Havregrød er utrolig let at lave, smager fortrinligt og holder dig mæt længe. Bliv klog på havregrøds sunde effekter her, og få inspiration til, hvordan du tilbereder den velsmagende morgenmadsklassiker – helt klassisk og i nye klæder.
HAVREGRØD Prøv med blåbær og mandler på din havregrød. Det er ikke bare smagfuld pynt, men giver ekstra mæthed i form af kostfibre.
Havregrød er supersundt. Men hvad gør de blege gryn egentlig godt for? Er det bedst at bruge fin- eller grovvalsede gryn? Og hvordan laver man havregrød? Få svar på alle dine spørgsmål om havregrød her.
Du ved sikkert allerede, at havregrød er sundt. Men hvor sund morgenmadsklassikeren egentlig er, kommer nok bag på de fleste. Faktisk er havregrød noget af den sundeste fastfood, du kan ty til, hvad end tiden er knap eller ej.
Her er 5 grunde til, hvorfor havregrød er sundt:
En skål havregrød fra morgenstunden giver dig masser af energi til en lang dag. De blege gryn er nemlig propfyldt med gode kulhydrater, som giver langvarig energi – ikke mindst til hjernen, som har brug for kulhydrater for at kunne fungere optimalt.
De blege flager har en god sammensætning af kulhydrater, proteiner og fedt, som i kombination virker mættende. Proteinindholdet i havre er desuden et af de højeste blandt alle kornsorter, ligesom at grynene er rige på fibre, som også skaber mæthed.
I modsætning til de ”hurtige" kulhydrater, der bl.a. findes i slik, sodavand og kage, er kulhydraterne i havregryn af den langsomme slags. Det holder dit blodsukker stabilt, så du ikke fristes til at spise søde sager.
Dit hjerte elsker de sunde fedtsyrer, som findes i havre. Samtidig indeholder havregryn store mængder af de fibre, der kaldes betaglukaner, som har vist at reducere kolesterolindholdet i blodet.
Havregryn er 100 pct. fuldkorn. Spiser du en portion havregrød á ca. 30 gram gryn, dækkes næsten halvdelen af dit daglige behov for fuldkorn. Det fremmer din fordøjelse, da de grove gryn ”kilder” tarmvæggene, så tarmindholdet bliver ført hurtigere igennem fordøjelsessystemet.
Havregrød har gennem længere tid været udskældt for at være fedende for kontorfolk med stillesiddende arbejde. Selv om der er relativt mange kalorier i havregrød, kan du dog roligt begynde dagen med en skålfuld havregrød, hvis du prøver at tabe dig. Afgørende er nemlig, at de blege gryn indeholder langsomme kulhydrater, som holder dit blodsukker stabilt og holder dig mæt længe. Du skal dog være opmærksom på, hvor stor en portion du spiser, især hvis du har stillesiddende arbejde. I så fald skal du nøjes med en lille skål havregrød, så du ikke får for mange kalorier.
Kalorieindholdet i din havregrød afhænger af, hvilke ingredienser den består af, og hvad du putter ovenpå grøden. Koger du din havregrød på vand frem for mælk, er der en del kalorier at spare. Se forskellen her:
Kilde: DTU
Du sparer en del kalorier ved at vælge havregrød frem for havregryn. Når grynene bliver kogt, suger de nemlig væsken til sig, så de svulmer op. Derfor behøver du kun en lille kop gryn for at få en stor portion grød. Samtidig er du typisk længere tid om at spise den varme havregrød, og det giver god mæthed.
LÆS OGSÅ: Hvor sundt er havregryn?
I bund og grund er det en smagssag, om havregrød skal koges på mælk eller vand, for der er fordele og ulemper ved begge dele. Bruger du mælk, får du flere kalorier, men til gengæld tilfører mælken også en rundere smag og en større mæthed. En mulighed er også at lave grøden på ½ mælk og ½ vand.
Finvalsede havregryn er egentlig bare havregryn, der er klippet i mindre stykker. Målt på næringsstoffer er der derfor ingen forskel på, om du vælger fin- eller grovvalsede havregryn til din havregrød. Grovvalsede havregryn mætter dog mere end den finvalsede variant. Det skyldes, at både tænder og mave-tarm-system skal arbejde hårdere på henholdsvis at tygge og fordøje de rustikke gryn.
Der findes garanteret lige så mange måder at lave havregrød på, som der er mennesker til, og måske har du allerede din helt egen favorit? Her har vi fundet tre gode bud på havregrød-opskrifter.
Bring havregryn og vand i kog i en gryde. Lad grøden simre for svag varme under omrøring, indtil grøden har den ønskede tykkelse.
Du sparer tid ved at lave havregrød i din mikroovn, og som bonus kan grøden tilberedes direkte i tallerkenen, så du slipper for bøvlet med at vaske gryden op bagefter. Rør blot havregryn og vand sammen i en dyb tallerken, og sæt så tallerkenen i mikrobølgeovnen ved fuld styrke i to minutter. Tag den ud, og rør rundt med en ske. Voila!
Tip: Er grøden blevet for stiv, kan du tilsætte en anelse mere vand.
Har du ikke tid til at stå i køkkenet om morgenen, kan du tage grynene med på farten i en lille beholder, der kan tåle kogende vand. Overhæld grynene med kogende vand, når du er klar til at spise. Ryst beholderen, og spis den varme grød direkte fra den.
Havregrød mangler naturlig sødme. Heldigvis kan smagen på din havregrød varieres i det uendelige. Brug ovennævnte grundopskrift til at lave almindelig havregrød, og tilsæt så andre ingredienser. Her er lidt inspiration:
1 dl havregryn
2,5 dl vand
1 æg
½ tsk. stødt ingefær
Et drys sukker
Et nip salt
Når grøden er kogt næsten færdig, tilsætter du æg, ingefærpulver, sukker og salt. Tag grøden af varmen, og rør godt i det, til det hele er blandet sammen. Top evt. med bananskiver, bær og/eller nødder.
1 dl havregryn
2,5 dl vand
1 lille æble, skåret i tern
Lidt stødt kanel
5-10 grofthakkede mandler
Top den færdige havregrød med æbletern og grofthakkede mandler, og drys med kanel.
1 dl havregryn 2,5 dl vand 1 gulerod, ca. 65 gram Lidt stødt kanel
Riv en hel gulerod ned i den færdigtilberedte havregrød, og drys med kanel.
Hvor meget ved du egentlig om kanel? Bliv klog på krydderiet her
1 dl havregryn 2,5 dl vand 1 spsk. peanutbutter 1 banan, skåret i skiver
Når grøden er kogt færdig, rører du peanutbutter ind i grøden, til det hele er blandet godt sammen. Top med skiver af banan.
1 dl havregryn 2,5 dl vand Et nip salt 1 spsk. chiafrø 7 halve valnøddekerner, tørristede 1 håndfuld blåbær
Tag grøden af varmen, rør et nip salt og chiafrø i, og læg låg på i et minut. Top grøden med blåbær og de ristede valnødder.
Går du efter maksimal mæthed, kan du tilføre ekstra proteiner i form af enten mælk, æg eller skyr til din havregrød. Men vær opmærksom på, at de ekstra ingredienser også er lig med ekstra kalorier. Alternativt kan du tilføre ekstra fibre i form af fx nødder eller chiafrø.
Er det mere sødme, du savner, kan du forsøde grøden med rosiner, bær eller frisk frugt skåret i tern. Det ser ikke alene godt ud, men tilfører også en pæn portion styrkende antioxidanter til din havregrød. Desuden passer grynenes milde smag godt sammen med krydderier som fx kanel, kardemomme og vanilje.
Havregrød kan meget andet end at agere morgenmad. Er der rester tilbage, kan du fx lave lækre havregrødspandekager ved at røre den kolde havregrød sammen med to æg, et par skefulde mel og lidt flormelis. Steg klatkagerne i lidt smagsneutral olie.
Du kan også komme grøden i bolledej eller forvandle den kolde havregrød til en mættende smoothie ved at blende grøden sammen med frosne bær, skyr og lidt vand.