Vegansk karryret med kokosmælk og græskar

40 minutter
454 kcal

Denne cremede og krydrede gryderet har så meget smag, at du ikke vil savne kød – og så meget fylde, at du ikke vil savne tilbehør som ris.

En skål med en cremet karryret med grønt på toppen.

MUMS – Glæd dig til duft i køkkenet og varme i munden.

© wichmann+bendtsen

Vegansk karryret med kokosmælk og græskar

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • ½ løg
  • 1½ fed hvidløg
  • ½ spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 2 spsk. frisk ingefær
  • 1 spsk. karry
  • ½ tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • ½ tsk. stødt koriander
  • ¼ tsk. kanel
  • ¼ tsk. stødt muskatnød
  • ½ tsk. chiliflager
  • ½ spsk. rørsukker eller kokossukker
  • ¼ tsk. havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • ¼ liter grøntsagsbouillon
  • ¼ hokkaidogræskar
  • 200 g tofu
  • ¼ blomkål
  • ½ ds. hakkede tomater
  • ½ ds. kokosmælk

Servering:

  • 50 g frisk spinat
  • ½ håndfuld friske krydderurter

Sådan gør du

  • Svits finthakket løg og hvidløg i olien i en stor gryde.
  • Tilsæt fintrevet ingefær og krydderier. Steg et par min.
  • Tilsæt bouillon, græskar og tofu i tern, grofthakket blomkål samt tomat og kokosmælk. Rør grundigt sammen. Bring retten i kog, og lad herefter simre under låg i 20-25 min., til grøntsagerne er møre.
  • Vend spinat i karryretten lige inden servering, og top med grofthakkede krydderurter.

Tip Hvis du ikke kan vente på, at karryretten koger ind, kan du hjælpe den på vej med lidt jævning.