Sådan tager du hånd om din hoste

Det kan skyldes alt fra forkølelse til corona, når halsen kradser, og du lyder som en søløve. Og du bliver nemt træt og udmattet, så hvad kan du gøre for at slippe for hoste? Og hvornår skal du søge læge? Vi hoster op med alt, du behøver at vide om din krops geniale – men også generende – refleks.

Kvinde med hoste - hoster i armhulen

HOSTE Hoste er et af de typiske symptomer på ny coronavirus, og du skal derfor lade dig teste, hvis du begynder at hoste.

© iStock

Host, host … suk! Hoste er vældig opslidende og irriterende, men også en irriterende god ting. Når du hoster, er det nemlig kroppens måde at beskytte lungerne mod skidt og snavs. Men kan du selv vurdere, hvad din hoste skyldes? Og hvor lang tid skal der gå, før du skal søge læge? Vi har stillet skarpt på en af vinterens store plageånder.

Spørgsmål og svar om hoste

Hvad er hoste?

Hoste er en drønsmart refleks, der skal forhindre virus og bakterier i at slå sig ned i dine lunger og udvikle sig til lungebetændelse. Når du hoster og harker, er det altså tegn på, at der er kommet noget ned i dine luftveje, som ikke skal være der. Det kan både være, hvis du har fået en peanut galt i halsen, eller hvis der er kommet slim, virus eller bakterier i luftvejene, fx i kølvandet på en forkølelse.

Har du bihulebetændelse? Tjek symptomerne her.

Er der forskel på hoste?

Ja, der findes to typer hoste – en tør og en våd/slimet. Den tørre hoste er den, hvor din hals er irriteret, og du mærker en krillende fornemmelse. Den skyldes en inflammation i dine øvre luftveje. Den anden slags er mere løs og våd og kaldes også produktiv hoste. Den opstår typisk, fordi en infektion har bevæget sig ned i de nedre luftveje, for så dannes der slim, som løber ned i lungerne. Hvis du bliver ramt af en luftvejsinfektion, fx en forkølelse, vil du formentlig først få den tørre irritationshoste, og hen mod slutningen af sygdomsforløbet kan den så – typisk hvis du er meget snottet eller har raget en lungebetændelse til dig – udvikle sig til en våd hoste.

Hvorfor opstår hoste?

Der kan være to årsager til, at du hoster. Enten er din hals tør og irriteret, eller også har du slim i luftvejene, som løber ned i dine lunger. Og det kan være et symptom på mange forskellige sygdomme – både de helt ufarlige og nogle mere alvorlige. De mest almindelige er:

Forkølelse

Din hals gør ondt, snottet løber, og du småhoster. Forkølelse er den allerhyppigste årsag til hoste. Når du har hovedet fuldt af snot, løber slimen nemlig ikke bare ud af næsen, men også bagud og ned i bronkierne, og så hoster du for at forhindre, at slimen ender i lungerne.

LÆS OGSÅ: Sådan bekæmper du halsbetændelse

Akut bronkitis

Er du forkølet, kan du oven i hatten være så heldig at blive ramt af en irriterende følgesygdom – fx akut bronkitis. Det er en betændelse i luftrøret og/eller bronkierne, som er ufarlig, men giver langvarig hoste, som både kan være tør eller med slim

Lungebetændelse

Her er vi ude i den løse hoste med slim, der er enten gulliggrøn eller rustbrun. Også her har du formentlig været forkølet eller haft en anden infektion i de øvre luftveje først. Når du får lungebetændelse, bliver lungevævet betændt, og det er almindeligt at få feber, åndenød og brystsmerter, og du vil derfor formentlig ikke være mange sure sild værd

Bihulebetændelse

Har du ondt i panden og ved kæben, hoster du, og er næsen tæt? Så har du måske bihulebetændelse, som også er forkølelsens hyppige følgesvend. En næsespray kan hjælpe på tætheden i næsen.

Astma

Hoste er et helt normalt symptom på astma, som er en vedvarende betændelsestilstand i luftvejene. Den konstante irritation gør, at der bliver dannet en masse slim, som forsnævrer luftvejene, og derfor hoster astmatikere. Du kender sikkert flere, der har en astmaspray liggende i tasken, for over 300.000 voksne danskere lider af den kroniske lungesygdom.

Ny coronavirus

Hvis du har fulgt blot en smule med i nyhedsstrømmen i det seneste år, så ved du, at tør hoste er et af de typiske symptomer på ny coronavirus eller covid-19, som er navnet på den sygdom, du kan få, hvis du bliver smittet med virussen. Symptomerne minder meget om dem, du får ved influenza – altså feber, ondt i halsen, muskelsmerter og hoste.

Rygning og KOL

Det er gammelkendt viden, at cigaretter går hånd i hånd med hoste. Særligt den såkaldte tobakshoste, som er en betegnelse for den hoste med slim, som de fleste rygere oplever om morgenen. Hosten kommer, fordi den rensemekanisme, som findes i raske lunger, og som sørger for at fjerne giftstoffer, tager skade af smøgerne. Rygere er derfor nødt til at hoste for at få giftstofferne op. Når lungerne er blevet tilstrækkeligt ødelagte, får man diagnosen KOL – det, du også kender som rygerlunger. Helt op mod 90 procent af alle tilfælde skyldes rygning.

Er der forskel på, hvordan hoste lyder, alt efter hvad den skyldes?

Det korte svar er nej. Måske har du (eller dine omgivelser) bildt dig ind, at din hoste lyder “særligt slem”, men faktum er, at hverken du selv eller din læge kan stille en diagnose udelukkende på baggrund af, hvordan din hoste lyder.

En halspodning kan vise, om din hoste skyldes corona. Undersøgelse med stetoskopi, blodprøver og eventuel røntgenfotografering kan også benyttes til at stille en diagnose.

Hvis du hoster slim op, kan det være tegn på lungebetændelse, men det er ikke sådan, at hoste med slim partout er lig med, at du har lungebetændelse. Det kan nemlig lige så vel være tegn på en simpel forkølelse.

Når det er sagt, kan der imidlertid godt være visse forskelle blandt patienter med lungesygdomme. Astma viser sig fx ofte i form af en vedvarende tør og irriterende hoste, hvorimod KOL-patienter typisk er plaget af en speciel morgenhoste med slim.

Kan jeg selv vurdere, om min hoste skyldes lungebetændelse?

Hvis du har feber over 38 grader, hvis du døjer med (grønt eller gulligt) opspyt og oplever åndenød, kan det være tegn på lungebetændelse.

Men nej, du kan ikke selv afgøre, om du har lungebetændelse – hverken ud fra din hoste eller øvrige symptomer.

LÆS OGSÅ: Her er symptomerne på lungebetændelse

Hvordan ved jeg, om min hoste skyldes corona?

Hvor smart ville det ikke lige være, hvis du selv kunne vurdere, om din hoste skyldes ny coronavirus? Det kan du desværre ikke, for den hoste, som ofte følger med corona, adskiller sig ikke fra den, du får ved andre virusinfektioner. Får du et mildt forløb med covid-19, vil hosten være tør, men er du uheldig at få et mere alvorligt forløb, vil den være våd og slimet. Hosten lyder og føles med andre ord præcis som ved andre virusinfektioner, så der er ikke andet for end at ringe til lægen.

Hvordan kan jeg undgå at blive smittet med hoste?

Vi kan ikke gå en tur, cykle til arbejde eller tænde for fjernsynet uden at blive mindet om, hvordan vi beskytter os selv og andre mod ny coronavirus. Og det er præcis de råd, du skal følge for at undgå at blive smittet med hoste. Den mest smitsomme kilde til hoste er nemlig virus, som smitter via mikroskopiske luftbårne dråber, der spreder sig fra person til person, når vi hoster, nyser eller snakker sammen. Derfor skal vi holde afstand til hinanden og undgå at stimle sammen i lukkede rum som togkupéer og busser. Står du tæt på en smittebærer, er det nemlig noget nær umuligt at undgå de virus, der kan forårsage hoste – især hvis dit immunforsvar i øvrigt ikke er særligt stærkt.

Beskyt dig selv og andre mod hoste

  • Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder.
  • Hold afstand, og bed andre tage hensyn.
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

    Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Hvornår bør jeg søge læge for min hoste?

Har du feber? Oplever du åndenød? Og føler du dig syg? Det er de tre spørgsmål, du normalt bør stille dig selv, hvis du er plaget af hoste og overvejer at søge læge. Har du både hoste og feber og evt. åndenød, er det nemlig tegn på en infektion, som kan være behandlingskrævende, og derfor er det vigtigt at få det undersøgt af din læge. I hvert fald hvis symptomerne varer mere end 5-6 dage.

Corona har dog kastet den tommelfingerregel godt og grundigt op i luften, så nu skal du faktisk kontakte din læge med det samme, hvis du får tør hoste. Lægen vil så vurdere det videre forløb. Retningslinjerne for covid-19 ændrer sig dog løbende, så du bør tjekke de lokale myndigheders anbefalinger, hvis du begynder at hoste.

Hvis du er feberfri, og din almentilstand i øvrigt ikke er forringet, er du formentlig “bare” den heldige ejer af en såkaldt snothoste, der opstår i forlængelse af en forkølelse. Og denne type hoste kan nogle gange vare ved i helt op til fem uger, uden at lægen kan stille noget op.

Ved længerevarende hoste (over seks uger) bør du dog altid søge læge med henblik på at udelukke lungebetændelse og andre lungesygdomme, især lungekræft, som typisk viser sig ved en langvarig hoste uden feber.

Søg læge for din hoste, hvis …

  • ... du hoster, har feber og oplever åndenød.
  • ... du har hostet i mere end seks uger i træk.
  • ... du hoster blodigt slim op.
  • ... du lider af astma eller KOL, og din hoste ændrer sig, eller du oplever øget vejrtrækningsbesvær.

Kan jeg træne, selvom jeg hoster?

Nej - i hvert fald ikke uden for hjemmets fire vægge. Hoste kan være et symptom på ny coronavirus, og du skal derfor gå i selvisolation, til der foreligger et negativt testsvar.

Derudover er det, uanset hvad du fejler, generelt almindelig sund fornuft at lytte til sin krop, når du er syg. Siger kroppen nej til fitness, fordi du hoster og pruster, så spring hellere træningen over.

Hvad hjælper mod hoste?

“Du skal bare spise en masse hvidløg og sove med et par timiankviste på hovedpuden.” Velmenende råd mod hoste er der nok af, men sandhedsværdien i dem er så som så. Det nedslående faktum er nemlig, at det eneste, der for alvor virker mod hoste, er morfin. Og det er ikke noget, du kan komme i nærheden af, for det gives kun til meget svækkede personer, fx patienter med lungekræft.

Apotekerne bugner ellers med masser af håndkøbsmidler mod hoste – sugetabletter, hostesaft, halsspray osv. – men effekten af dem er forsvindende lille. Dertil kommer, at medicin også har bivirkninger – fx virker hostesaft søvndyssende.

Der er dog noget, du kan gøre, men kun hvis din hoste skyldes forkølelse. Så kan snottet nemlig løbe bagud og havne i lungerne, men med de tre husmodertips her kan du hjælpe snottet ud af næsen, så du slipper for at hoste mere end højst nødvendigt.

Hoste-lindrende tip # 1: Skyl næsen

Brug en næseskyller til at skylle næsen med kropstempereret saltvand, gerne flere gange om dagen. På den måde renser du næsen, så snottet bliver nemmere at puste ud, inden det løber bagud.

Hoste-lindrende tip # 2:Tag et varmt bad

Når kroppen bliver varmet op, udvider blodkarrene i næsen sig, så snottet løber ud af den. Dermed slipper du for, at det havner i dine lunger, så du skal hoste det op bagefter.

Hoste-lindrende tip # 3:Hæv hovedgærdet

Smid en ekstra hovedpude eller en sammenrullet dyne under nakken, når du skal sove, så dit hoved kommer lidt op i højden. Så er du måske så heldig, at noget af snottet løber ud af næsen frem for ned i lungerne, og i øvrigt bliver det også nemmere for dig at få vejret.

Skal jeg gøre noget ved min hoste?

Det kan være møgirriterende og udmattende at hoste – særligt hvis det også stjæler din nattesøvn. Og kan du lindre en tør irritationshoste lidt med en kop te eller sætte en dæmper for snottet med de tre råd ovenfor, så gør endelig det. Er din hoste derimod våd og slimet, skal du endelig ikke gøre noget for at holde den tilbage. Hvis dine lunger er fyldt med snask, hoster du jo for at få det op, og modarbejder du den refleks, risikerer du at blive endnu mere syg.

Er hoste farligt?

Nej, som regel er hoste ganske ufarligt. Det er en forsvarsmekanisme, som tværtimod sørger for at holde dine luftveje rene, så du ikke bliver (mere) syg. Hvis det står på i en længere periode, kan du dog godt blive øm i brystkassen af alle de stødvise udåndinger. Og taler vi om, at du har fået noget galt i halsen, kan det naturligvis blive farligt, hvis du ikke formår at få det op igen. Hoste kan også i sjældnere tilfælde være et symptom på alvorlige sygdomme som lungekræft – længere oppe kan du se, hvornår du skal kontakte lægen.

Kilde: Bjarne Lühr Hansen, speciallæge i almen medicin, ph.d.