Elektrolytter er forskellige salte og mineraler, som de fleste af os egentlig får nok af uden problemer. Men i tilfælde, hvor vi mangler væske, er elektrolytter særligt vigtige.
Så hvornår har man behov for et tilskud med elektrolytter, og hvad er symptomerne på elektrolytmangel?
Elektrolytter er næringssalte, som findes naturligt i væskerne i din krop. De mest udbredte er natrium, kalium, klorid og magnesium. Natrium og kalium er de vigtigste.
Du får saltene fra det, du spiser og drikker, og udskiller dem med urin, afføring og sved. Du kan både have for mange og for få elektrolytter i kroppen. Man kan måle niveauet i en blodprøve.
Elektrolytter er involveret i mange vigtige processer, bl.a. dit fordøjelsessystem, nervesystem samt din muskel- og hjertefunktion. Og så er elektrolytter ikke mindst basale for, at din krop kan bevare den rette væskebalance, som er forholdet mellem, hvor meget væske du får ind, og hvor meget du udskiller igennem sved og urin.
Læs mere om de fire vigtigste elektrolytter:
Er du sund og rask og spiser almindeligt, får du generelt rigeligt med elektrolytter. Faktisk indtager en del af os for meget natrium i form af salt (natriumklorid), hvilket giver risiko for forhøjet blodtryk. Der er også visse former for medicin, som kan føre til ophobning af elektrolytter i kroppen.
Under særlige forhold, hvor din krop mister mere væske end vanligt, kan du have behov for at indtage flere elektrolytter end normalt. Det kan ske ved:
Spiser du sundt og varieret, vil du som udgangspunkt sagtens kunne opretholde en god elektrolytbalance gennem kosten. Her er nogle fødevarer, som det er godt at kende:
Ganske almindelig bordsalt forsyner dig med det natrium, du har brug for.
Sojabønner, hvide bønner, pistacienødder, banan, spinat, broccoli og kartofler er alle gode fødevarer, hvis du skal tanke op på kalium.
Mejeriprodukter, men også fx grønkål, broccoli og små fede fisk med ben, fx sild, er kilder til calcium.
Nødder, frø og kerner er gode kilder til magnesium. Også grønne bladgrøntsager og fuldkorn er rige på mineralet.
Mangler du elektrolytter, vil kroppen typisk reagere med følgende symptomer:
- Forvirring
- Sløvhed
- Udmattelse
- Muskelkramper
Et underskud af elektrolytter vil typisk opstå i forbindelse med væskemangel. Et tegn på, at du mangler væske, er – ikke overraskende – at du er tørstig, men du kan også have:
Læs også: Hvorfor får jeg kvalme?
Vær generelt opmærksom på, at kroppen allerede vil være en smule dehydreret, når du føler tørst.
Ligeså er det også vigtigt at vide, at evnen til at føle tørst falder med alderen. I sjældne tilfælde kan du også mangle elektrolytter, hvis du har drukket alt for meget væske og dermed har “skyllet” mange af kroppens salte ud. Hvis du drikker over tre liter væske om dagen, bør du være ekstra opmærksom på også at få salt.
LÆS OGSÅ: Hvad er magnesium godt for?
Man siger, du mangler væske, men faktisk mangler du aldrig bare væske, men også elektrolytter. Derfor har kroppen brug for salt og sukker ud over vand for at få rettet salt- og væskebalancen op igen. De to ting afhænger af hinanden.
Drikker du kun vand, fortynder du indholdet af elektrolytter i din krop og forværrer faktisk problemet. I lette tilfælde af saltmangel kan du rette op på det ved efterfølgende at få salt via mad og drikke.
Læs også: 10 tegn på, at du får for lidt vand
Du kan også vælge at indtage en sportsdrik med elektrolytter. Specielt under langvarig aktivitet er det en smart løsning for at forebygge, at ændringer i din elektrolytbalance fører til svækkelse af muskler, kramper og svimmelhed.
Har du en lidelse/sygdom, der bringer dig i risikogruppen for væskemangel og elektrolytforskydelser, skal du tale med din læge om, hvad der er bedst for dig.
Når det er varmt, og du sveder meget, skal du huske at få nok væske og ekstra salt i eller på maden. Fx en drik med elektrolytter.
Træner du i op til en time, er almindeligt vand som regel nok. Men er det meget varmt, eller træner du i længere tid, er det en god idé at supplere med sportsdrik undervejs. De fleste sportsdrikke indeholder elektrolytter.
Ved svære maveinfektioner med mange opkastninger eller vandtynde afføringer er det en god idé at supplere med elektrolytter. De fås bl.a. på apoteket. Især små børn med maveinfektion bør man give elektrolytter sammen med vand, da deres små kroppe hurtigt mister en stor del af deres væske- og elektrolytindhold. Du kan også lave din egen blanding med elektrolytter.
Ja, der kan være bivirkninger ved elektrolytter, hvis din krop ikke har behov for dem. Du skal med andre ord ikke tage elektrolytter som tilskud, hvis du ikke har behov for det.
Har du tænkt dig at tage elektrolytter under en konkurrence, fx et maraton, er det en god idé at have testet produktet på din krop flere gange inden, så du ved, at din mave kan tåle det. På den lange bane risikerer du alvorlige bivirkninger for hjerne og hjerte, hvis du går og tager elektolyttilskud uden at have behov for det.
Ja, det kan du godt. Det er vigtigt, at dit elektrolytniveau er i balance, altså hverken er i underskud eller overskud af elektrolytter. Har du for høje niveauer af fx natrium og kalium kan det i sidste instans være skadeligt.