Mange af os vil gerne gøre noget ved madspild. Og der er også god grund til at tage fat! Se her, hvordan du nemt tager kampen op med madspild – til glæde for både miljøet og din pengepung.
UNDGÅ MADSPILD Det er godt for miljøet og forbedrer klimaet, hvis du reducerer madspild. Samtidig er det også godt for pengepungen.
Ifølge et gammelt ordsprog skal vi ikke græde over spildt mælk. Men det skal vi faktisk! Der er nemlig ingen tid at spilde, når det kommer til madspild.
Hvis vi kan begrænse mængden af brød og bøffer i skraldespanden, kan vi nemlig både få mere luft i økonomien og køligere luft på kloden.
Den danske madspild topper i december, men vi smider for meget ud hele året.
I Danmark alene bliver det samlet set til flere hundredetusinde tons mad årligt. Noget af det madpild sker i henholdsvis landbruget, industrien og detailhandlen, men det sted, hvor der er mest madspild, er faktisk hjemme i vores egne køkkener.
Vi er ellers generelt blevet mere opmærksomme på at undgå madspild.
Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet har vi i snit reduceret vores madspild med 8 procent fra 2011 til 2017. Faldet kan måske skyldes, at vi i stigende grad har fået øjnene op for, at madspild er medvirkende til klimaforandringer.
Selvom vores madspild ofte er grøntsager frem for kød, er sådan noget som oksekød, der havner i skraldespanden, alligevel en stor synder, da det er meget mere belastende for klimaet at producere oksekød end fx grøntsager.
Problemet med madspild er, at der er blevet brugt rigtigt mange ressourcer på at producere maden i form af fx energi, vand og sprøjtemidler.
Når du så bare smider salathoveder og spaghettirester i skralderen, er belastningen sket til ingen verdens nytte. Og ikke nok med det.
Når du vælger at smide madresterne i skraldespanden og i stedet køber takeaway eller laver en frisk ret, skal der alt i alt produceres mere mad – og så bliver miljøet belastet én gang til.
På mad- og drikkefronten topper mindre kød og madspild listen over tiltag, vi selv mener, vil gøre den største forskel for klimaet.
Det viser en rapport om nordiske forbrugeres holdning til mad og klima publiceret af Yougov.
KLIMA OG MAD Madspild er én af de faktorer, vi tror påvirker klimaet mest.
Ud over miljøet vil din pengepung og din sundhed nyde godt af at undgå madspild.
Hver husstand i Danmark ville således kunne spare cirka 7.000 kroner om året, hvis vi blev bedre til at undgå madspild og bruge rub og stub. Eftersom noget af det, vi smider allermest ud af, er frugt og grønt, vil din krop formentlig heller ikke klage over, at du begynder at spise op i stedet for at gemme appetitten til usunde snacks.
Mange har også meget madspild, fordi de er usikre omkring madens holdbarhed. Men ofte kan man undgå at smide mad ud.
Den holdbarhed der står på madvaren, skal udelukkende ses som en rettesnor, da mange andre faktorer kan spille ind.
Hvordan har madvaren været opbevaret? Har der været snavset bestik i maden? Har fødevaren været længe på køkken- eller spisebordet?
Husk altid at bruge øjne og næse inden du bruger eller smider dine madvarer ud - så vil du undgå meget madspild.
Vi køber et glas rødbeder, fordi vi ikke kan huske, vi allerede har to halve glas stående bagerst i skabet, eller bliver fristet af et ordentligt net appelsiner, selvom vi godt ved, vi ikke får spist dem alle.
Der er masser at hente i forhold til madspild, længe før du begynder at røre i gryderne.
HAR DU OFTE MADSPILD, FORDI DU KØBER FOR MEGET ?IND Over halvdelen af os køber ofte eller stort set altid mere, end vi har brug for, når der er mængderabat på maden.
Kilde: Consumer food waste in Denmark, Aarhus Universitet, 2018
Planlæg, hvad I skal spise så mange dage frem, som du nu kan overskue.
Tjek kalenderen og eventuelle familiemedlemmers planer, så du ved, hvor mange der spiser med de enkelte dage.
STOP MADSPILD MED PLANLÆGNING Skriv en indkøbsseddel. Så undgår du lettere at købe ting, du ikke har brug for.
Ender du nogle gange med at brænde inde med fx et helt bundt citronmelisse, fordi du skulle bruge to sølle blade til at pynte en avanceret dessert?
Heldigvis kan mange ingredienser som hovedregel udskiftes med noget, du måske allerede har derhjemme, eller som du har større chance for at få brugt det hele af.
UNDGÅ MADSPILD Engang imellem byder opskrifter på besværlige ingredienser, som du ellers ikke ville bruge. Byt dem ud med noget, du kender eller i forvejen har i køleskabet.
Hvis du ved, at du skal bruge madvaren allerede i dag, så gå bevidst efter en kort holdbarhed eller en godt moden frugt, så undgår butikken også madspild ved ikke at brænde inde med det.
Skal du derimod først bruge den pågældende madvare om nogle dage, så gå i stedet efter en lang holdbarhed eller en frugt eller grøntsag på et mere umodent stadie.
Undgå storkøb, medmindre du er sikker på at få det brugt. Er der noget, du kun kan få i en stor pakke, fx toastbrød, så undgå madspild ved at fryse de skiver ned, du ikke forventer at få brugt med det samme.
HOLD ORDEN I DIT KØLESKAB ... så du ikke overser og glemmer dine rester.
Få en spis snart-hylde: Når du kommer hjem med dine varer og alligevel skal rykke lidt rundt på tingene i køleskabet for at få plads til det hele, så stil de ældste varer – og varer med kort holdbarhed, fx åbne pakker med pålæg eller middagsrester, forrest. Så får du dem brugt. Lav evt. en fast hylde til alt det, der snart skal spises.
Opbevar dine fødevarer smart: Mad holder sig bedst, hvis du opbevarer den korrekt. Dine grøntsagers yndlingssted er fx den nederste skuffe i køleskabet. Hylden ovenover danner et låg, så kødsaft ikke kan dryppe ned på grøntsagerne. Skuffen er desuden ofte udstyret med en dobbeltbund, så de sunde sager ikke søber rundt i vand, ligesom den typisk er designet til at skabe en god luftfugtighed.
Vi slæber mad med til fællesbuffeten, som om vi skulle brødføde en hel landsby, koger konsekvent for meget pasta og opgiver den spruttende ketchupflaske til fordel for en ny.
En del af vores madspild sker i køkkenet – og rigtigt meget af det kan undgås.
Så mange af os laver med vilje mere mad, end vi har brug for, for at være helt sikre på, at der er nok.
UNDGÅ MADSPILD – LAV KUN DET MAD, DER ER BRUG FOR. Kilde: Consumer food waste in Denmark, Aarhus Universitet, 2018
Klip bøtterne over på midten, så du kan fange det sidste med en ske. Klem tuberne, vend flaskerne på hovedet, og hæld en sjat vand i glasset med tomatsauce. Så kan den sidste skefuld rystes ud og give smag til din mad i stedet for at havne i den kedelige madspildsstatistik.
Vask grøntsagerne grundigt i stedet for at skære ind og pille blade af, til der ikke er mere jord.
Er noget af det grønne blevet lidt slattent og træt, så skær det fra, men gem det, og udnyt i fx sauce, sammenkogt ret eller suppe.
Du kan udnytte rub og stub af langt de fleste grøntsager, fx kan du omdanne skræller til chips og bruge grønne toppe til at pynte dine madder.
Her får du tre tips til at få brugt stokken på din broccoli:
Kog fond eller suppe på den.
Snit i strimler, og put i wok.
Riv den fint, og kom i fx boller, pizzabund og salat.
Her er er, hvad du som hovedregel kan regne med, dine gæster (og du selv) spiser til et hovedmåltid.
Træk evt. lidt fra, hvis du supplerer med forret eller dessert:
Mange af os er faktisk ret gode til at få gemt den mad, vi ikke får spist, men resterne går det knap så godt med at få has på.
Og når en halv stegt laksefilet og en håndfuld kogte ærter først har ligget i køle skabet nogle dage, har vi det lidt bedre med at smide det ud.
Så betragter vi det nemlig ikke længere som mad, men som affald.
Udnævn evt. en hel fast dag i ugen, hvor du altid serverer rester. Så kan du samle til bunke med god samvittighed og få brugt hele moletjavsen på én gang. Se eksempler på geniale resteretter her nedenfor:
Det er især de små rester – en lille stump kylling, en halv tomat eller en håndfuld pasta – vi ender med at kyle ud.
Men mini-rester er geniale som fyld i fx en sandwich eller (pasta)salat, så det er godt at anskaffe sig bokse i alle mulige størrelser. Gerne gennemsigtige, for så kan du se, hvad der er i, og sandsynligheden for, at du får maden brugt, stiger.
BRUG RESTERNE OG UNDGÅ MADSPILD Anskaf dig nogle gennemsigtige bokse, hvor du kan have dine madrester i.