Probiotika – holder dine tarme glade

Probiotika er levende, venligtsindede tarmbakterier, der ligner nogle af de gode bakterier, som du i forvejen har i din tarm. De kaldes også mælkesyrebakterier, selvom de strengt taget ikke alle er denne type. Bakterierne findes naturligt i en række madvarer, men kan også indtages som kosttilskud. Måske har du stiftet bekendtskab med probiotika, hvis du har forsøgt at forebygge racermave på en ferie sydpå? Her er det nemlig ofte kosttilskud med mælkesyrebakterier, vi tyr til.

Læs også: Så vildt påvirker tarmbakterier dit helbred

Mælkesyrebakterier virker blandt andet ved at sænke pH-værdien i din tarm og danne sundhedsgavnlige fedtsyrer, som ikke kun virker i tarmen, men i mange organer i din krop. Forskning tyder på, at en sund tarm spiller en stor rolle for din sundhed. Derfor er der et stigende fokus på probiotika. Foreløbig tyder det på, at probiotika muligvis kan have en gavnlig effekt på mange typer diarré, kolik/ uro hos spædbørn, et højt kolesteroltal, eksem, et skrantende immunforsvar og måske allergi. Forskerne kan ikke påvise en overbevisende effekt på tarmbakterierne hos raske personer.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker dine tarme dit humør

Måske! Der er lavet forsøg, der tyder på det, men der er ikke tilstrækkeligt med dokumentation til, at nogen af produkterne er godkendt til medicinsk brug. Derfor sælges produkterne som kosttilskud og ikke som medicin.

Ja, det kan du sagtens, og du kan gøre det både direkte og indirekte. Den indirekte måde foregår ved, at du spiser masser af kostfibre. Nogle fibre virker nemlig som præbiotika, dvs. en slags mad for de gavnlige probiotiske bakterier, som allerede bor i din tarm i forvejen. Præbiotika øger de gode bakteriers antal og funktion. Gå især efter havre og grove grøntsager. Du kan også tanke op på den mere direkte måde ved at spise madvarer, som i sig selv indeholder probiotiske bakterier.

Er du sund og rask, er der ikke noget, der tyder på, at det er nødvendigt for dig at tage probiotika som tilskud. Du kan sagtens spise probiotiske madvarer – det er bare ikke sikkert, at du gavner dit helbred ved det. Omvendt skader det heller ikke. Døjer du med akutte eller langvarige tarmproblemer, skranter dit immunforsvar, eller har du et højt kolesteroltal, eksem, allergi eller en dårlig fordøjelse, kan et tilskud med pro- eller præbiotika måske hjælpe dig. Der er dog ingen garanti, og det kan være svært at finde det rigtige tilskud til dit problem.

Gå efter et højt CFU. CFU står for Colony Forming Units og angiver antallet af levedygtige bakterier. Spørg sundhedspersonalet, hvor du køber dine kosttilskud, om de ved, hvad det pågældende probiotikatilskud hjælper mod. Vær nysgerrig på producenten. Rigtig mange vil gerne sælge probiotika. Fremgår det, at der står sundhedsfaglige eller videnskabsfolk bag produkterne, er der nok større chance for, at du får et virksomt produkt. For at gøre dig håb om en effekt skal du tage probiotika hver dag i længere tid. Når du stopper med at spise det, går der kun fire uger, før det er ude af kroppen igen.

Der er meget, som forskerne endnu ikke ved om probiotika – og dermed også om eventuelle bivirkninger. I de fleste studier er der ikke observeret nogen bivirkninger. Men en sjælden gang imellem er der set infektion med svamp eller – endnu sjældnere – ikke-venligtsindede bakterier.