Smerter i den nederste del af ryggen rejser spørgsmålet: Er det noget alvorligt? Det er det heldigvis meget sjældent, og oftest går det over af sig selv.
ÅRSAGEN kan du lede længe efter, hvis du har ondt i lænden. Den er nemlig oftest et sammensurium af mange faktorer.
Av, av, av! Har du ondt i lænden, mens du læser disse linjer, er du sikkert opsat på at vide hvorfor. Der må vi desværre skuffe dig, for der er sjældent et klart svar.
Færre end hvert tyvende tilfælde af ondt i lænden eller ryggen skyldes en underliggende rygsygdom, der udløser en konkret diagnose.
Resten får stemplet “uspecifikke lændesmerter”, hvilket vil sige, at uanset hvordan du bliver undersøgt, kan man ikke pege på en udløsende årsag.
Mens en rygsygdom er alvorlig og skal behandles på en bestemt måde, er de uspecifikke lændesmerter i langt de fleste tilfælde ufarlige og går væk af sig selv.
Derfor er det vigtigt at finde ud af, om du hører til i den ene eller anden gruppe, for dermed kan man udelukke sygdom.
Heldigvis er der mange flere tilfælde af ikke alvorlige rygsmerter end alvorlige.
Her kan du se fordelingen:
Her gennemgår vi de vigtigste pointer om baggrunden for, at man får ondt i lænden.
God læselyst og – ikke mindst – god bedring, hvis du har lændesmerter!
I tilfældet med de uspecifikke lændesmerter, som udgør 80-90 procent af tilfældene, kan der være flere faktorer, der gør, at man har fået ondt i lænden.
“I langt de fleste tilfælde får man ikke ondt i lænden af en enkelt ting. Det er mere komplekst. Det er som et puslespil med mange samspillende brikker, der tilsammen gør, at rygsmerterne opstår,” siger Morten Høgh, der er specialist i fysioterapi og lektor på Aalborg Universitet.
Læs også: Hvad er hold i ryggen?
“Det er mange bække små, der gør en stor å. Så bukker man sig ned, og så får man ondt i ryggen,” siger Morten Høgh.
Ja, det kan man sagtens. Vi er vant til at forstå smerter, fx ondt i lænden, som resultatet af en skade eller sygdom.
Men når lænderygsmerterne er uspecifikke, betyder det, at der ikke findes en kendt årsag til smerterne. Eller sagt på en anden måde: Det er smerterne selv, der er problemet – ikke ryggen eller dens opbygning.
Til gengæld sker der ofte en forandring i den måde, vi opfatter smerte på.
“Smerter skal forstås mere komplekst end kun at være noget mekanisk,” siger Morten Høgh.
“Vi ved fx, at hvis man har tidligere erfaringer med ondt i ryggen, så er kroppen ofte i øget alarmberedskab, så den reagerer tidligere med smerte, selvom der ikke er noget alvorligt galt.”— Morten Høgh, specialist i fysioterapi og lektor på Aalborg Universitet
Man kan altså blive mere sensitiv. Tærsklen for, hvornår noget gør ondt, rykker nedad, ligesom når man er blevet forbrændt af solen, så huden bliver ekstra sensitiv over for berøring.
Fysioterapeuter og kiropraktorer, der er uddannet i smertehåndtering, kan støtte dig til at fungere med smerterne.
Når man får ondt i lænden, skyldes det i langt de fleste tilfælde uspecifikke lændesmerter, der højst sandsynligt er ufarlige og går væk af sig selv.
Inden du sænker skuldrene, skal du selvfølgelig være sikker på, at smerterne ikke skyldes noget mere alvorligt. Det kan enten være smerter, der stråler ud i benet, eller en af de få kendte rygsygdomme.
EN DISKUSPROLAPS i lænden opstår, når en af bruskskiverne, der sidder imellem ryghvirvlerne i rygsøjlen, glider ud og rammer nerveroden.
Læs også: Sådan træner du med en diskusprolaps
Det er under alle omstændigheder en god ide at gå til læge, fysioterapeut eller kiropraktor, hvis du har smerter, der stråler ud i benet.
Udover akut prolaps og rodtryk og nervepåvirkning kan dine smerter i lænden i værste fald skyldes en af de fem alvorlige rygsygdomme.
“Behandlere er gode til at udelukke det, du kan fejle. Enhver læge, kiropraktor og fysioterapeut er altid opmærksom på, om der kan være mistanke om en af ‘De fem store’,” siger Morten Høgh, specialist i fysioterapi og lektor.
Forvent ikke, at du selv kan lure, om du er så uheldig at have en alvorlig rygsygdom. De er dog så sjældne, at man kun anbefaler at gå til læge med det samme, hvis du har et eller flere tegn på en underliggende sygdom.
Vil du have den lange version af, hvilke symptomer der kan være et tegn på sygdom, skal du kigge her.
Her er den korte liste af tegn, du skal holde øje med:
“Gør det ondt, men har du ikke disse tegn, kan du sagtens gå ud fra, at det er uspecifikke smerter. Giv det en uge, og se tiden an,” siger Morten Høgh.
Du kan lindre smerterne med en varmepude, en pose frosne ærter, let bevægelse, som fx at lave øvelser for lænden, gå en tur eller dyrke yoga. Du kan også få behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor. Få flere råd om akutte lændesmerter her.
I de ikke alvorlige tilfælde vil smerterne aftage allerede efter en uge, og det kan i sig selv virke beroligende og styrke troen på, at der ikke er noget alvorligt galt. Efter 6 uger er smerterne gået væk i 9 ud af 10 tilfælde.
Før i tiden rådede man folk med lændesmerter i lænden og ryggen til at blive undersøgt af en læge, men nu anses den praksis for forældet.
Lægen kan nemlig kun lindre smerter og give råd om, hvordan man hjælper sig selv, så man går ikke glip af det store ved at blive hjemme.
Det viser sig tilmed, at der er meget at vinde ved at klare smerterne selv.
“Hvis du selv lærer at håndtere det, så gør du noget, der fungerer bedst for dig. Det er dokumenteret, at de personer, der klarer sig uden fx sygemelding og skanninger, får et kortere sygdomsforløb,” siger Morten Høgh, ekspert i fysioterapi og lektor.
Så i stedet for at sidde i telefonkø til lægen, så hav tillid til, at du selv kan gøre en forskel. Alternativt kan du overveje en e-konsultation, hvor du kan få svar på dine spørgsmål og gode råd uden at skulle igennem en fuld undersøgelse.
Har du lændesmerter i lænden uden at have en rygsygdom, er dét, der er mest brug for at finde balancen mellem bevægelse og aflastning. Og “at være ekstra god ved sig selv”, ligesom hvis du har influenza.
Du er eksperten på din krop og har en viden om, hvad der plejer at mildne en syg tilstand. Det gælder om at opbygge den samme erfaring, når du har ondt i lænden.
Hvis du ikke selv synes, du kan få ro på smerterne og bekymringerne, kan du søge hjælp til at komme tilbage til hverdagen, men vent som minimum et par dage med at tage afsted.
“Jeg vil anbefale, at du søger fysioterapeut eller kiropraktor, hvis dine smerter har varet ved i mere end 5-7 dage uden væsentlig forbedring,” siger Morten Høgh.
En ting er sikkert: De kompetencer – både med at forstå og håndtere lændesmerter – som du opbygger, vil hjælpe dig, hvis du en dag får ondt i lænden igen, hvilket 2 ud af 3 gør.
“Jo hurtigere du er til at klare smerten, jo bedre bliver du til at leve med den og ikke frygte så meget, at den kommer igen. Det er derfor, vi gerne vil have folk til at øve sig i at håndtere det.”— Morten Høgh, ekspert i fysioterapi og lektor
Har du ikke allerede oplevet at have ondt i lænderyggen, vil du højst sandsynligt få det en dag. Seneste opgørelse af sygdomsbyrden i Danmark fra 2022 viser, at det er den hyppigste grund til, at vi opsøger egen læge igen efter første besøg. Og den næsthyppigste grund til, at vi bliver indlagt på sygehuset.
ANTAL EKSTRA KONTAKTER TIL EGEN LÆGE i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for 2017-2018.
På verdensplan er lændesmerter et voldsomt stigende problem. En fremskrivning af verdens sygdomsbyrde fra organisationen ”The Global Burden of Disease” viser en tydelig tendens.
36 pct. flere end i dag vil lide af alvorlige rygproblemer om 30 år.— The Global Burden of Disease, 2021
I 2050 vil der globalt være 843 millioner mennesker, der er ramt af rygsmerter.
Det korte svar er alle. Man mener, at 8 ud af 10 får ondt i lænden i løbet af livet.
Og er du én gang kommet med i klubben, får du sandsynligvis lændesmerter igen. Det sker for to ud af tre indenfor et år.
Det kan være folk med stillesiddende job, fx på kontor.
Fx håndværkere, der har mange tunge løft, og folk med mange ensidige, gentagne bevægelser på jobbet.
Et “dårligt designet” skelet øger risikoen for smerter.
KILDE: Fysioterapeut Heidi Harild Stenfeldt