Hvorfor lugter min urin mærkeligt?

Er det forbipasserende, kan det være et fredeligt signal om, at du har spist noget mad, der giver en lugtende urin, fx asparges, eller at din urin er for koncentreret, fordi du har drukket for lidt vand. Men det kan også være et symptom på sygdom.

Sød urin kan være tegn på diabetes. Hvis blodsukkeret er meget højt, vil noget af det overskydende sukker nemlig udskilles via nyrerne og komme ud med urinen. Dette kan dog også ske, hvis du fx har bællet en masse sodavand.

Det kan være et symptom, der stammer fra en kønssygdom.

En del medicin og visse kosttilskud kan ændre urinens lugt. Større doser af vitaminet B2 giver fx urin en let kemisk lugt.

En meget almindelig årsag til lugtende tis er infektion i urinvejene. Blærebetændelse giver typisk en ammoniaklignende lugt.

Nogle kønssygdomme kan give stærkt lugtende urin – bl.a. gonorré og klamydia.

Sygdomme som fx diabetes, leversygdom og stofskiftesygdomme kan være skyld i, at urinen begynder at lugte. Ved leversvigt nedsættes leverens evne fx til at omdanne ammoniak til urinstof.

Hvis du ikke drikker tilstrækkeligt med væske, bliver urinen for koncentreret. De affaldsstoffer og kemiske forbindelser, der er i urinen, vil dermed lugte kraftigere.

Nogle fødevarer kan afsætte særdeles kraftige duftspor i dit tis. Det er dog individuelt fra person til person, hvor meget de forskellige fødevarer påvirker urinens lugt.

Har du været lidt for ivrig med kaffekanden i løbet af dagen, kan du opleve, at dit tis lugter stærkere og mere koncentreret end ellers.

Stærke krydderier som hvidløg, løg og karry kan hos nogle mennesker få urinen til at lugte ret kraftigt.

Visse fiskeprodukter, især dem med et højt indhold af omega-3-fedtsyrer som fx laks og sardiner, kan give en fiskeagtig lugt til urinen.

Hvis dit hoved har været dybt begravet i slikskålen, eller du på anden måde har haft et meget stort sukkerindtag, kan dit tis få en midlertidig sødlig lugt.

Nogle af os oplever, at asparges giver tisset en kraftig lugt. Det skyldes en svovlholdig syre, som er vandopløselig og derfor udskilles i vores urin.

Du er så godt som sikker på, at der skal tages en urinprøve, så lægen kan undersøge urinens pH-værdi og indholdet af blod, sukkerstoffer og bakterier. Det giver et godt indblik i, hvad der kan være skyld i lugtgenerne.

Kvinder med lugtende urin vil i langt de fleste tilfælde få en gynækologisk undersøgelse. Mænds kønsdele bliver ligeledes undersøgt, så lægen kan se, om det er sår, infektion eller udslæt, der giver den lugtende urin.

Viser urinprøven, at det lugtende tis skyldes infektion i urinvejene, vil du få en recept på antibiotika med hjem. Det er effektivt, men det tager nogle dage, før det virker.

Hænger den lugtende urin sammen med dine drikke- og madvaner, vil lægen rådgive dig omkring, hvad du kan ændre på for at undgå generne fremover.

Er det medicin, der har givet dig lugtende urin, kan det være, at lægen foreslår et nyt præparat, som ikke har denne bivirkning.

Mistænker lægen, at det er diabetes, leversygdom eller en metabolisk lidelse, der er skyld i den lugtende urin, vil du blive sendt til videre undersøgelser og blodprøver.