Slip af med sure opstød

Sure opstød fremkommer typisk lige efter måltiderne, når du bøjer dig forover eller lægger dig ned. Heldigvis kan du med disse tips give maven ro til at fordøje maden og derved undgå den ubehagelige smag.

Kvinde har surt opstød

Farvel til sure opstød

Mange oplever, at det river og brænder i halsen efter en stor middag eller et par øl, og for flere og flere af os er halsbrand og sure opstød et dagligt problem. Få vores tips til, hvordan du kan gøre livet mindre surt – helt uden piller.

1. Drop natmaden

Det optimale er, hvis mavesækken er helt tømt, før du går i seng. Tag dagens sidste måltid, senest tre timer før du rammer puden. Som en sidegevinst vil du give din lever og hele din fordøjelse en velfortjent pause.

2. Spis lidt og let

Der skal meget mavesyre til at nedbryde kød og fedt. Jo mere mavesyre du producerer, jo større er risikoen for halsbrand. De fleste af os vil derfor med stor fordel kunne halvere kødforbruget og portionsstørrelserne.

3. Put fibre på menuen

Forstoppelse øger risikoen for halsbrand, så gå uden om det hvide brød og kagerne, og spis i stedet masser af grøntsager, frugter og nødder. Husk at skylle de gode sager ned med masser af vand.

LÆS OGSÅ: Forstoppelse? Sådan slipper du af med det

4. Tab dig, hvis du trænger

Overvægt øger risikoen for halsbrand.

  1. Stop med at ryge

Nikotin svækker den lukkemuskel, der skal sørge for, at maden kan komme ned i maven, og at mavesyren ikke kan løbe den anden vej. Du kan derfor forebygge halsbrand ved at lægge tobakken på hylden.

6. Stress af

Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem stress og halsbrand. Stress forværrer nemlig de fleste af vores dårligdomme. Forsøg så vidt muligt at finde årsagen til, at du er presset, og gør noget ved det.

7. Dyrk masser af motion

Fysisk aktivitet afhjælper forstoppelse og dermed halsbrand. Undgå dog aktiviteter, hvor du skal bøje dig forover, hvis du lider af akut halsbrand, og lad være med at dyrke motion lige efter maden.

8. Operation kan være sidste udvej

Ved en operation vikler man toppen af mavesækken rundt om den nederste del af spiserøret, så der dannes en slags ventil, der minder meget om spiserørets egen lukkemuskel.