Spis sundt hele livet: Kostråd til 6 forskellige årtier
Kroppen har brug for den helt rette benzin fra ungdom til alderdom. Få nøglen til livslang sundhed med vores aldersspecifikke kost-tips fra 20’erne til 70’erne.
Kroppen har brug for den helt rette benzin fra ungdom til alderdom. Få nøglen til livslang sundhed med vores aldersspecifikke kost-tips fra 20’erne til 70’erne.
Opskriften på en sund og varieret kost, der giver kroppen det, den har brug for, er stort set den samme hele livet. De officielle kostråd ændrer sig ikke synderligt, fra du flytter hjemmefra, til du flytter på plejehjem.
Det handler groft sagt om at spise masser af grønt, fuldkorn, fisk, og umættet fedt og undgå for meget kød, sukker, alkohol og mættet fedt.
Ja, så kunne vi jo bare stoppe artiklen her.
Men noget, der til gengæld ændrer sig temmelig meget gennem livet, er vores forudsætninger for at spise sundt og motionere.
De fleste af os oplever stor forskel på, hvordan vi lever i 20’erne, 40’erne, 60’erne osv.
Derfor har vi fået assistance fra en madsociolog og en diætist til at belyse de største kostudfordringer i forskellige årtier og komme med konkrete råd til, hvordan du lykkes med at få det rigtige indenbords i alle livets faser.
Der er selvfølgelig andet end alder, der spiller ind på dine kostvaner, fx økonomi, arv, miljø, geografi osv. Derfor vil du måske heller ikke kunne genkende dig selv i alt, hvad der står om din aldersgruppe her.
Læs også: Derfor har du svært ved at holde en stabil vægt
Pluk af de råd, du kan bruge, og hop evt. hen i artiklen over eller under dit årti for at finde de råd, der rammer din livssituation bedst.