Koriander – skarp, eksotisk og prik over i’et
De friske blade er fine og sarte, mens smagen er skarp og kraftfuld. Få svar på, hvorfor nogle synes, koriander smager af sæbe, og bliv inspireret til at bruge krydderurten med vores lækre opskrifter.
De friske blade er fine og sarte, mens smagen er skarp og kraftfuld. Få svar på, hvorfor nogle synes, koriander smager af sæbe, og bliv inspireret til at bruge krydderurten med vores lækre opskrifter.
Sidder du til et middagsselskab, hvor snakken falder på koriander, kan du være sikker på, at nogen vil rynke på næsen.
Her dykker vi ned i den aromatiske krydderurt, som nogle elsker og andre elsker at hade.
Du får fakta, tips og vores allerbedste opskrifter med det grønne drys.
Koriander er en krydderurt med fine, grønne snitdelte blade. Den bruges enten frisk eller i form af tørrede frø.
Læs også: 6 simple nøgler til en sund sommerkrop
Krydderurten har en meget karakteristisk, parfumeret smag.
Nogle er vilde med den, mens andre synes, den smager af sæbe og går i en stor bue uden om alt, den har rørt ved.
Koriander kaldes også for kinesisk persille og tilhører botanisk set skærmplantefamilien. Du finder især krydderurten i retter fra Asien, Mellemøsten og Mexico.
Ja, koriander er absolut sundt.
Frisk koriander er bl.a. rig på A-vitaminet beta-caroten, som er vigtigt for syn, hud og immunforsvar. Bladene har også et højt indhold af K-vitamin og C-vitamin samt mineralerne kalium og jern.
Som med alle andre krydderurter, er det dog begrænset, hvor meget af det grønne drys vi spiser, og derfor kommer koriander nok ikke til at redde din sundhed.
Men lidt grønt drys på din mad er ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv bestemt bedre end ingenting – og måske får det endda andre sunde sager til at glide lettere ned.
Størstedelen af os kan godt lide koriander, men hvis du mest af alt synes, krydderurten smager af sæbe, er du ikke alene.
Faktisk rynker en forholdsvist stor del af os europæere på næsen af den grønne plante. Til sammenligning gælder det kun en ganske lille procentdel af befolkningen i Mellemøsten, hvor urten bruges langt mere.
Men hvordan kan det egentlig være, at frisk koriander for nogle smager af sæbe? Det undersøgte forskere faktisk tilbage i 2012.
De fandt, at forklaringen kan ligge i en genetisk variation i vores lugtreceptorer.
Især personer med en genændring i OR6A2-genet vil ifølge forskerne forbinde duften og smagen af aldehyderne (organiske kemiske forbindelser) i koriander med sæbe. Så der er tilsyneladende noget om snakken.
Hvis du ikke er på team sæbe (se afsnittet herover), så vil du formentlig opleve, at frisk koriander smager aromatisk, citrusagtigt og friskt. Smagen er skarp og kan også lede tankerne hen på peber.
Korianderfrø er langt mildere, men har også en citrusagtig smag. Mange opfatter også smagen som varm og nøddeagtig.
Kniber det med opfindsomheden, når du skal have brugt den dusk koriander, der står hjemme i vindueskarmen?
Se med her, hvor vi giver dig 8 forslag til at bruge koriander i madlavningen.
Skal der koriander på menuen i aften? Her får du vores 12 lækreste opskrifter med de delikate, grønne blade.