At have ondt i hovedet er næsten lige så almindeligt som at vaske tøj – men lige så uvelkomment som en pink sok, der har forvildet sig med i en kogevask. Som regel er det helt harmløst, men der er dog situationer, hvor du skal reagere med det samme.
ONDT I HOVEDET – er et generende og irriterende symptom, men ofte ufarligt.
Vi får alle ondt i hovedet nu og da. Oftest er hovedpinen mild og midlertidig. For lidt søvn, for lidt vand og for meget alkohol er komponenter, der er eminente til at sætte gang i en omgang hverdagshovedpine.
Men ondt i hovedet kan være meget andet end et midlertidigt ubehag. For nogle er hovedpinen en kronisk og invaliderende følgesvend.
Man siger, at ondt i hovedet er kronisk, når det varer mere end 15 dage om måneden i mindst tre måneder. Migrænehovedpine regnes dog allerede for kronisk, når du har anfald mere end otte dage om måneden.
Både midlertidige og kroniske hovedpiner kan behandles. Det første skridt mod en lindring af smerterne er at finde ud af, hvilken type hovedpine du har.
Ondt i hovedet kan skyldes rigtig mange ting. I WHO’s klassifikationssystem over alle sygdomme findes der over 300 forskellige hovedpine-diagnoser.
En af grundene til, at der er så mange diagnoser, er, at hovedpine er en lidelse, som både kan være en sygdom i sig selv og et symptom på en anden sygdom eller på en udefrakommende påvirkning.
Symptomet inddeles derfor i to kategorier:
Primær hovedpine
Hovedpinen er et symptom i sig selv – der ligger således ikke andre sygdomme bag smerterne.
Sekundær hovedpine
Smerterne er et symptom på noget udefrakommende. Det kan være sygdom eller andre påvirkninger, som slag eller fald.
Læs også: Listeria – sådan undgår du smitte
SMERTESTILLENDE MEDICIN – kan både være løsningen og problemet ved ondt i hovedet.
Ondt i hovedet skal ikke blot inddeles i de primære og de sekundære. De skal også inddeles i fire overordnede typer, hvoraf de tre af dem er primære hovedpiner, og den ene er sekundær hovedpine.
Se, om du kan genkende din hovedpine her – vi starter med de tre primære: Spændingshovedpine, TAC og migræne.
Der kan ligge en lang række sygdomme eller udefrakommende faktorer bag sekundær hovedpine.
Ondt i hovedet efter slag
Smerten kan minde om spændingshovedpine eller migræne og kommer gerne indenfor få dage efter at du har slået hovedet. Kaldes også for posttraumatisk syndrom.
Brug af medicin/stof
Hovedpine kan være et symptom på et overforbrug af medicin. Tager du fx smertestillende over en længere periode, kan det i sig selv give dig hovedpine.
Højt blodtryk
Hvis du har forhøjet blodtryk, mærker du som oftest ingenting. Men sker der en akut øgning af blodtrykket, kan det give en kraftig, borende hovedpine.
Akut bihulebetændelse
Måske kender du fornemmelsen af, at snottet presser sig på, næsen bliver tæt, og du får smerter i den ene side af hovedet. Så har du muligvis fået akut bihulebetændelse.
Hjernesvulst
Det er som regel ikke et af de første symptomer på en hjernesvulst at have ondt i hovedet. Men det bliver senere hen et fremtrædende symptom hos langt over halvdelen af de ramte. Andre symptomer kan være opkastninger, kvalme og svimmelhed.
Betændelse af tindingepulsåren
Det er en sjælden tilstand, som man typisk ser hos ældre mennesker. De klassiske symptomer er smerte og ømhed i tindingen og hårbunden.
Akut grøn stær
Smerterne skyldes blandt andet snæver kammervinkel i øjet. Det er en sjælden tilstand, som kan give rødt og smertefuldt øje, synsreduktion, kvalme og altså også ondt i hovedet.
Hjernehindebetændelse (meningitis)
Ved hjernehindebetændelse vil du typisk opleve mindst et af følgende symptomer: Ondt i hovedet, nakkestivhed og feber. Sygdommen kan komme i løbet af få timer og kan udvikle sig hurtigt.
Hjerneblødning
Symptomerne opstår ofte uden varsel. Deres karakter afhænger af, hvor blødningen foregår. Ud over meget kraftig hovedpine kan der være tale om lammelser, taleforstyrrelser eller påvirkning af bevidstheden.
ONDT I HOVEDET – kan blandt andet være tegn på neurologiske sygdomme.
I de fleste tilfælde er hovedpine et irriterende, men harmløst og forbigående ubehag. Men der er nogle røde flag, som du skal være opmærksom på. De kan være et signal om, at hovedpinen skyldes sygdom, som kræver behandling. Her er, hvad du skal reagere på:
DET KRÆVER AKUT BEHANDLING – hvis din hovedpine akkompagneres af fx stivhed i nakken og synsforstyrrelser.
Der er heldigvis flere smertelindrende og forebyggede metoder at ty til.
Der findes ikke nogen biologiske tests som fx blodprøver eller lignende, der kan afsløre, hvilken type hovedpine du har. Derfor er samtalen med lægen afgørende. Giver du en præcis beskrivelse af hovedpinen, kan lægen stille en korrekt diagnose.
Det vil give dig selv og lægen et godt overblik over problemet, hvis du forud for samtalen har udfyldt en hovedpinedagbog, hvor du noterer detaljer om dine anfald.
Hos lægen vil du typisk blive stillet disse spørgsmål:
Hvor sidder hovedpinen?
Det er vigtigt at vide, da de forskellige hovedpinetyper giver smerter forskellige steder i hovedet.
HVOR HAR DU ONDT? Placeringen af din hovedpine kan fortælle dig årsagen.
Hvor ofte har du ondt?
Her søger lægen efter tegn på, om din hovedpine er kronisk, eller om der er tale om et forbigående ubehag.
Hvor længe varer hovedpinen?
Varigheden af det enkelte hovedpineanfald fortæller lægen, hvilken type hovedpine, der kan være tale om, og hvilken type som kan udelukkes.
Hvordan føles smerten?
Nogle hovedpinetyper giver en pressende fornemmelse, nogle giver en dunkende smerte, mens andre føles som jag.
Har du andre symptomer?
Fortæl det til lægen, hvis du samtidig med hovedpinen har fx kvalme, overfølsomhed over for lys, løbende næse eller synsforstyrrelser.