Ginseng – en genial energibooster?
Kineserne har brugt den gamle lægeurt, ginseng, som helsemiddel i årtusinder – bl.a. til at give energi og øge potensen. Men er ginseng virkelig roden til alt godt? Eller kan et tilskud ligefrem være skadeligt?
Kineserne har brugt den gamle lægeurt, ginseng, som helsemiddel i årtusinder – bl.a. til at give energi og øge potensen. Men er ginseng virkelig roden til alt godt? Eller kan et tilskud ligefrem være skadeligt?
Ginseng er i nyere tid blevet populært på listen over kosttilskud. Det er dog stadig usikkert, hvor stor effekten er at tage ginseng, så hvor meget kan man regne med ginseng som mirakelkur? Her besvarer vi 6 spørgsmål om ginseng.
Ginseng er en plante, hvis kraftige, grenede rod anvendes i kosttilskud. De aktive stoffer kaldes for ginsenosider eller saponiner, ligesom ginseng også indeholder østrogenlignende stoffer.
Der findes flere arter af ginseng, men den, som regnes for den ægte, og som oftest bruges i undersøgelser, er den såkaldte koreanske ginseng, også kaldet Panax ginseng. Planten vokser i Asien, og roden har i årtusinder været anvendt som helsemiddel i Kina. Roden er forholdsvis dyr, idet den først høstes efter 5-6 år.
Du kan købe ginseng som piller, ekstrakt og som te, og du kan også finde ginseng i fødevarer.
Ginseng anvendes i traditionel kinesisk medicin til behandling af en lang række tilstande og sygdomme, blandt andet til at reducere træthed, give mere energi og forbedre potensen.
Virkningerne er dog ikke særlig godt dokumenteret i kliniske studier, og resultaterne svinger meget. I celle- og reagensglasforsøg har forskerne fundet, at ginseng muligvis kan have en positiv effekt på blodårernes evne til at slappe af samt kroppens evne til at nedsætte betændelse. Effekten er dog hovedsageligt påvist hos forsøgsdyr og altså ikke hos mennesker.
Ginseng er også blevet sat i forbindelse med at kunne styrke vores immunsystem. I et dansk studie fra Rigshospitalet fra 2004 fandt forskerne, at ginseng kunne aktivere den gode del af immunforsvaret. Men forskere har ikke siden haft succes med at vise, at ginseng skulle styrke vores immunforsvar i en grad, så det reelt betyder noget.
Der skal altså med andre ord mere forskning til, før vi reelt ved, om vi mennesker har gavn af at tage ginseng. Det er dog rimeligt at konkludere, at det næppe er et mirakelmiddel. Det gælder desværre også, hvad angår potensen, selvom nogle mænd kan opleve en lille effekt af ginseng.
LÆS OGSÅ: Spis dig til et bedre immunforsvar
De mest koncentrerede former for ginseng får du ved at indtage roden i form af piller, pulver eller flydende ekstrakt. Du kan dog også få ginseng via te eller tyggegummi.
Da ginseng menes at have en opkvikkende virkning, anbefales det ikke, at du tager det inden sengetid, for så kan det måske skade din søvn. På grund af ginsengs mulige effekt på immuncellerne kan du også finde ginseng i cremer, der har til formål at modvirke rødme og inflammation af huden.
Læs også: Hvordan bruger jeg spirulina?
Ja, det kan du. Der er ikke fastsat nogen øvre grænse for, hvor meget ginsengrod eller -ekstrakt, der må bruges i madvarer. Fødevarestyrelsen betragter et indtag svarende til 3 g Panax ginsengrod pr. dag (75 mg ginsenosider pr. dag) eller derunder som sikkert, selvom nogle kan få det dårligt ved den dosis.
Som tommelfingerregel er en daglig dosis over 8 mg ginsenosider højt. Så kig efter, hvilken dosis dit kosttilskud indeholder.
Nej, bestemt ikke. Er du barn, gravid eller ammende, anbefaler Fødevarestyrelsen generelt, at du undgår at spise såvel kosttilskud som madvarer med ginsengrod. Det skyldes, at risikoen for disse grupper er ukendt.
Ved høje doser kan ginseng give nervøsitet, søvnløshed, svimmelhed, forhøjet blodtryk, hududslæt og diarré. Lider du af hjerte-karsygdomme, skal du tale med din læge, inden du går i gang med at tage ginseng, da det kan påvirke blodfortyndende medicin samt digoxin.
At tage ginseng sammen med diabetesmedicin er heller ikke uproblematisk. Det kan føre til et uventet lavt blodsukker. Kræftpatienter bør også være tilbageholdende, da ginseng muligvis kan give en mindre effektiv kræftbehandling.
Kilde: Morten Dahl, speciallæge, forsker og underviser. Medstifter af @laegeogfamilie
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 19/2021