Generaliseret angst – her er symptomerne

Åndenød, hjertebanken og ængstelighed: Generaliseret angst gør dig bange uden at fortælle dig, hvad du skal være bange for. Selvom diagnosen er en af de mest almindelige psykiatriske lidelser, kan det være svært at tale om sygdommen. Vi tager hul på snakken her.

Kvinder tager sig til hjertet

HJERTEBANKEN – Der er både fysiske og psykiske konsekvenser forbundet med generaliseret angst.

© iStock

Forestil dig en sommerdag, hvor solen står højt på himlen, og der ikke er en sky at få øje på i miles omkreds.

En vejrudsigt fortæller dig, at vejret kommer til at fortsætte sådan resten af dagen, det er bare om at nyde det!

Forestil dig så, at du alligevel ikke kan slippe tanken om, at der kommer regn. Faktisk er du så bange for, at der kommer regn, at du tager paraply med – måske er du endda så bange for regn, at du altid har paraply med, hvor end du skal hen. Men selv ikke paraplyen dæmper din frygt for, at det pludselig skal stå ned i stænger.

Cirka sådan kan generaliseret angst føles – det er bare ikke regn, du er bange for, men alt muligt – og også noget, der er meget værre end en regnbyge.

Det kan være, du er bange for, at du bliver fyret, går fallit, eller at dine børn mistrives i skolen.

I modsætning til fobier er generaliseret angst nemlig ikke centreret om én ting, men kan handle om kort sagt alt eller intet: Nogle gange er frygten endda så diffus, at den ramte ikke selv kan forklare, præcis hvad vedkommende egentlig er bange for. Han eller hun kan bare mærke, at frygten er der, og nogle gange er den der i sådan en grad, at det er invaliderende.

Cirka 200.000 danskere anslås at leve med en eller anden grad af generaliseret angst.

Sundt eller sygeligt?

Omkring 3 pct. af befolkningen anslås at leve med en eller anden grad af generaliseret angst, og tallet er stigende.

Generaliseret angst er inden for psykiatrien kendt som en af flere forskellige angsttilstande – nogle af de andre er blandt andet PTSD og panikangst.

Ved panikangst opstår der deciderede angstanfald med meget fysiske symptomer som åndenød og rysten, mens generaliseret angst nærmere er en bekymringssygdom – du kan få de samme symptomer som ved panikangst, men de kommer ikke ud af det blå på samme måde.

Som udgangspunkt er der ellers ikke noget usundt i at være bange eller frygtsom en gang imellem: Hvis ikke vi blev bange, ville vi ikke vide, hvornår vi skulle reagere på farer, og vores krop ville ikke kunne mønstre den nødvendige flygt-eller-kæmp-reaktion, når det gjaldt.

Der er heller ikke noget forkert i at være typen, der bekymrer sig meget. Vi bekymrer os, når noget eller nogen betyder meget for os. Ofte kan bekymringsgenet også være en styrke, fordi du så er godt forberedt og har en plan B klar, hvis plan A fejler.

Problemet med generaliseret angst er, at frygten får overtaget: På en måde er det forkert at sige, at en person har angst, for personen vil ofte opleve det, som om at angsten har hende, og det er, når det bliver et fuldtidsarbejde at håndtere og arbejde sig rundt om sin angst, at den bliver sygelig og måske kræver behandling.

Du kan forestille dig, at du på dit arbejde skal lave en vigtig præsentation:

En sund frygt vil hjælpe dig med at gøre dig skarpere, og du vil kunne udnytte det ekstra adrenalinkick til at kunne præstere bedre, men en usund frygt vil derimod gøre det svært for dig overhovedet at gennemføre præsentationen – måske vil du ligefrem arbejde aktivt for at undgå at skulle lave præsentationer på arbejdet.

Det er der, man begynder at snakke om generaliseret angst.

Op mod 30-60 % af angstramte vil på et tidspunkt også få en depression.

Bliv ven med angsten

For mange vil overgangen fra almindelige bekymringer til diagnosen generaliseret angst være glidende, og for nogle vil der ikke være nogen udløsende faktor, mens der for andre vil være ting i deres opvækst, der er med til at forklare diagnosen.

Ligesom med mange andre psykiatriske diagnoser er svaret på, hvorfor nogle får generaliseret angst, mens andre ikke gør, komplekst og umuligt at svare præcist på.

Dog har videnskaben kortlagt, at din risiko for at udvikle sygdommen er cirka fem gange højere end normalt, hvis der er generaliseret angst i den nærmeste familie, ligesom der også er ting, der tyder på, at tarmfloraen ser ud til at spille en rolle.

Angstramte kan have mere eller mindre angst, og en eventuel behandling vil afhænge af alvorsgraden.

Som udgangspunkt vil terapi være vejen frem, men medicin kan også komme på tale.

I terapi handler det som regel ikke om at komme af med angsten, men om at blive venner med den – du skal slutte fred med, at du er en, der bekymrer dig.

Målet er altså ikke at gøre folk bekymringsfrie. Du kan se generaliseret angst lidt som en styrke, du bare er begyndt at overudnytte, og som du skal lære at bruge konstruktivt igen.

Behandlingen kan fx bestå af, at du begynder at øve dig på at skemalægge dine bekymringer, så du prøver at sige, at du hver aften fra 21 til 22 bekymrer dig om konge og fædreland, men heller ikke før eller efter.

På den måde giver du både angsten plads, samtidig med at du øver dig i at parkere den.

Er din angst hjælpsom eller ej?

Angst kan både arbejde med og imod dig. Her er et tænkt scenarie, hvor angsten både kan være ven eller fjende, afhængigt af hvor du placerer dig på skalaen. Du skal forestille dig, du har en vigtig præsentation på jobbet. Hvordan forholder du dig til det?

Et led i behandlingen vil som regel også være at tage et kig på livsstilen:

En sund kost kombineret med jævnlig motion ser nemlig ud til at kunne dæmpe angst-symptomer.

En varieret og sund diæt vil optimere dine tarmbakterier til en vis grad, og ud over at du frigiver en masse lykkehormoner, når du motionerer, så vil motion også have den helt lavpraktiske effekt, at du sandsynligvis har svært ved at fokusere på din angst, når du også skal fokusere på at koordinere åndedræt, bevægelser og orientere dig i dine omgivelser.

Motion tvinger dig så at sige til at være i nuet, og det er en vigtig øvelse i al angstbehandling – du kan ikke både være fuldkommen til stede nu og her og bekymre dig om fremtiden.

Antallet af personer med behandlingskrævende angst har i de seneste år været støt stigende, og særligt blandt de unge bliver diagnosen mere og mere almindelig.

Men det er ikke nødvendigvis kun en dårlig ting: Det formodes, at stigningen både skyldes, at det i de yngre generationer er mindre tabubelagt at have en psykisk sygdom, og så at der er sket en reel stigning i antallet af personer med angst.

Forskere taler om at compare and dispair, hvilket vil sige, at især unge mennesker spejler sig i det, de ser på sociale medier, og føler sig utilstrækkelige, når de ikke føler, at deres liv matcher de liv, de kan følge med i på deres telefoner.

Det kan skabe mindreværd, som kan skabe bekymringer, der kan blive til angst. Det skal også nævnes, at der siden coronapandemiens udbrud er set en markant stigning i antallet af mennesker, der søger hjælp for deres angstsymptomer.

Stigningen er altså både en god og dårlig nyhed.

På den ene side vidner det om større fokus og mindre tabu omkring lidelsen.

På den anden side viser det, at vi som samfund først lige har startet samtalen om angst.

Kilde: Rikke Kjelgaard, psykolog, forfatter og foredragsholder

Artiklen blev bragt i I FORM nr. 17/2022

Mest læste lige nu
Sex

Får du nok (god) sex?

Sundhed

Er rødvin sundt eller ej?

Desserter

Snebolde

62,8 kcal
40 minutter
Stress

Stressekspertens 10 bedste råd

Desserter

Sund julekonfekt fra alle os til alle jer

Slankekur

Tab dig med I FORM Kostplan 1600-1700 kcal

Stress

10 gode råd til at få ro i hjernen

Kalorieforbrænding

BEREGN: Hvor mange kalorier har jeg brug for?

Søvn

Øv dig i at falde i søvn på kommando med dette trick

5 km løbeprogram

PROGRAM: Kom i gang med at løbe 🎧

Mere om Psykologi
Psykologi

Hvorfor gør alkohol mig trist dagen derpå?

Psykologi

Videnskaben har talt: Sult gør os sure

Psykologi

Sådan slipper du ud af jalousiens grimme greb

Psykologi

Gode råd til dig, der kender en med angst

Psykologi

7 veje til at holde hjernen frisk

Psykologi

Hvorfor er vores smagssans forskellig?

Psykologi

Hvorfor kan jeg ikke genkende folk?

Psykologi

Test dig selv: Hvordan tackler du dine bekymringer?

Psykologi

3 simple tips til at styre dine bekymringer

Psykologi

7 fantastiske råd, når dit barn flytter hjemmefra

Newsletter background
I FORM anbefaler
Forebyggelse

Hvorfor klør det i min hovedbund?

Psykologi

Test dig selv: Er du optimist eller pessimist?

Om I FORM

Let at leve sundt: I FORMs træningsunivers og madplaner hjælper dig

Sunde opskrifter

Lav din egen surdej

598 kcal
4-6 dage
Flad mave

Mavecamp for begyndere: Følg dette effektive program og se resultater

Psykologi

Depressions-test: Er du mere end bare trist?

Styrketræning

Farvel fedt, hej muskler

Træningstøj

5 DETALJER: Tjek dem, før du køber vinter-løbetights

Sundhed

Overvejer du at få en lysterapilampe?

Aftensmad

Sund pizza – sådan!

45 minutter