Stress-test: Tag vores test her

Søvnbesvær, hjertebanken og ondt i maven kan være tegn på stress – en tilstand, som over tid kan øge risikoen for fx hjerte-kar-sygdom og depression. Er du ramt? Tag vores stress-test her og få svar med det samme.

kvinde er ramt af belastningsreaktion

ER DU ANSPÆNDT og udkørt? Så er det en god idé at teste, om du er ramt af stress.

© iStock

Det kan være svært selv at vurdere, om du er stresset. Tilstanden kommer ofte snigende, så du har måske vænnet dig til at gå rundt og have det skidt.

En stress-test kan derfor være et rigtigt godt sted at starte, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er ramt af belastningsreaktionen.

I FORMs stress-test er udviklet af stresslæge og forsker Bo Netterstrøm og erhvervspsykolog med speciale i stress og indehaver af Grow People, Pernille Rasmussen.

Stress-testen kan give dig en god indikation af dit nuværende tilstand. Husk dog, at en stress-test er vejledende og ikke må bruges som erstatning for at gå til lægen. Opsøg derfor altid din læge, hvis du er i tvivl.

1 Tag I FORMs stress-test


2 Sådan foregår stress-testen


I stress-testen skal du svare på 16 spørgsmål om dine fysiske symptomer, dit humør og din adfærd i de sidste 4 uger. Du skal regne med, at det tager cirka 2-3 minutter at tage testen.

Stress-testen giver dig herefter en god indikation på, hvor højt dit stress-niveau er, og hvordan du skal forholde dig til det.

3 Sådan skal du tolke dit resultat


Stress-niveauer

Befinder dit mentale helbred sig på et godt og sundt sted – eller bør du handle på din situation nu? Se testens fire niveauer herunder – fra afslappet niveau til meget højt niveau.

Grøn smiley viser afslappet niveau
© I FORM

Afslappet niveau

Testen viser, at du ikke er stresset for tiden. Det er rigtig godt, men vær alligevel opmærksom på, om din tilstand ændrer sig.

Gul smiley viser mellemniveau

Mellem-niveau

Testen viser, at dit niveau ikke er alarmerende højt, men du er alligevel tilpas ramt til, at du bør se på, hvad der kan ændres i dit liv.

Orange ikon - meget presset
© I FORM

For højt niveau

Testen viser, at dit niveau er højt. Du har måske været belastet over en længere periode, hvor tilstanden gradvist er taget til. Du bør gøre noget ved din situation nu.

rødt ikon meget presset
© I FORM

Meget højt niveau

Testen viser, at dit niveau er meget højt. Du bør tage hånd om din situation straks og række ud efter hjælp, så du kan få det bedre.

4 Stress-test hos lægen


Det er en rigtig god idé at tage fat i din læge, hvis du mistænker, at du er ramt. Herunder kan du se, hvad lægen typisk vil undersøge.

læge undersøger kvinde for højt blodtryk

DIN LÆGE vil tjekke både dine fysiske og psykiske symptomer.

© iStock

Hvad tjekker lægen?

Som oftest vil din læge starte med at få afklaret, om der ligger andet eller mere bagved din tilstand:

  • Har du en anden psykisk sygdom som fx angst eller depression? Og har du den i tillæg til stress-tilstanden?

  • Lider du af en fysisk sygdom, som kan give nogle af de samme symptomer? Det kunne være fx en hjerte-kar-sygdom.

Hvordan din læge vil behandle dig efterfølgende kan variere. Men der kan fx blive tale om henvisning til psykolog eller en sygemelding fra fx arbejde eller studie.

Læs også: Hvordan kender jeg forskel på stress og depression?