6 former for kræft, du skal være særlig opmærksom på

Hvad er kræft?

Kræft opstår, hvis der sker ændringer (mutationer) i generne i celler et eller andet sted i kroppen. Ændringerne gør, at cellerne begynder at vokse ukontrolleret, og at de ofte ikke kan udføre de opgaver, som de raske celler ville have gjort. Kræftcellerne kan vokse ind i det omgivende væv og sprede sig til andre organer.

Kræft er ikke én sygdom, men en samlet betegnelse for mange forskellige kræftsygdomme, som ikke opfører sig ens. Kræftsygdommen navngives efter det sted i kroppen, den er opstået.

De forskellige former for kræft har hver sine symptomer. Der er også forskel på, hvordan de forskellige sygdomme behandles, hvor gode chancerne er for at overleve, samt hvem der typisk bliver ramt.

Her på siden kan du blive klogere på kræft. Vi dykker bl.a. ned i de forskelle, der er mellem mænd og kvinder, når det kommer til risikoen for at udvikle kræft. Nederst på siden kan du klikke dig videre og læse om symptomer, behandlingsformer, fremtidsudsigter osv. for de seks kræftformer, der hyppigst opstår hos os kvinder.

Hvilke former for kræft rammer kvinder frem for mænd?

Kvinder og mænd er efterhånden ligestillet på mange områder. Men kræft kender ikke til ligeberettigelse, og vi rammes meget forskelligt, alt efter om vi er født med to X-kromosomer eller et X-kromosom og et Y-kromosom.

Hvis diagnosen fx lyder på blærekræft eller kræft i skjoldbruskkirtlen, er vores køn afgørende for vores overlevelseschancer. Blærekræft skåner nemlig os kvinder og dræber dobbelt så mange mænd, mens det forholder sig modsat, hvis svulsten sidder i skjoldbruskkirtlen. Så må to kvinder lade livet for hver mand.

Kvinder er mindre sårbare overfor kræft

Helt generelt er vi kvinder mindre sårbare end mænd, når det kommer til kræft.

En stor amerikansk undersøgelse fra 2012 viste, at mænd har en risiko på 45 procent for at udvikle kræft på et tidspunkt i løbet af livet, mens tallet for kvinder “kun” er 38 procent. Og det på trods af, at kvinder lever længere, og at kræftcellerne derfor har mere tid til at udvikle sig og vokse.

Umiddelbart kan det lyde underligt, at der er så store kønsforskelle, men biologisk set er kvinder og mænd meget forskellige.

Prostata er fx ikke blot et organ, der er forbeholdt mænd – det er også kræftens yndlingsoffer. Prostatakræft er således den hyppigste kræftform blandt mænd, mens den af helt indlysende årsager ikke angriber en eneste kvinde.

Omvendt er livmoderkræft udbredt blandt os kvinder, mens mændene går helt fri, fordi de slet ikke har en livmoder.

Helt anderledes forholder det sig med brystkræft, som er den mest almindelige form for kræft hos os kvinder, mens den er en af de mest sjældne hos mænd overhovedet. Trods det, at mænd også har bryster, går kræften som regel uden om dem og vil 100 gange hellere gå i lag med et kvindebryst.

En af forklaringerne på den store forskel er de kvindelige kønshormoner.

Østrogen er skyld i mange kræftformer

I forhold til mænd har vi kvinder fem til ti gange så høje niveauer af østrogen i kroppen og op til 20 gange så høje niveauer af progesteron.

Begge hormoner, og i særdeleshed østrogen, stimulerer væksten af visse typer kræftceller – fx dem, der forårsager bryst- og livmoderkræft samt kræft i æggestokkene.

Det er ikke alene en del af forklaringen på, hvorfor kvinder er langt mere udsatte for brystkræft end mænd – det forklarer også, hvorfor nogle kvinder er mere udsatte end andre for disse kræftformer.

Mængden af de kvindelige kønshormoner stiger nemlig markant på bestemte tidspunkter i vores menstruationscyklus, og det er veldokumenteret, at jo flere menstruationer en kvinde har haft, desto større er hendes risiko for at blive ramt af en af disse kræftformer.

En af de mest sikre måder at forebygge bryst- og livmoderkræft på er således at blive gravid og få menstruationen til at ophøre for en tid. Kvinder, der har født mange børn, rammes derfor markant sjældnere af disse sygdomme end barnløse kvinder.

Det samme gælder kvinder, som kommer sent i puberteten og går tidligt i overgangsalderen, fordi de derved har menstruation i færre år.

Hvordan kan kræft forebygges?

Det er nok de færreste af os, som vil lade kræftrisikoen være afgørende for, om vi får børn eller ej, men der er heldigvis også mange andre måder at forebygge kræft på.

Lungekræft er uløseligt forbundet med rygning, ligesom intens solbadning afgør din risiko for hudkræft og modermærkekræft, så ved at kvitte smøgerne og huske solcremen kan du reducere risikoen for disse kræftformer til en tiendedel.

Mens cigaretrøg og UV-stråler direkte skader cellerne i henholdsvis lungerne og huden og derved giver en øget kræftrisiko, så kan andre kræftformer forebygges på måder, der er knap så åbenlyse.

Fysisk aktivitet forebygger således mange former for kræft og i særdeleshed livmoderkræft, mens alkohol er særligt skadeligt i forbindelse med brystkræft.

Kan kræft ramme tilfældigt?

Selvom du gør dit bedste for at leve sundt og dermed reducerer risikoen for kræft, så kan du desværre ikke helgardere dig.

Kræft opstår nemlig, når cellernes gener muterer, dvs. ændrer sig og derved bliver ramt af fejl, og det kan ske helt tilfældigt, uanset hvad du gør for at forhindre det.

Hvis uheldet er ude, og du bliver ramt af kræft, er der dog heldigvis masser af håb, for gennem de seneste årtier er chancerne for at overleve kræft blevet markant højere.

Det skyldes bl.a., at store dele af befolkningen rutinemæssigt bliver screenet for visse kræftformer, og at forskerne har udviklet nye og lovende behandlingsformer.