der ligger en kronisk og måske mere alvorlig sygdom bag.
Er svimmelheden konstant, eller kommer den som anfald?
Svaret vil give lægen en idé om, hvilke sygdomme du skal undersøges for. Også varigheden af det enkelte svimmelhedsanfald sender lægen i retning af en mulig diagnose.
Hvor kommer svimmelheden fra?
Forklar lægen, om svimmelheden kommer fra hovedet, eller om det er en ustabilitet i benene. Det vil give en idé om, hvorvidt der er tale om egentlig svimmelhed (vertigo) eller balanceproblemer.
Hvordan føles svimmelheden?
Her skal du redegøre for, om det blot er en lettere svimmelhedsfornemmelse, eller om gulvet vipper op og ned som et skib i søgang.
Mærker du andre symptomer end svimmelheden?
For at kunne danne sig et retvisende sygdomsbillede har lægen brug for at vide, om du har symptomer som fx hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser eller susen for ørerne.
Hvordan har du det psykisk?
Del det med lægen, hvis du føler dig presset, stresset – og svimmel. Det er meget almindeligt, at psykisk ubalance viser sig som lettere svimmelhed.
Lider du af andre sygdomme, som kan gøre dig svimmel??
Flere sygdomme har svimmelhed som et symptom. Lægen orienterer sig naturligvis i din journal. Men gør alligevel opmærksom på eventuelle diagnoser.
Hvilken medicin tager du?
Nogle typer medicin gør dig svimmel, så det er vigtigt for lægen at tage dit medicinforbrug med i betragtning.
Hvilke undersøgelser, lægen foretager, afhænger af dine symptomer. Det kan være, at lægen sender dig videre til fx en øre-næse-halslæge, en neurolog eller til scanning af hjernen på hospitalet.
Hos din egen læge vil du typisk få foretaget følgende undersøgelser, når du henvender dig med svimmelhed:
Se mere her: Få svaret på de 20 vigtigste spørgsmål om dit blodtryk
Fortsæt hverdagen
Er din svimmelhed ledsaget af kvalme eller andre ubehageligheder, kan det være rart at blive under dynen et par dage. Men i de fleste tilfælde er det bedst at komme op af sengen hurtigst muligt.
Fortsæt dine daglige aktiviteter, selvom du er svimmel. Det stimulerer balanceorganerne, og gør sygdomsforløbet kortere.
Hold dig sund
Lider du af svimmelhed, bør du holde dig fra alkohol, tobak og visse typer medicin – dog altid efter aftale med din læge. Sørg i stedet for at få tilstrækkeligt med vand. Forstyrrelse af kroppens væskebalance giver svimmelhed.
Læs også: Elektrolytter – afgørende for kroppens væskebalance
Bevæg dig
God fysisk form er dit bedste kort mod svimmelhed. Det indre øre, hjernen og resten af balanceorganerne har godt af at blive udsat for mange bevægelsesstimuli. Som forebyggelse burde vi faktisk blive ved med at slå kolbøtter, ligesom da vi var børn.
Tag medicin i nødstilfælde
Er du meget plaget af svimmelhed, kan det være nødvendigt at tage medicin. Midlet betahistin mindsker svimmelhedsanfald fremkaldt af Meniéres ved at påvirke det indre øre. Nogle har også gavn af transportsygetabletter.
Medicinen bør kun tages i samråd med lægen og aldrig i mere end to-tre dage.
Er din svimmelhed opstået på grund af sygdom i balanceorganet i øret, kan vestibulær træning være din redning. Det er øvelser, som forbedrer evnen til at stabilisere synet under bevægelse. Husk, at det er meningen, at øvelserne skal gøre dig svimmel. Du skal dog justere øvelserne, hvis du oplever kvalme, utilpashed eller hovedpine.
Her er tre gode vestibulære øvelser mod svimmelhed:
KILDE: Jens Jacob Henriksen, overlæge og speciallæge i øre-næse-hals kirurgi, Aleris Privathospital.