Kvinde med hoste - holder sig for brystet og hoster
Hoste

I kølvandet på en forkølelse er det normalt at hoste i op til flere uger, men varer din hoste ved, bør du søge læge.

© iStock

Sådan tager du hånd om din hoste

Brummer du værre end motoren i en gammel bil, og er du lagt ned med hoste og snot, kan det være fristende at få lægen til at lytte på dig. Mange gange er det dog helt unødvendigt, for hoste forårsaget af en forkølelse går som regel over af sig selv. Se her, hvad du skal stille op med din hoste.

30. januar 2019 af Maria Albøg Jespersen
 

Host, host … suk! Hoste er vældig opslidende og irriterende, men også en irriterende god ting. Når du hoster, er det nemlig kroppens måde at beskytte lungerne mod skidt og snavs. Men kan du selv vurdere, hvad din hoste skyldes? Og hvor lang tid skal der gå, før du skal bør læge? Vi har stillet skarpt på en af vinterens store plageånder. 


Spørgsmål og svar om hoste

 

Hvorfor opstår hoste?

Hoste er tegn på, at der er kommet noget ned i luftvejene, som ikke skal være der. Det kan både være, hvis du har fået et bolsje galt i halsen, eller hvis der er kommet slim, virus eller bakterier i luftvejene, fx i kølvandet på en forkølelse. 

Hoste er altså kroppens forsøg på at fjerne fremmedlegemerne. Eller sagt med andre ord: En refleks, der skal forhindre virus og bakterier i at slå sig ned i lungerne og udvikle sig til lungebetændelse.

Den allerhyppigste årsag til hoste er forkølelse. Er du lagt ned med snot, løber slimen nemlig ikke bare ud af næsen, men den løber også bagud og ned i bronkierne, og det kan udløse hoste for at forhindre, at slimen kommer længere ned i luftvejene og ender i lungerne. Hoste kan dog også skyldes andre sygdomme, både de kortvarige som bihulebetændelse og akut bronkitis og mere kroniske tilstande som astma og KOL. 

Har du bihulebetændelse? Tjek symptomerne her.

Er der forskel på, hvordan hoste lyder, alt efter hvad den skyldes?

Det korte svar er nej. Måske har du (eller dine omgivelser) bildt dig ind, at din hoste lyder “særligt slem”, men faktum er, at hverken du selv eller din læge kan stille en diagnose udelukkende på baggrund af, hvordan din hoste lyder. Diagnosen stilles typisk ud fra en kombination af undersøgelser, heriblandt undersøgelse med stetoskopi, halspodning, blodprøver og eventuel røntgenfotografering. 

Hvis du hoster slim op, kan det dog godt være tegn på lungebetændelse, men det er ikke sådan, at hoste med slim partout er lig med, at du har lungebetændelse. Det kan nemlig lige så vel være tegn på en simpel forkølelse.

Når det er sagt, kan der imidlertid godt være visse forskelle blandt patienter med lungesygdomme. Astma viser sig fx ofte i form af en vedvarende tør og irriterende hoste, hvorimod KOL-patienter typisk er plaget af en speciel morgenhoste med slim. 

Kan jeg selv vurdere, om min hoste skyldes lungebetændelse?

Nej, du kan ikke selv afgøre, om du har lungebetændelse – hverken ud fra din hoste eller øvrige symptomer.

Som udgangspunkt bør du søge læge, hvis du har feber over 38 grader, hvis du døjer med (grønt eller gulligt) opspyt og oplever åndenød, da det kan være tegn på lungebetændelse. 

LÆS OGSÅ: Her er symptomerne på lungebetændelse

Hvordan kan jeg undgå at blive smittet med hoste?

Den mest smitsomme kilde til hoste er virus, fx forkølelses- eller influenzavirus. De smitter via mikroskopiske, luftbårne dråber, der spreder sig fra person til person, når vi hoster, nyser eller snakker sammen. Befinder du dig i tæt befolkede, lukkede rum, fx i en togkupé eller i en bus, hvor der opholder sig smittebærere, er det derfor noget nær umuligt at undgå de virus, der kan forårsage hoste. Især hvis dit immunforsvar i øvrigt ikke er særligt stærkt.

En anden ting, der gør det svært at forebygge hoste, er, at virusinfektioner som regel smitter, uden at de syge selv mærker, at de smitter. Det er nemlig typisk 2-3 dage, inden du selv bliver syg, at du er allermest smitsom. Den mest effektive måde at undgå hoste på er derfor at undgå større forsamlinger, og det kan være svært.

Noget, du til gengæld godt kan gøre, er at holde en god håndhygiejne. Risikoen for at blive ramt af luftvejsinfektioner som forkølelse eller influenza kan nemlig mindskes til en vis grad ved at undgå at få virus i munden. Det gøres bedst ved at vaske hænder hyppigt og undgå at røre dig selv i ansigtet. Især hvis du har rørt ved håndtag eller gelændere, hvor mange mennesker rører. 

Hvornår bør jeg søge læge for min hoste?

Har du feber? Oplever du åndenød? Og føler du dig syg? Det er de tre spørgsmål, du bør stille dig selv, hvis du er plaget af hoste og overvejer at søge læge. Har du både hoste og feber og evt. åndenød, er det nemlig tegn på en infektion, som kan være behandlingskrævende, og derfor er det vigtigt at få det undersøgt af din læge. I hvert fald hvis symptomerne varer mere end 5-6 dage.

Hvis du ellers er feberfri, og din almentilstand i øvrigt ikke er forringet, er der ingen grund til at søge læge, fordi du hoster. I langt de fleste tilfælde vil der nemlig være tale om en såkaldt “snothoste”, der er opstået i kølvandet på en forkølelse. Og denne type hoste kan nogle gange vare ved i 3-5 uger, uden at lægen kan stille noget op.

Ved længerevarende hoste (over seks uger) bør du søge læge med henblik på at udelukke lungebetændelse og andre lungesygdomme, især lungekræft, som typisk viser sig ved en langvarig hoste uden feber. Til dette formål vil lægen typisk foretage et røntgenbillede af lungerne og en lungefunktionsundersøgelse.

Der er dog undtagelser. Lider du i forvejen af lungesygdomme som astma eller KOL, er det vigtigt at være opmærksom på, om din hoste ændrer sig, eller om du bliver hurtigere forpustet, end du plejer, fx bare af at bevæge dig rundt i din bolig. Det kan nemlig være tegn på, at du har en infektion, som du skal have antibiotika for, eller at din medicin skal reguleres.

Søg læge for din hoste, hvis …

  • ... du hoster, har feber og oplever åndenød
  • ... du har hostet i over seks uger i træk
  • ... du hoster blodigt slim op
  • ... du lider af astma eller KOL, og din hoste ændrer sig, eller du oplever øget vejrtrækningsbesvær. 

Kan jeg træne, selvom jeg hoster?

Uanset hvad du fejler, er det generelt almindelig sund fornuft at lytte til sin krop, når du er syg. Siger kroppen nej til fitness, fordi du hoster og pruster, så spring hellere træningen over. 

Hvad hjælper mod hoste?

Selvom hoste kan være vældig generende for din arbejdspræstation og din nattesøvn, er der ikke så meget, du kan gøre for at behandle den, og det er faktisk heller ikke meningen. Undertrykker du kroppens naturlige hosterefleks, risikerer du nemlig bare at blive endnu mere syg. Der er derfor ingen grund til at kaste dine surt optjente sparepenge efter hostestillende håndkøbslægemidler, der lover at kvæle din hoste, for medikamenterne er sjældent virksomme. 

I meget grelle tilfælde kan lægen udskrive en recept på nogle morfinlignende stoffer, som virker hostedæmpende. Disse anvendes dog kun til yderst svækkede personer, fx patienter med lungekræft.

Kun hvis din hoste skyldes forkølelse, er der noget at gøre. Ved en forkølelse kan snotten nemlig løbe bagud og havne i lungerne, hvilket kan generere mere hoste. Der findes dog et par husmodertips, der hjælper snotten ud af næsen, så du slipper for at hoste mere end højest nødvendigt. Her har vi samlet tre tips til formålet.

Hoste-lindrende tip # 1: Skyl næsen

Brug en næseskyller til at skylle næsen med kropstempereret saltvand, gerne flere gange om dagen. Herved renses næsen, så snotten bliver nemmere at puste ud, inden den løber bagud.

Hoste-lindrende tip # 2:Tag et varmt bad

Hvis kroppen bliver varmet op, udvider blodkarrene sig, og det gør de også i næsen, så snotten løber ud af den. Dermed slipper du for, at snotten havner i dine lunger, så du skal hoste den op bagefter.

Hoste-lindrende tip # 3:Hæv hovedgærdet

Smid en ekstra hovedpude eller en sammenrullet dyne under nakken, når du skal sove, så dit hoved kommer lidt op i højden. Derved kan du satse på, at noget af snotten løber ud af næsen frem for ned i lungerne, og i øvrigt er det også nemmere at få vejret på denne måde.

Kilde: Bjarne Lühr Hansen, speciallæge i almen medin, phd

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Vil du gerne slippe for at have menstruation?


I FORM anbefaler