Hvorfor er jeg svimmel?

Har dit stuegulv forvandlet sig til et skib i søgang, så er du ikke alene. Svimmelhed rammer mange. Men det er faktisk ret enkelt at forebygge. Vi ser på, hvorfor man bliver svimmel, og hvordan det kan undgås.

svimmel kvinde sidder foroverbøjet

SVIMMELHED KAN KOMME PLUDSELIGT – bliv klogere på, hvad symptomet kan skyldes.

© iStock

Svimmelhed kan komme ud af ingenting – når vi bevæger hovedet, når vi vender os i sengen og sågar, når vi ligger helt stille.

For mange er det skræmmende at blive svimmel. Man får følelsen af mangel på kontrol og bliver utryg, fordi det ofte ikke er til at regne ud, hvorfor svimmelheden er opstået.

I de fleste tilfælde er det dog fredelige tilstande som fx løse øresten eller virus på balancenerven, der har fremkaldt ubehaget.

Men svimmelhed kan også skyldes alvorlige lidelser. Find ud af, hvornår du skal søge læge, og hvornår du kan vente og se, om svimmelheden går i sig selv igen.

Læs mere om svimmelhed her


1 Hvad er svimmelhed?


Kort fortalt er svimmelhed en bevægelsesillusion – en fornemmelse af, at noget bevæger sig, selvom det ikke gør det. Du oplever måske, at gulvet vipper, eller at hele verden kører rundt. Svimmelhed ledsages ofte af kvalme og opkast. Den lægelige betegnelse for svimmelhed er vertigo.

Selvom svimmelhed ofte kommer af sygdomme i balanceorganet i det indre øre, skal svimmelhed ikke forveksles med balanceproblemer. Det er to forskellige ting.

Læs også: 4 balanceøvelser, du vil takke dig selv for

Når du falder eller vakler, måske fordi du ikke kan mærke dine tæer, eller fordi du ser dårligt, så har du balanceproblemer – også kaldet ganginstabilitet. Det giver hverken søgang eller kvalme.

ung kvinde i træningstøj tager sig til hovedet

SVIMMELHED I FORBINDELSE MED TRÆNING – er som oftest ikke et symptom på sygdom, men kan skyldes fx dehydrering.

© iStock

2 Hvorfor bliver jeg svimmel?


Synet, det indre øre, lillehjernen og vores muskler er alle involveret i at give os følelsen af stabilitet. Svimmelhed opstår, når en eller flere af disse organer svækkes.

Helt overordnet opdeler man symptomet i to primære former for svimmelhed:

  • Den svimmelhed, der der fremkaldes af noget i hjernen.
  • Den svimmelhed, der fremkaldes af noget i det indre øre, hvor dit balanceorgan befinder sig.

Svimmelhed fra ørerne kan skyldes:

Løse øresten kan gøre dig svimmel

Hver femte, der henvender sig til lægen med svimmelhed, har løse øresten, også kaldet godartet positionssvimmelhed (Benign Paroxysmal Positions Vertigo - BPPV).

I dit indre øre sidder kalkkrystaller, som kan forvilde sig ind i en af de seks væskefyldte buegange. Buegangene er en essentiel del af vores balancesystem, da det er her, din hjerne registrerer, om dit hoved er oppe eller nede eller til den ene eller den anden side.

Ligger der løse øresten og roder rundt i buegangene, sætter de mere gang i væsken. Der kommer forkerte signaler til hjernen, så vi fx tror, at vi bevæger hovedet, selv om vi ikke gør det, og det kan gøre dig svimmel og måske endda kvalme og opkast.

Ørestenene kan også sætte sig fast inde i buegangene, så du får en følelse af søsyge sammen med din svimmelhed.

Hvorfor får man løse øresten?
Dine øresten kan blive løse efter fx et kraftigt fald eller et slag på hovedet. Men i mange tilfælde slipper kalkkrystallerne ind i buegangene uden, at man kan sige hvorfor.

Det er som oftest voksne kvinder, der bliver ramt af vildfarne øresten. Gennemsnitsalderen er 50-60 år.

Hvordan slipper man af med de løse øresten?
Ofte sidder de løse øresten i den bageste del af buegangene, og her vil det som regel kun kræve en enkelt behandling hos en ørelæge for at få dem rystet på plads igen og slippe af med svimmelheden.

I mere komplicerede tilfælde, hvor ørestenene har sat sig fast i buegangene, vil du skulle have flere behandlinger, før du er rask og stopper med at være svimmel.

Virus på balancenerven

Virus på balancenerven i øret påvirker den nerve, som går fra balanceorganet i det indre øre til hjernen. Det forringer nervesignalerne. Sygdommen rammer oftest 30-60 årige. Svimmelheden kan være ledsaget af kvalme og nogle gange opkast.

Meniéres sygdom

Denne sygdom giver et forhøjet tryk på væsken i det indre øre. Ud over anfald af svimmelhed fremkalder sygdommen øresusen, høretab og trykken for øret. Et anfald varer gerne mellem 20 minutter og 12 timer.

Knude på balancenerven

En godartet knude på balancenerven er en forholdsvis sjælden årsag til svimmelhed. Cirka 100 danskere får hvert år stillet diagnosen. Knuden kan ud over svimmelhed give høretab, øresusen, hovedpine og nedsat bevægelighed i ansigtet.

Lider du af susen for ørerne?

Perilymfatisk fistel

Efter operation i øret og i forbindelse med dykning og flyvning kan der opstå ændringer i mellemøretrykket, hvilket også kan gøre dig svimmel. Det kaldes PLF.

Tilstanden giver svimmelhed, høretab, tinnitus og trykken for øret. Symptomerne forværres, når du er aktiv.

Semicircular Canal Dehiscence Syndrome

Svimmelhed kan i sjældne tilfælde skyldes en knogledefekt i ørets balanceorganer. Det kaldes SCCDS og udløses af slag mod hovedet eller løft af tunge ting. SCDS kan også være medfødt.

Sygdommen giver sløret syn og overfølsomhed over for lyde. Sygdommen giver også, ud over at føle sig svimmel, en rungende lyd inde i hovedet, kaldet autofoni.

illustration af øresten som kan give svimmelhed

LØSE ØRESTEN – kan give voldsom svimmelhed, hvis de havner i de væskefyldte øregange.

© I FORM/ iStock

Svimmelhed fra hjernen kan skyldes:

Hjernerystelse

Er du blevet svimmel efter et fald eller en ulykke, hvor hovedet har fået et slag, så kan ubehaget skyldes en hjernerystelse. Udover svimmelhed giver hjernerystelse typisk hovedpine, træthed, irritabilitet, angst, søvnløshed, støj- og lysfølsomhed.

Blodprop

Brat opstået svimmelhed kan være et tegn på en blodprop eller blødning i hjernen. Du kan skelne denne svimmelhed fra andre typer svimmelhed ved, at der samtidigt optræder lammelser, bevægeforstyrrelser, dobbeltsyn, sløret tale og ændret bevidsthed.

Psykisk ubalance

Det er almindeligt at blive svimmel, når man er presset på grund af angst, stress eller anden psykisk ubalance. Er det tilfældet for dig, vil du sandsynligvis også have andre symptomer som fx utilpashed, søvnproblemer, irritabilitet og ubehag i maven.

Læs også: Stress: Hvad er det – og hvad kan du gøre?

Svimmelhedsmigræne

Denne type migræne, der også kaldes vestibulær migræne, giver udover de almindeligt kendte migrænesymptomer som hovedpine, opkast og lysfølsomhed også svimmelhed. Sygdommen er mest udbredt hos kvinder i 30-50-års alderen.

Læs mere: Hvad er migræne

Kræftsvulst

I Danmark får cirka 1.500 personer hvert år diagnosen hjernetumor. I tillæg til svimmelheden giver sygdommen også hovedpine, krampeanfald, hukommelses- og talebesvær, personlighedsændringer, kvalme og opkastning.

Multipel sklerose

Udover svimmelhed har multipel sclerose (MS) mange andre symptomer som fx sløret syn på et eller begge øjne, dobbeltsyn, følelsesløshed, smerter, spasmer og træthed. Man anslår, at omkring 2,3 millioner mennesker verden over lider af MS.

3 Hvornår skal jeg gå til lægen, hvis jeg føler mig svimmel?


Oftest kommer svimmelhed af helt harmløse årsager og går hurtigt over af sig selv. Men der kan være tilfælde, hvor du bør tilses af din praktiserende læge eller ligefrem søge akut lægehjælp, hvis du er svimmel.

4 Hvad vil lægen spørge om, hvis du lider af svimmelhed?


Lægen vil søge at afdække, hvad der har fremkaldt din svimmelhed, herunder hvorvidt ubehaget skyldes alvorlig sygdom eller en mere harmløs tilstand. Ved at vide, hvad lægen vil spørge om, kan du være bedre forberedt til samtalen:

Hvor længe har du været svimmel?
Varigheden af svimmelheden er en indikator på, om det er en tilstand, som vil gå over af sig selv, eller om der ligger en kronisk og måske mere alvorlig sygdom bag.

Er svimmelheden konstant, eller kommer den som anfald?
Svaret vil give lægen en idé om, hvilke sygdomme du skal undersøges for. Også varigheden af det enkelte svimmelhedsanfald sender lægen i retning af en mulig diagnose.

Hvor kommer svimmelheden fra?
Forklar lægen, om svimmelheden kommer fra hovedet, eller om det er en ustabilitet i benene. Det vil give en idé om, hvorvidt der er tale om egentlig svimmelhed (vertigo) eller balanceproblemer.

Hvordan føles svimmelheden?
Her skal du redegøre for, om det blot er en lettere svimmelhedsfornemmelse, eller om gulvet vipper op og ned som et skib i søgang.

Mærker du andre symptomer end svimmelheden?
For at kunne danne sig et retvisende sygdomsbillede har lægen brug for at vide, om du har symptomer som fx hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser eller susen for ørerne.

Hvordan har du det psykisk?
Del det med lægen, hvis du føler dig presset, stresset – og svimmel. Det er meget almindeligt, at psykisk ubalance viser sig som lettere svimmelhed.

Lider du af andre sygdomme, som kan gøre dig svimmel??
Flere sygdomme har svimmelhed som et symptom. Lægen orienterer sig naturligvis i din journal. Men gør alligevel opmærksom på eventuelle diagnoser.

Hvilken medicin tager du?
Nogle typer medicin gør dig svimmel, så det er vigtigt for lægen at tage dit medicinforbrug med i betragtning.

5 Hvordan vil lægen undersøge dig?


Hvilke undersøgelser, lægen foretager, afhænger af dine symptomer. Det kan være, at lægen sender dig videre til fx en øre-næse-halslæge, en neurolog eller til scanning af hjernen på hospitalet.

Hos din egen læge vil du typisk få foretaget følgende undersøgelser, når du henvender dig med svimmelhed:

  • Lægen vil måle dit blodtryk og din blodprocent, lytte til hjerterytmen og til lungerne.
  • Det kan også være, at du får foretaget en høreprøve og undersøgt ørerne.
  • Dine øjne bliver sandsynligvis tjekket, så lægen kan observere om øjenbevægelser og -reflekser er, som de skal være.
  • Måske foretager lægen en indledende neurologisk undersøgelse, hvor din balance- og koordinationsevne tjekkes. Blodprøver kan hjælpe med at skelne mellem de mulige årsager til svimmelheden.

Se mere her: Få svaret på de 20 vigtigste spørgsmål om dit blodtryk

kvinde med vertigo/svimmelhed får undersøgt øjne hos læge

EN UNDERSØGELSE AF DINE ØJNE – hjælper med at stille en diagnose.

© iStock

6 Hvad hjælper mod svimmelhed?


Fortsæt hverdagen
Er din svimmelhed ledsaget af kvalme eller andre ubehageligheder, kan det være rart at blive under dynen et par dage. Men i de fleste tilfælde er det bedst at komme op af sengen hurtigst muligt.

Fortsæt dine daglige aktiviteter, selvom du er svimmel. Det stimulerer balanceorganerne, og gør sygdomsforløbet kortere.

Hold dig sund
Lider du af svimmelhed, bør du holde dig fra alkohol, tobak og visse typer medicin – dog altid efter aftale med din læge. Sørg i stedet for at få tilstrækkeligt med vand. Forstyrrelse af kroppens væskebalance giver svimmelhed.

Læs også: Elektrolytter – afgørende for kroppens væskebalance

Bevæg dig
God fysisk form er dit bedste kort mod svimmelhed. Det indre øre, hjernen og resten af balanceorganerne har godt af at blive udsat for mange bevægelsesstimuli. Som forebyggelse burde vi faktisk blive ved med at slå kolbøtter, ligesom da vi var børn.

Tag medicin i nødstilfælde
Er du meget plaget af svimmelhed, kan det være nødvendigt at tage medicin. Midlet betahistin mindsker svimmelhedsanfald fremkaldt af Meniéres ved at påvirke det indre øre. Nogle har også gavn af transportsygetabletter.

Medicinen bør kun tages i samråd med lægen og aldrig i mere end to-tre dage.

svimmelhed-forebygges-to kvinder gynger i have

HVORNÅR TOG DU SIDST EN GYNGETUR? Du kan aktivt vedligeholde dine balanceorganer og forebygge svimmlehed.

© iStock

7 Øvelser, der mindsker svimmelhed


Er din svimmelhed opstået på grund af sygdom i balanceorganet i øret, kan vestibulær træning være din redning. Det er øvelser, som forbedrer evnen til at stabilisere synet under bevægelse. Husk, at det er meningen, at øvelserne skal gøre dig svimmel. Du skal dog justere øvelserne, hvis du oplever kvalme, utilpashed eller hovedpine.

Her er tre gode vestibulære øvelser mod svimmelhed:

illustration af øvelse mod svimmelhed fikspunkt
© I FORM
illustration af øvelse mod svimmelhed stå oprejst
© I FORM
Illustration af øvelse mod svimmelhed drej rundt
© I FORM

KILDE: Jens Jacob Henriksen, overlæge og speciallæge i øre-næse-hals kirurgi, Aleris Privathospital.