Fermentering af diverse grøntsager
Fermentering

Her har vi fermenteret forskellige slags frugt og grønt.

Sådan fermenterer du din mad

Fermentering er en urgammel konseveringsmetode, der på en super sund måde styrker dit immunforsvar og får dig ned i vægt. Se her, hvordan du kommer i gang med at fermentere din mad.

21. marts 2017

Hvad er fermentering egentlig?

Fermentering er en gæringsproces, der i årtusinder har været brugt til at forarbejde og konservere fødevarer, bl.a. grøntsager. Kort fortalt fermenterer du grøntsager ved at komme dem hele eller snittede i et patentglas, dække med saltlage og lukke låget. Herefter lader du kålen fermentere i glasset i 3-4 uger ved 18-20 grader. Er det koldere, tager det længere tid, er det varmere, vil processen være kortere.

Derfor skal du fermentere din mad

Sur mad – glad mave

De mælkesyrebakterier, der oftest dominerer i fermenterede madvarer, er sunde for dig. De har en probiotisk effekt. Det vil sige, at de mindsker din risiko for diarré, og du får lettere ved at nedbryde mælkesukker. Ydermere øger mælkesyrebakterierne optagelsen af næringsstoffer som B12-vitamin, K-vitamin, magnesium, kalk og jern.

Fermentering styrker og slanker

Når du spiser fermenteret mad, optager du ikke bare flere vitaminer. Din tarmvæg styrkes, så der ikke så let lækkes affaldsstoffer til blodbanen. Mælkesyrebakterierne producerer desuden såkaldte peptider, der hæmmer og dræber uønskede bakterier.

Derudover optager mælkesyrebakterierne plads i tarmen, så uvelkomne bakterier ikke kan finde plads og dermed ikke kan gøre dig syg. Ikke nok med at mælkesyrebakterierne kan styrke dit immunforsvar. Nede i din tarm kan de gode bakterier sågar hjælpe dig med at holde vægten og modvirke livsstilssygdomme. 

Forskningen har talt

Forskere ved Lunds Universitet har undersøgt effekten af at tilsætte mælkesyrebakterier til maden. De gav to flokke rotter den samme mad, men tilsatte mælkesyrebakterier til den ene gruppes kost. De rotter, der fik mælkesyrebakterier, tog betydeligt mindre på og havde mindre inflammation i kroppen end de rotter, der ikke fik mælkesyrebakterier. Inflammation kan gøre det sværere at regulere blodsukkeret og holde vægten.

Koreanske forskere har gjort lignende opdagelse, da de sammenlignede to grupper, hvoraf den ene gruppe spiste frisk kål og den anden den koreanske nationalret kimchi, der består af fermenteret kål. Fedtprocenten faldt i begge grupper, men de, der spiste kålen fermenteret, tabte mest fedt og oplevede også et større fald i blodtrykket samt et lavere faste-blodsukker end de deltagere, der spiste kålen frisk.

Her finder du 7 fermenterede madvarer

Sådan fermenterer du din mad

Trin 1

Vask og snit den grøntsag, du gerne vil fermentere. Kål er let at have med at gøre, så det er et godt sted at starte.

Trin 2

Giv kålen en god omgang massage, så væsken presses ud og dækker kålen helt. Tilsæt 2 procent salt. 20 gram pr. liter væske.

Trin 3

Fyld kålen på patentglas eller i gærkrukker, og opbevar dem ved ca. 20 grader i 3-4 uger, fx i kælderen.

Trin 4

Efter nogle uger er kålen fyldt med sunde probiotiske bakterier. Den syrlige fermenterede kål passer godt til fed mad som pølse eller laks.

Et par hurtige spørgsmål om fermentering 

Hvorfor tager fermentering så lang tid?

Fermentering kræver tålmodighed, normalt en lille måneds tid. Saltet i lagen trækker sukker ud af frugten/grøntsagen, som nedbrydes til alkohol, som igen nedbrydes til syre. Det fører til den karakteristiske syrlige smag. I løbet af fermenteringsprocessen nedbrydes grøntsagernes struktur, så når de er klar til at blive spist, har de en konsistens, som hvis de var dampet. Er du den utålmodige type, så vælg kimchi, der kun er 4-7 dage om at blive spiseklar. 

Kan man fermentere andet end kål?

Sagtens. Kål er ganske vist den mest anvendte grøntsag, men du kan fermentere alle slags frugt og grønt. I madindustrien anvendes fermentering i vid udstrækning til fremstilling af fx rugbrød, øl, vin, yoghurt, pølser og ost, og på Michelinrestauranter kan du smage fermenterede myrer og græshopper, hvis du er til den slags.

Er det rigtigt, at glassene kan eksplodere?

Yes! Især i starten dannes der meget kuldioxid i glasset, så medmindre du bruger de særlige gærkrukker, er der risiko for overtryk og dermed en eksplosion. Vil du ikke risikere et oversprøjtet køkken, skal du derfor åbne krukken hver dag i de første 5-7 dage for at lukke kuldioxid ud. Derefter går det knap så hurtigt med fermenteringen, og så kan du nøjes med at lufte ud hver anden dag og til sidst helt droppe det.

6 fif til fermentering

1: væske Der må ikke stikke noget op over saltlagen, for så risikerer du, at grønsagerne bliver tørre eller mugne på toppen. Hvis du fermenterer grønsager, som ikke indeholder så meget væske, fx rodfrugter, skal du tilsætte en lage.

2: salt Når du fermenterer grønsager, er salt afgørende. Saltet sikrer, at de salt-tolerante mælkesyrebakterier får mulighed for at udkonkurrere sygdomsfremkaldende bakterier. Der skal tilsættes 20 gram salt til en 1 liter væske.

3: ingen ilt Du skal sørge for, at der ikke kan komme ilt ned til dine godter. Man kan få særlige krukker, der er beregnet til fermentering. Her lader en vandrille kuldioxid slippe ud, uden der lukkes ilt ind.

4: luft ud Hvis du ikke bruger en gærkrukke, er det en god idé at åbne glasset lidt de første dage og lukke igen.

5: varme. Omkring 20 grader er perfekt – fx i din kælder. Er temperaturen for lav, går fermenteringen ikke ordentligt i gang, og smagen bliver kedelig og sur. Er temperaturen for høj, går processen for hurtigt til, at der kan udvikles en god fyldig smag.

6: slut prut ... Fermenterings­processen er færdig, når du synes, smagen er tilpas syrlig. Normalt vil det være efter tre-fire uger.  

Kefir har fået comeback. Men hvad er kefir egentlig godt for? Få svaret her

Få din fermentering til at holde

  • Opbevar dine glas med fermenterede frugter og grøntsager i køleskabet, når de er klar til at blive spist.
  • Fermenteret frugt og grønt har i princippet uendelig holdbarhed. De er dog lækrest inden for de første 5 måneder.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: