Feber – immunforsvarets brandvarme våben

Feber gør dig klattet, slatten og sløj. Men hvorfor får man overhovedet feber og hvornår skal du ringe til lægen? Bliv klogere her, hvor vi tager temperaturen på din indbyggede radiator og besvarer 12 væsentlige spørgsmål.

Kvinde med feber

FEBER – når du har feber, har din krop brug for ro, så bliv i sengen, hvis du har det bedst der.

© iStock

Udmattet, svimmel og en vekslen mellem at svede og fryse. Vi har alle sammen oplevet at være ramt af feber og det er ikke ligefrem behageligt. Heldigvis er det et tegn på at dit immunforsvar fungerer. Temperaturstigningen er nemlig kroppens måde at bekæmpe sygdom.

Her gør vi dig meget klogere på feber, så du ved, hvordan du skal forholde dig, hvis din kropstemperatur stiger.

1 Hvad er feber?


Kroppen kan reagere på flere måder, når du bliver syg – at skrue op for temperaturen er én af dem. Immunforsvaret arbejder nemlig mest effektivt, når din temperatur er højere end normalt.

Når virus eller bakterier trænger ind i din krop, sker der helt konkret det, at immunforsvaret frigiver såkaldte pyrogener, som er feberfremkaldende stoffer. De suser op til hypothalamus, som er et område i hjernen, der bl.a. styrer vores temperatur. Herfra sendes der besked til resten af kroppen om, at temperaturen skal stige. Nu begynder dine muskler at trække sig sammen, karrene i huden trækker sig sammen, og du får lyst til at krympe dig sammen – altsammen for at holde på varmen. Feber er altså et tegn på, at du er ved at bekæmpe en infektion.

Termometer

HVORNÅR HAR MAN FEBER? Feber defineres som en kropstemperatur over 38 grader.

© iStock

2 Hvornår har jeg feber?


Den normale kropstemperatur ligger omkring 37 grader, men kan svinge med helt op til en grad i løbet af dagen. Du har formentlig en lavere temperatur om morgenen end om aftenen. Viser dit termometer 38 grader eller mere, så har du feber. Står der mere end 40 grader på displayet, bør du altid kontakte en læge.

3 Hvorfor får jeg feber?


Feber er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på sygdom. Når din indre radiator begynder at fyre, er det mest sandsynlige, at du har fået en infektion. Øvre luftvejsinfektioner – fx forkølelse eller halsbetændelse – er den hyppigste årsag til feber, men infektioner alle steder i kroppen kan give feber. Både infektioner med virus og bakterier kan give temperaturstigninger, og du kan ikke selv regne ud, hvilken af de to der har ramt dig. Med visse undtagelser får du dog ofte højere feber, hvis du har raget en bakteriel infektion til dig. De fleste sygdomme, der giver feber, er harmløse og går over af sig selv.

4 Hvordan måler jeg bedst, om jeg har feber?


Her kommer det svar, du ikke havde håbet på. For jo – det er altså bedst at måle din temperatur i endetarmen. Her får du nemlig kernetemperaturen. Hvis du derimod bruger et øretermometer, kan temperaturen uden for kroppen spille ind på resultatet, og derfor skal du som hovedregel lægge 0,5 grader til det, der står på displayet.

5 Hvad hjælper mod feber?


Mens du venter på, at din krop får smidt de ubudne gæster på porten, er her tre gode råd, der gør ventetiden lidt mere overkommelig.

Drik vand feber
© iStock

Drik rigeligt

Hvis du er varm og sløj, kan det nemt gå ud over appetitten. Selvom det er bedst at få lidt mad, kan din krop sagtens klare sig uden at spise så meget i et par dage. Til gengæld er det vigtigt, at du får masser af væske – også gerne kalorieholdigt – når du sveder.

Påklædning med feber
© iStock

Klæd dig af

Det er en myte, at du kan svede feberen ud ved at tage masser af tøj på. Og det vil formentlig være rarere for dig kun at være let påklædt, når du har det rigtig varmt.

Feber i sengen
© iStock

Slap af

Du behøver ikke at ligge i sengen, når du har feber. Hvis du har lyst til at være oppe og gå lidt rundt, er det helt fint. Men din krop har brug for ro, så lad være med at overanstrenge dig.

Mundbind

FEBER ER ET SYMPTOM PÅ CORONA – med et mundbind er du med til at beskytte dig selv og andre mod corona.

© iStock

6 Kan jeg selv vide, om min feber skyldes corona?


Nej, så snedig er kroppen desværre ikke, at den giver en særlig slags feber, hvis den skyldes covid-19. Som du sikkert allerede ved, så kan du få symptomer som tør hoste, feber, ondt i halsen osv. – præcis som ved mange andre sygdomme. Det er derfor umuligt selv at regne ud, hvorvidt din feber skyldes corona.

7 Er det dumt at sænke temperaturen med fx Panodil?


Nej, det er fint at tage febernedsættende medicin, hvis du har brug for at komme af med ubehaget. Din feber vil så falde med ca. 0,5-1 grader. Feber hjælper jo godt nok immunforsvaret til bedre at kunne bekæmpe en infektion, men det er altså ikke sådan, at du så ikke bliver rask, hvis du tager medicin, der dæmper feberen. Hvis du vælger at tage det, skal du bare gøre det lidt fast – især i starten – så din temperatur ikke hele tiden svinger, for det er ubehageligt.

Hvilke slags smertestillende håndkøbsmedicin virker febernedsættende?

8 Hvorfor bliver voksne mere sløje af feber?


Der er en simpel forklaring på, at små børn kan have høj feber og alligevel virke ret friske, mens du selv ligger brak med samme temperatur. De er simpelthen ikke nødvendigvis særligt syge. Deres immunforsvar er umodent, og derfor hæver det hurtigere temperaturen, end det gør hos os voksne.

9 Hvornår er feber farligt?


Feber er meget sjældent farligt, så der er som regel ingen grund til bekymring. Din krop vil gøre sit bedste for at regulere temperaturen, så den ikke bliver for høj. Først når termometeret viser mere end 41 grader, bliver feberen i sig selv farlig.

Som udgangspunkt er det vigtigere, hvordan du har det, end hvilket tal der står på displayet. Du kan fx godt have høj feber og samtidig være frisk nok til at læse, og omvendt kan du være hundesyg uden at have særlig meget feber.

10 Kan jeg have influenza, halsbetændelse eller lungebetændelse uden at have feber?


Ja, det kan du godt. Præcis som med covid-19 er det ikke sikkert, at du får alle de symptomer, der typisk følger med de tre sygdomme. Det er dog sjældent, at lungebetændelse ikke ledsages af feber – medmindre du er godt oppe i årene. Med alderen bliver vores immunforsvar nemlig dårligere til at bekæmpe virus og bakterier, og det kan bl.a. vise sig ved, at vi ikke får feber. Immunforsvaret er simpelthen for svagt. Så når du ligger der med feber og er helt slatten, kan du trods alt glæde dig over, at du har et immunforsvar, der virker.

Kvinde fryser med feber

BRR... Du kan sagtens hundefryse, selvom din temperatur er høj.

© iStock

11 Hvorfor fryser jeg, når jeg har feber?


Når din hjerne sender besked om, at temperaturen skal op, sætter kroppen gang i en række processer, der får dig til at fryse. Dine muskler trækker sig sammen, og blodgennemstrømningen i huden nedsættes, så den bliver kold. Og det er et snedigt trick, for det gør, at kroppen holder på varmen i stedet for at sende den ud til omgivelserne.

Når temperaturen så falder, vil du omvendt svede en del, for nu skal kroppen af med varmen for at vende tilbage til den normale temperatur.

12 Hvornår skal jeg ringe til lægen?


Hvordan har du det? Det er faktisk det vigtigste spørgsmål, du bør stille dig selv. Hvis du har det fint, og feberen ikke har varet i mere end tre dage, er der normalt ingen grund til at kontakte lægen.

Nedenfor kan du se, hvordan du bør forholde dig, når temperaturen stiger. Vær dog opmærksom på, at feber kan være et symptom på ny coronavirus, og derfor skal du måske, som det er nu, kontakte din læge med det samme – tjek med dine lokale myndigheder.

Kilde: Cecilie Mølgaard Arildsen, læge og en del af foreningen Læger Formidler

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 1/2021