8 ud af 10 af os får problemer med ondt i lænden og ryggen. Tjek, hvordan du både forebygger og reducerer smerter.
LÆNDESMERTER Har du ondt i lænden, er det bedste, du kan gøre, at bevæge dig. Og sørg så ellers for at blive undersøgt af en læge eller en fysioterapeut.
Din lænd er svær at komme udenom. Den sidder li´som der 'midt i kroppen' og er derfor involveret i stort set alle de bevægelser, som du foretager dig – uanset om du står, sidder eller ligger. Har du ondt i lænden, mærker du det derfor konstant. Den gode nyhed er dog, at du ret let kan gøre noget ved disse smerter. Det fortæller vi dig alt om her.
Der kan være flere årsager, hvis din lænd begynder at brokke sig. Her får du tre af de mest normale.
Mange får rygproblemer, fordi muskulaturen i lænden er for spændt. Muskulatur spænder ikke bare af sig selv, det skyldes typisk, at den kompenserer for, at noget andet muskulatur er for slapt. I forbindelse med lænden vil det ofte være maven, eller rettere korsetmuskulaturen, der ikke er stærk nok.
Årsagen til en diskusprolaps er typisk en overbelastning af kroppen. Enten vil der være tale om en overbelastning gennem lang tid, eller fordi man har været inaktiv i mange år og så pludselig belaster sin krop voldsomt. Det er sjældent, at man ser en stærk og frisk ryg få en prolaps, medmindre man er udsat for fx et trafikuheld eller lignende.
Smerter i lænden kan også skyldes såkaldt degenerative forandringer, som dækker over aldersbetingede forandringer, fx efter et langt og enten hårdt eller stillesiddende arbejdsliv. Hos nogle vil der være tale om begyndende slidgigt.
Læs også: Ondt i maven – hvad skyldes det, og hvad kan du gøre?
Lænden stabiliserer alle kroppens bevægelser, og det kræver en stærk lænd. Jo mindre aktiv du er, jo svagere bliver din lænd, og jo større risiko er der for, at du får smerter i lænden, hvor mange led, muskler og nerver mødes.
Smerter i lænden kan sidde forskellige steder, og det kræver en undersøgelse at kunne fastslå en diagnose. Det er langtfra altid, at der kan påvises en specifik årsag til ondt i lænden, men nogle symptomer kan dog give en indikation af, hvad der kan være galt.
Det kan være et holdningsproblem. Især mange kvinder har et for stort lændesvaj, hvilket lægger pres på ryggens led og muskler. Smerterne føles som muskelspændinger eller en tung fornemmelse i lænden.
Generne kommer typisk efter en langsom gåtur eller ved længere tids ståen.
Det kan være tegn på en bækkenproblematik. Disse smerter kan have en jagende karakter.
Det kan være tegn på manglende stabilitet og styrke i din korsetmuskulatur. Disse smerter vil typisk være dybe og murrende.
Det kan skyldes, at en muskel sidder og irriterer på din iskiasnerve.
Det kan skyldes problemer inde fra rygsøjlen og kan fx være en diskusprolaps.
Det samme gælder, hvis du oplever symptomer som ændring af kraft i benet, ændring i følsomheden på huden, en sovende fornemmelse i benet eller stærke skydende smerter ned i benet.
En diskusprolaps skyldes en revne i en diskusskive i rygsøjlen. Derved kan der sive noget af den bløde masse, nucleus, i skivens kerne ud. Det vil irritere dit nervevæv og er typisk meget smertefuldt.
Smerter i lænden betyder ikke nødvendigvis, at du har fået en diskusprolaps. Hvis det er en prolaps, vil du typisk have meget stærke smerter, der stråler hele vejen fra ryggen og ned i benet under knæniveau. Det kan føles rart at komme ned at ligge. Har du sådanne symptomer, bør du undersøges af en læge eller en fysioterapeut.
“Men selv når du har en prolaps og har stærke smerter, er bevægelse vejen frem,” understreger fysioterapeut Heidi Harild Stenfeldt og tilføjer, at langt de fleste patienter får det godt igen.
Det tager typisk 4-6 måneder at komme sig helt over en diskusprolaps.
Det kan være folk med stillesiddende job, fx på kontor.
Fx håndværkere, der har mange tunge løft, og folk med mange ensidige, gentagne bevægelser på jobbet.
Risikoen skyldes den store belastning i bækkenet.
Et “dårligt designet” skelet øger risikoen for smerter.
Kort sagt fordi mange af os sidder alt for meget. Først sidder vi på en stol det meste af dagen på vores arbejde, derefter sidder vi i en bil, bus eller tog på vej hjem, og senere sidder vi så igen – først på en spisebordsstol og derefter flere timer i en sofa om aftenen. Det kan vores lænd ikke lide, forklarer fysioterapeut Heidi Harild Stenfeldt.
“Dels lægger selve dét at sidde ned et pres i lænden, dels skader inaktivitet. Kroppen er meget ‘use it or lose it’. Bruger du ikke dine muskler, vil du på et tidspunkt rende ind i problemer, fordi kroppen vil brokke sig over ikke at blive brugt. Du kan ikke gøre op for otte timers inaktivitet ved at træne i fitnesscenter et par gange om ugen. Der skal mere til for at holde kroppen sund og stærk,” siger fysioterapeuten.
Hun tilføjer, at de fleste, der oplever smerter i ryg og lænd, er folk i 30-50-årsalderen – netop den erhvervsaktive alder.
15 pct. af dem, der oplever smerter i ryg og lænd, får påvist en specifik årsag til smerterne. Det svarer til, at kun ca. hver syvende patient reelt får en årsag.— Kilde: Sundhedsstyrelsen
Det ultrakorte svar er: Bevæg dig. Tidligere rådede man folk med lændesmerter til at gå hjem i seng, men i dag ved man bedre.
“Langt de fleste rygsmerter reagerer positivt på bevægelse, både på kort og på lang sigt. Så kom op fra stolen eller sengen, og bevæg dig. Man kan gå en tur i et raskt tempo, men hvis det gør ondt, så kan man blive inden døre og lave øvelser,” siger fysioterapeut Heidi Harild Stenfeldt, der ligeledes anbefaler afstressende åndedrætsøvelser, når lændesmerterne plager dig.
Typisk hjælper det at bevæge sig, men mærk efter, og justér dine bevægelser ud fra dette.
“Hvis noget gør ondt, så skru ned for belastningen. Gør det ondt at stå op og bøje rygsøjlen, så kom ned på alle fire, og bevæg rygsøjlen. Hvis dét gør ondt, så læg dig ned på ryggen, og lav bevægelser. Skru ned for belastningen, hvis det, du har gang i, forværrer din smerte,” understreger fysioterapeut Heidi Harild Stenfeldt.
Det kan du tro. Her finder du i alt 10 øvelser, der både lindrer og forebygger lændesmerter.
Øvelser mod ondt i lænden
Langt de fleste lændesmerter går over inden for seks uger, og langt de fleste patienter vil få en umiddelbar positiv effekt, hvis de bevæger sig. Ifølge Rigshospitalet gælder det, at jo mere passiv du er på grund af rygsmerter, jo længere tid tager det for dig at komme dig over smerterne.
I meget sjældne tilfælde kan smerter i lænden eller ryggen være tegn på kræft.
“Her vil der dog være tale om smerter, der på ingen måde reagerer på behandling. Smerterne reagerer hverken på, at du begynder at bevæge dig, eller at du slapper af. Og smerterne vil typisk også være til stede om natten. Er det i stedet en diskusprolaps, vil det typisk være rart at komme ned at ligge,” siger fysioterapeut Heidi Harild Stenfeldt og tilføjer, at hun personligt aldrig har oplevet, at en patients rygsmerter skyldtes kræft.
Rygsmerter kan være tegn på myelomatose, også kaldet knoglemarvskræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er andre typiske symptomer smerter i arme og ben samt træthed og hyppige infektioner.
80 pct. af alle danskere vil på et tidspunkt opleve, at de har ondt i ryggen. Heldigvis er 90 pct. af smerterne ufarlige og hverken tegn på sygdom eller skade.— Kilde: Rigshospitalet
LÆS OGSÅ: Sådan slipper du af med dårlig ånde
Kilde: Fysioterapeut Heidi Harild Stenfeldt