Diarré og maveforgiftning
Diarré og maveforgiftning forekommer ofte på ferier til Asien og Mellem- og Sydamerika, men i nogle tilfælde kan det også ske i dit eget køkken eller på en hjemlig restaurant.
Diarré og maveforgiftning forekommer ofte på ferier til Asien og Mellem- og Sydamerika, men i nogle tilfælde kan det også ske i dit eget køkken eller på en hjemlig restaurant.
Roskildesyge, madforgiftning eller slet og ret turistmave kan sende de fleste til tælling. Infektionen kommer normalt meget pludseligt og er som regel overstået i løbet af nogle dage.
Har du oppustet mave? Sådan slipper du af med den!
En af de hyppigste årsager til en maveinfektion er noget så lækkert som afføringsrester i maden eller en swimmingpool. Risikoen er stor, når du er på ferie, især i Asien og Mellem- og Sydamerika Dog kan du også risikere en mave-tarm-infektion i dit eget køkken eller på en restaurant. Oftest kommer den af bakterier som salmonella eller campylobacter, men den kan også skyldes virus eller parasitter.
Du kan forebygge maveforgiftning ved at tage tilskud med mælkesyrebakterier, drikke flaskevand eller kogt vand, når du er ude at rejse og undgå isterninger på ferien. Desuden er det vigtigt med en god hygiejne hjemme i dit eget køkken. Er du først ramt, er de fleste infektioner heldigvis relativt milde og går over af sig selv. Har du blodig diarré eller høj feber, skal du dog altid søge læge. Det vigtigste er, at du får rigeligt med væske. Drik gerne vand tilsat en knivspids salt og et par skefulde sukker pr. liter.