Feber gør dig klattet, slatten og sløj. Men hvorfor får man overhovedet feber, og hvornår skal du ringe til lægen? Vi tager temperaturen på din indbyggede radiator og besvarer de vigtigste spørgsmål.
FEBER fortæller dig, at din krop har brug for ro. Så bliv i sengen, hvis du har det bedst der.
Udmattet, svimmel og en vekslen mellem at svede og fryse. Vi har alle sammen oplevet at være ramt af feber, og det er ikke ligefrem behageligt. Heldigvis er det et tegn på, at dit immunforsvar fungerer. Temperaturstigningen er nemlig kroppens måde at bekæmpe sygdom.
Som regel har man bare mest lyst til at putte sig under dynen, indtil man har det godt igen – og det er bestemt ikke det værste sted at tage kampen op. Men skal feber svedes ud? Eller er det bedre at køle kroppen af? Og hvad med panodil – er det egentlig godt at tage smertestillende og febernedsættende medicin?
Her gør vi dig meget klogere på feber, så du ved, hvordan du skal forholde dig, når din indre temperatur går op.
Du har feber, når din kropstemperatur er 38 grader eller derover.
Den normale kropstemperatur ligger omkring 37 grader, men kan svinge med helt op til en grad i løbet af dagen. Du har formentlig en lavere temperatur om morgenen end om aftenen.
Nej, har du mellem 37,1 og 37,9 grader har du ikke feber, men din temperatur betragtes som “forhøjet”.
Ja, viser dit termometer 38 grader eller mere, så har du feber.
Står der mere end 40 grader på displayet, bør du altid kontakte en læge.
HVORNÅR HAR MAN FEBER? Feber defineres som en kropstemperatur over 38 grader.
Kroppen kan reagere på flere måder, når du bliver syg – at skrue op for temperaturen er én af dem. Immunforsvaret arbejder nemlig mest effektivt, når din temperatur er højere end normalt.
Når virus eller bakterier trænger ind i din krop, sker der helt konkret det, at immunforsvaret frigiver såkaldte pyrogener, som er feberfremkaldende stoffer. De suser op til hypothalamus, som er et område i hjernen, der bl.a. styrer vores temperatur. Herfra sendes der besked til resten af kroppen om, at temperaturen skal stige.
Nu begynder dine muskler at trække sig sammen, karrene i huden trækker sig sammen, og du får også lyst til at krympe dig sammen – altsammen for at holde på varmen.
Feber er altså et tegn på, at du er ved at bekæmpe en infektion.
Læs også: Forkølelse – hvad skal du gøre?
Feber er ikke en sygdom i sig selv, men en reaktion på sygdom. Når din indre radiator begynder at fyre, er det mest sandsynlige, at du har fået en infektion. Øvre luftvejsinfektioner – fx forkølelse eller halsbetændelse – er den hyppigste årsag, men infektioner alle steder i kroppen kan give feber.
Læs også: Listeria – sådan undgår du smitte
Både infektioner med virus og bakterier kan give temperaturstigninger, og du kan ikke selv regne ud, hvilken af de to der har ramt dig. Med visse undtagelser får du dog ofte højere feber, hvis du har raget en bakteriel infektion til dig. De fleste sygdomme, der giver tilstanden, er harmløse og går over af sig selv.
Læs også: Sådan genkender du kighoste
Måske har du oplevet, at din feber føles værre om aftenen og natten for så at være helt væk om morgenen. Der kan være flere årsager til, at du har, hvad man kunne kalde svingende feber:
STIGENDE FEBER om aftenen? Det er ikke unormalt og kan skyldes naturlige ændringer i din hormonbalance.
En væsentlig årsag er kroppens cirkadiske system – det indre urværk, som blandt andet regulerer vores døgnrytme og hormonbalance.
Det indebærer blandt andet at justere mængden af stresshormonet kortisol, som normalvis vil falde hen mod aftenen og den tidlige nat, når krop og hjerne skal finde søvnen. På samme vis vil kortisolniveauet naturligt stige hen mod morgenen, hvor du skal vågne og være klar til dagens aktiviteter.
Kortisol har imidlertid også en dæmpende effekt på dit immunforsvar. Når kortisolmængden falder, kan dit immunsystem altså få mere frit spil til at gå “all in” på at bekæmpe virus eller bakterier.
Den højere aktivitet fra immunforsvaret giver en øget sygdomsfølelse i form af feber, hovedpine og ømme led – og det er altså en af årsagerne til, at du kan blive mere sløj om aftenen og i løbet af natten.
Der er også en psykologisk forklaring på, at feber stiger om aftenen og natten. Selv om du er syg og ligger på langs, så byder dagtimerne nemlig ofte på lidt kærkommen distraktion fra din sygdom.
Du har måske været oppe og gå lidt rundt, spist lidt mad, drukket væske og snakket med familie eller venner – mens aftenen som regel tilbringes i sygesengen, hvorfra du nu rigtig kan mærke, hvor dårligt du egentlig har det.
Dertil kommer, at den let øgede aktivitet i løbet af dagen nu også gør din sygdomsramte krop ekstra træt.
Tag test her: Hvor godt beskytter du dit immunforsvar?
Kilde: Sundhed.dk & Rigshospitalet
Læs også: Nattesved – årsager og behandling
Her kommer det svar, du ikke havde håbet på. For jo – det er altså bedst at måle din temperatur i endetarmen. Her får du nemlig kernetemperaturen.
Hvis du derimod bruger et øretermometer, kan temperaturen uden for kroppen spille ind på resultatet.
Derfor skal du som hovedregel lægge 0,5 grader til det, der står på displayet.
Læs også: Hvorfor får man hovedpine?
Mens du venter på, at din krop får smidt de ubudne gæster på porten, er her tre gode råd, der gør ventetiden lidt mere overkommelig.
Det er en myte, at du kan svede feberen ud ved at tage masser af tøj på. Og det vil formentlig være rarere for dig kun at være let påklædt, når du har det rigtig varmt.
Du behøver ikke at ligge i sengen, når din temperatur viser over normalen. Hvis du har lyst til at være oppe og gå lidt rundt, er det helt fint. Men din krop har brug for ro, så lad være med at overanstrenge dig.
Læs også: Kold lungebetændelse – sådan spotter du symptomerne
Hvis du er varm og sløj, kan det nemt gå ud over appetitten. Selvom det er bedst at få lidt mad, kan din krop sagtens klare sig uden at spise så meget i et par dage.
Til gengæld er det vigtigt, at du får masser af væske – også gerne kalorieholdigt – når du sveder.
VÆSKE ER DIN VEN, når du har feber.
Nej, så snedig er kroppen desværre ikke, at den giver en særlig slags feber, hvis den skyldes covid-19. Som du sikkert allerede ved, så kan du få symptomer som tør hoste, feber, ondt i halsen osv. – præcis som ved mange andre sygdomme.
Det er derfor umuligt selv at regne ud, hvorvidt din forhøjede temperatur skyldes corona.
Ja, det er fint at tage febernedsættende medicin, hvis du har brug for at komme af med ubehaget. Din feber vil så falde med ca. 0,5-1 grader.
Feber hjælper godt nok immunforsvaret til bedre at kunne bekæmpe en infektion – men det er ikke sådan, at du ikke bliver rask, hvis du tager medicin, der dæmper den.
Hvis du vælger at tage det, skal du bare gøre det lidt kontinuerligt – især i starten – så din temperatur ikke hele tiden svinger, for det er ubehageligt.
Hvilke slags smertestillende håndkøbsmedicin virker febernedsættende?
Der er en simpel forklaring på, at små børn kan have høj feber og alligevel virke ret friske, mens du selv ligger brak med samme temperatur.
De er simpelthen ikke nødvendigvis særligt syge. Deres immunforsvar er umodent, og derfor hæver det hurtigere temperaturen, end det gør hos os voksne.
Læs også: Kender du symptomerne på RS-virus?
Feber er meget sjældent farligt, så der er som regel ingen grund til bekymring. Din krop vil gøre sit bedste for at regulere temperaturen, så den ikke bliver for høj. Først når termometeret viser mere end 41 grader, bliver feberen i sig selv farlig.
Som udgangspunkt er det vigtigere, hvordan du har det, end hvilket tal der står på displayet. Du kan fx godt have høj feber og samtidig være frisk nok til at læse, og omvendt kan du være hundesyg uden at have særlig meget feber.
Ja, det kan du godt. Præcis som med covid-19 er det ikke sikkert, at du får alle de symptomer, der typisk følger med de tre sygdomme. Det er dog sjældent, at lungebetændelse ikke ledsages af feber – medmindre du er godt oppe i årene.
Med alderen bliver vores immunforsvar nemlig dårligere til at bekæmpe virus og bakterier, og det kan bl.a. vise sig ved, at vi ikke får feber. Immunforsvaret er simpelthen for svagt.
Så når du ligger der med feber og er helt slatten, kan du trods alt glæde dig over, at du har et immunforsvar, der virker.
Når din hjerne sender besked om, at temperaturen skal op, sætter kroppen gang i en række processer, der får dig til at fryse. Dine muskler trækker sig sammen, og blodgennemstrømningen i huden nedsættes, så den bliver kold. Og det er et snedigt trick, for det gør, at kroppen holder på varmen i stedet for at sende den ud til omgivelserne.
Når temperaturen så falder, vil du omvendt svede en del, for nu skal kroppen af med varmen for at vende tilbage til den normale temperatur.
Læs også: Sveder du meget? Få lægens råd til at slippe for svedproblemer
BRR ... Du kan sagtens hundefryse, selvom din temperatur er høj.
Hvordan har du det? Det er faktisk det vigtigste spørgsmål, du bør stille dig selv.
Hvis du har det fint, og tilstanden ikke har varet i mere end tre dage, er der normalt ingen grund til at kontakte lægen.
Nedenfor kan du se, hvordan du bør forholde dig, når temperaturen stiger.
KILDE: Cecilie Mølgaard Arildsen, læge og en del af foreningen Læger Formidler
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 1/2021