Madspild
Undgå madspild

Det er godt for miljøet og forbedrer klimaet, hvis du reducerer madspild. Samtidig er det også godt for pengepungen. 

© Istock

Stop madspild – sådan!

Mange af os vil gerne gøre noget ved madspild. Og der er også god grund til at tage fat! Se her, hvordan du nemt tager kampen op med madspild – til glæde for både miljøet og din pengepung.

21. april 2020 af Irene Brøndum
 

Hvor meget madspild er der i Danmark?

Den danske madspild topper i december, men vi smider for meget ud hele året.

I Danmark alene bliver det samlet set til flere hundredetusinde tons mad årligt. Noget af det madpild sker i henholdsvis landbruget, industrien og detailhandlen, men det sted, hvor der er mest madspild, er faktisk hjemme i vores egne køkkener.


1/3 af alle de fødevarer, der produceres i verden, bliver aldrig spist.


Kilde: Waste & Resources Action Programme, 2015


Vi er ellers generelt blevet mere opmærksomme på at undgå madspild.

Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet har vi i snit reduceret vores madspild med 8 procent fra 2011 til 2017. Faldet kan måske skyldes, at vi i stigende grad har fået øjnene op for, at madspild er medvirkende til klimaforandringer.

 

Hvor meget madspild har vi hvert år?


43,7 kilo mad smider vi danskere hver især ud om året gennemsnitligt set.


Selvom vores madspild ofte er grøntsager frem for kød, er sådan noget som oksekød, der havner i skraldespanden, alligevel en stor synder, da det er meget mere belastende for klimaet at producere oksekød end fx grøntsager.

 

Hvorfor er madspild et problem for klimaet?

Problemet med madspild er, at der er blevet brugt rigtigt mange ressourcer på at producere maden i form af fx energi, vand og sprøjtemidler.

Når du så bare smider salathoveder og spaghettirester i skralderen, er belastningen sket til ingen verdens nytte. Og ikke nok med det.

Når du vælger at smide madresterne i skraldespanden og i stedet køber takeaway eller laver en frisk ret, skal der alt i alt produceres mere mad – og så bliver miljøet belastet én gang til. 

 

Hvordan tror vi selv, at madspild påvirker klimaet?

På mad- og drikkefronten topper mindre kød og madspild listen over tiltag, vi selv mener, vil gøre den største forskel for klimaet. 

Det viser en rapport om nordiske forbrugeres holdning til mad og klima publiceret af Yougov.

Tabel over ting der påvirker klimaet
Klima og mad

Madspild er én af de faktorer, vi tror påvirker klimaet mest. 

 

Hvilke fordele er der ved at undgå madspild?

Ud over miljøet vil din pengepung og din sundhed nyde godt af at undgå madspild. 

Hver husstand i Danmark ville således kunne spare cirka 7.000 kroner om året, hvis vi blev bedre til at undgå madspild og bruge rub og stub. Eftersom noget af det, vi smider allermest ud af, er frugt og grønt, vil din krop formentlig heller ikke klage over, at du begynder at spise op i stedet for at gemme appetitten til usunde snacks. 

 

Hvad er holdbarheden i køleskabet?

Mange har også meget madspild, fordi de er usikre omkring madens holdbarhed. Men ofte kan man undgå at smide mad ud.

Den holdbarhed der står på madvaren, skal udelukkende ses som en rettesnor, da mange andre faktorer kan spille ind. 

Hvordan har madvaren været opbevaret? Har der været snavset bestik i maden? Har fødevaren været længe på køkken- eller spisebordet?

Husk altid at bruge øjne og næse inden du bruger eller smider dine madvarer ud - så vil du undgå meget madspild. 

Læs mere om madvarers holdbarhed og datomærkning her!

 

Hvor længe kan mad holde sig i køleskabet?

Kød:

  • Råt kød, hele stykker, fx oksekød: 3-4 dage.
  • Andre kødtyper: 2-3 dage.
  • Råt kød, udskåret: 1-2 dage.
  • Råt hakket kød, fars, medister og lignende: Tilberedes samme dag.
  • Råt fjerkræ: 2-4 dage.
  • Kødpålæg: 2-4 dage afhængig af varens art. Spegepølse og lignende har længere holdbarhed.
  • Tilberedt kød og sammenkogte retter: 2-3 dage.

Fisk

  • Rå fisk, fiskefars og torskerogn: Tilberedes samme dag.
  • Tilberedt fisk: 1-2 dage.
  • Røget sild, makrel, ål, torskerogn: 4-8 dage, afhængig af hvor nyrøget varen er.
  • Røget laks, hellefisk: 2-3 dage.
  • Gravet laks: 1-2 dage.

Mælkeprodukter

  • Mælk og fløde: 2-3 dage.
  • Surmælksprodukter: 4-5 dage.
  • Smør, margarine, fedt: Se datomærkning.
  • Skæreost: 3-4 uger.

Æg

  • Hele æg: 3-4 uger. Se datomærkning.
  • Varmebehandlede æggeretter: 1-2 dage.
  • Pasteuriserede æg: 1-2 dage.
  • Mayonnaise og mayonnaisesalater: 2-3 dage.

Andet

  • Juice: 4-5 dage.
  • Saft på karton: 8-10 dage.
  • Eddikesyltede produkter som fx asier, rødbeder og agurker: ½ -1 år.

Kilde: Miljø og fødevareministeriet 

 

UNDGÅ MADSPILD DET KAN DU GØRE UNDER INDKØB 

Planlæg dine indkøb 

Vi køber et glas rødbeder, fordi vi ikke kan huske, vi allerede har to halve glas stående bagerst i skabet, eller bliver fristet af et ordentligt net appelsiner, selvom vi godt ved, vi ikke får spist dem alle. 

Der er masser at hente i forhold til madspild, længe før du begynder at røre i gryderne.

Så tit køber vi for meget 

Oversigt over hvor tit vi køber for meget
Har du ofte madspild, fordi du køber for meget ?ind

Over halvdelen af os køber ofte eller stort set altid mere, end vi har brug for, når der er mængderabat på maden.

Kilde: Consumer food waste in Denmark, Aarhus Universitet, 2018

 

4 ting du kan gøre, før du køber ind for at undgå madspild

Undgå madspild 1: Tjek dit lager

  • Inden du tager en svingom med indkøbsvognen, så kig i skabe og skuffer, så du ved, hvad der putter sig der, og ikke ender med at købe noget, du allerede har.

Undgå madspild 2: Lav en madplan

  • Planlæg, hvad I skal spise så mange dage frem, som du nu kan overskue. 
  • Tjek kalenderen og eventuelle familiemedlemmers planer, så du ved, hvor mange der spiser med de enkelte dage. 

Undgå madspild 3: Skriv indkøbsseddel 

  • Når du har madplanen på plads, så skriv en seddel, så du ikke skal forlade dig på din hukommelse og ender med at købe en hel masse ekstra – bare for en sikkerheds skyld.

Indkøbsseddel
Stop madspild med planlægning

Skriv en indkøbsseddel. Så undgår du lettere at købe ting, du ikke har brug for. 

Undgå madspild 4: Tænk ind i boksen

  • En måltidskasse kan være en god løsning, hvis du fx bor alene, eller I ikke er så mange i husstanden. Så undgår du at blive fristet til at overkøbe i butikkerne og får kun leveret lige det, du skal bruge.
 

UNDGÅ MADSPILD – DET KAN DU GØRE UNDER INDKØB 

 

Byt besværlige ingredienser ud 

Ender du nogle gange med at brænde inde med fx et helt bundt citronmelisse, fordi du skulle bruge to sølle blade til at pynte en avanceret dessert? 

Heldigvis kan mange ingredienser som hovedregel udskiftes med noget, du måske allerede har derhjemme, eller som du har større chance for at få brugt det hele af.

Undgå madspild
Undgå madspild

Engang imellem byder opskrifter på besværlige ingredienser, som du ellers ikke ville bruge. Byt dem ud med noget, du kender eller i forvejen har i køleskabet. 

 

Tjek datoen og undgå at smide mad ud

Hvis du ved, at du skal bruge madvaren allerede i dag, så gå bevidst efter en kort holdbarhed eller en godt moden frugt, så undgår butikken også madspild ved ikke at brænde inde med det.

Skal du derimod først bruge den pågældende madvare om nogle dage, så gå i stedet efter en lang holdbarhed eller en frugt eller grøntsag på et mere umodent stadie.

 

Drop at købe de store pakker

Undgå storkøb, medmindre du er sikker på at få det brugt. Er der noget, du kun kan få i en stor pakke, fx toastbrød, så undgå madspild ved at fryse de skiver ned, du ikke forventer at få brugt med det samme.

 

UNDGÅ MADSPILD – DET KAN DU GØRE EFTER INDKØB 

Opbevar din mad rigtigt i køleskabet

Køleskab
Hold orden i dit køleskab

... så du ikke overser og glemmer dine rester. 


  • Få en spis snart-hylde: Når du kommer hjem med dine varer og alligevel skal rykke lidt rundt på tingene i køleskabet for at få plads til det hele, så stil de ældste varer – og varer med kort holdbarhed, fx åbne pakker med pålæg eller middagsrester, forrest. Så får du dem brugt. Lav evt. en fast hylde til alt det, der snart skal spises.  
  • Opbevar dine fødevarer smart: Mad holder sig bedst, hvis du opbevarer den korrekt. Dine grøntsagers yndlingssted er fx den nederste skuffe i køleskabet. Hylden ovenover danner et låg, så kødsaft ikke kan dryppe ned på grøntsagerne. Skuffen er desuden ofte udstyret med en dobbeltbund, så de sunde sager ikke søber rundt i vand, ligesom den typisk er designet til at skabe en god luftfugtighed.

 

UNDGÅ MADSPILD – DET KAN DU GØRE, NÅR DU LAVER MAD 

Vi slæber mad med til fællesbuffeten, som om vi skulle brødføde en hel landsby, koger konsekvent for meget pasta og opgiver den spruttende ketchupflaske til fordel for en ny. 

En del af vores madspild sker i køkkenet – og rigtigt meget af det kan undgås.

Så mange af os laver med vilje mere mad, end vi har brug for, for at være helt sikre på, at der er nok. 

Oversigt over hvor tit vi
Undgå madspild – lav kun det mad, der er brug for.

Kilde: Consumer food waste in Denmark, Aarhus Universitet, 2018

 

Undgå madspild – husk at få det sidste ud af bøtterne

Klip bøtterne over på midten, så du kan fange det sidste med en ske. Klem tuberne, vend flaskerne på hovedet, og hæld en sjat vand i glasset med tomatsauce. Så kan den sidste skefuld rystes ud og give smag til din mad i stedet for at havne i den kedelige madspildsstatistik.

 

Vask grøntsagerne grundigt

Vask grøntsagerne grundigt i stedet for at skære ind og pille blade af, til der ikke er mere jord. 

Er noget af det grønne blevet lidt slattent og træt, så skær det fra, men gem det, og udnyt i fx sauce, sammenkogt ret eller suppe.

 

Brug hele grøntsagen 

Du kan udnytte rub og stub af langt de fleste grøntsager, fx kan du omdanne skræller til chips og bruge grønne toppe til at pynte dine madder.

Her får du tre tips til at få brugt stokken på din broccoli:

  • Kog fond eller suppe på den.
  • Snit i strimler, og put i wok.
  • Riv den fint, og kom i fx boller, pizzabund og salat.
 

Lav portioner der passer

Her er er, hvad du som hovedregel kan regne med, dine gæster (og du selv) spiser til et hovedmåltid. 

Træk evt. lidt fra, hvis du supplerer med forret eller dessert: 

  • 75-100 g ris eller pasta eller 2-3 kartofler 
  • 100 g kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr 
  • 200-300 g grøntsager
 

Brug dine rester og undgå madspild

Mange af os er faktisk ret gode til at få gemt den mad, vi ikke får spist, men resterne går det knap så godt med at få has på.

Og når en halv stegt laksefilet og en håndfuld kogte ærter først har ligget i køle skabet nogle dage, har vi det lidt bedre med at smide det ud.

Så betragter vi det nemlig ikke længere som mad, men som affald.

Udnævn evt. en hel fast dag i ugen, hvor du altid serverer rester. Så kan du samle til bunke med god samvittighed og få brugt hele moletjavsen på én gang. Se eksempler på geniale resteretter her nedenfor:

 

Husk resterne med gennemsigtige bokse

Det er især de små rester – en lille stump kylling, en halv tomat eller en håndfuld pasta – vi ender med at kyle ud. 

Men mini-rester er geniale som fyld i fx en sandwich eller (pasta)salat, så det er godt at anskaffe sig bokse i alle mulige størrelser. Gerne gennemsigtige, for så kan du se, hvad der er i, og sandsynligheden for, at du får maden brugt, stiger. 

Gennemsigtige bokse med madrester
Brug resterne og undgå madspild

Anskaf dig nogle gennemsigtige bokse, hvor du kan have dine madrester i. 

© iStock
 

4 opskrifter til at undgå madspild

Suppe
"Kogte, stuvede eller slatne. Uanset dagsformen på dine grønt- rester kan de blendes og fyres i suppe sammen med gårsdagens kogte ris eller pasta. "
Omelet
Du kan putte snart sagt alt i en æggekage, også tilberedte rester som stegt kylling, kogte kartofler, det sidste af en ost eller de tiloversblevne wokgrøntsager.
Pizza
Skinke, pølse, kødsovs, de fleste grøntsager – alt kan kommes på en pizza. Har du et par tortillaer eller et halvkedeligt blomkålshoved liggende, har du sågar en gratis bund.
Brød
En rest grød eller kogte kartofler, en overmoden banan, lidt yoghurt eller trætte rodfrugter. Det er bare med til at gøre dit hjemmebag endnu mere – ja, hjemmebagt.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: