Huden er kroppens største organ. Så begynder den at klø, er det noget, man bemærker. Ja, kløe på kroppen kan faktisk næsten drive én til vanvid. Derfor gælder det om at finde nøglen til at blive kløen kvit. Den får du her.
KLØE PÅ KROPPEN – Kradse ... kradse. Når man først har overgivet sig til kløen, er det næsten umuligt at stoppe igen.
En lille quiz: Hvem tænker dagligt på huden?
Svaret er: Dem, der har hudkløe. For kløe på kroppen kan i den grad tage spotlightet og rende med al din opmærksomhed. Også om natten.
Mange, som lider af kraftig og langvarig hudkløe, bliver så påvirkede af den, at de ud over den kløende hud også må trækkes med en nedsat livskvalitet. Selv milde former for hudkløe kan være generende i hverdagen. Men der er heldigvis meget, du kan gøre for at hindre kløe på kroppen i at krybe ind under huden.
Kløende hud sender et signal til hjernen om, at du skal kradse. Men det er sjældent en god strategi at lystre den ordre. Kradseriet gør blot huden mere irriteret, du ødelægger den barriere, som skal beskytte huden, og så risikerer du, at der kommer infektion i huden.
Hold dine fingernegle korte og rene, så du ikke kradser hul.
Hvis trangen til at klø er uimodståelig, så gnid forsigtigt området med din håndflade.
Køl en rund, glat sten ned i fryseren, og stryg den over det kløende område i stedet for at kradse.
Sov med bomuldshandsker på, hvis du kradser dig selv i søvne.
Fokusér på afspændings- og vejrtrækningsøvelser, eller lyt til afslappende musik.
Vælg en creme med et fedtindhold på 20 % eller derover. Og brug den flere gange dagligt.
Opbevar din fugtighedscreme i køleskabet, så den føles sval på huden.
Skru ned for det varme vand. Det udtørrer og irriterer huden.
Vælg en mild pH-neutral kropssæbe. Brug ganske lidt og kun på de steder, hvor du sveder og lugter mest – altså under armene, i skridtet og på fødderne.
Undgå at bære tøj af uld og kunststoffer direkte på huden.
Undgå så vidt muligt overophedning, (medmindre du er aktiv), og sørg for, at der er køligt i soveværelset.
Undgå parfume direkte på huden, da det kan skabe irritation i huden.
Kløe i huden går under den lægelige betegnelse pruritus. Det er et bredt begreb, som dækker over forskellige typer kløe på kroppen, der kommer af forskellige årsager, og som skal afhjælpes på forskellige måder.
Nogle typer kløe er begrænset til få områder, andre breder sig over hele kroppen.
Fælles for alle typer kløe er, at de opstår, når nervecellerne i huden påvirkes af et irritationsskabende stof. Sker det, sender nervecellerne besked til hjernen om, at noget skal fjernes. Og så er det, at vi begynder at kradse på livet løs.
Kløe er ikke en sygdom, det er et symptom på, at noget andet er galt. Og hudkløe optræder sjældent som det eneste symptom. Kløen kan være ledsaget af fx tørhed, rødme, eksem, blærer eller hævelser i huden.
Læs også: Soleksem? Sådan slipper du af med det irriterende udslæt
Det er vigtigt at finde årsagen til kløen og behandle den. Ubehandlet kløe kan ødelægge nattesøvnen, nedsætte koncentrationsevnen og sågar føre til angst og depression.
Generelt stiger forekomsten af kronisk kløe med alderen, og den er også mere almindelig hos kvinder end hos mænd.
Nogle gange er det helt åbenlyst, hvad der har sat gang i kløen. Andre gange er det nærmest umuligt at finde årsagen til den irriterede hud. Her kan du se de mest almindelige årsager til kløe på kroppen.
De nerveceller i huden, som reagerer på kløefremkaldende stoffer, er også følsomme over for varme. Så når temperaturen stiger under dynen, bliver der også skruet op for kløesignalerne til hjernen.
Lider du af hudkløe, fx forårsaget af eksem eller allergi, oplever du sandsynligvis også, at irritationen bliver værre, når du dyrker sport. Det skyldes også varmen – og sveden.
Her er, hvad du kan gøre for at mindske kløe, når du træner:
Oftest er kløe forbigående og kan slås ned med en omgang bodylotion. I de tilfælde er det overflødigt at søge læge. Men oplever du, at kløen bliver ved eller er så kraftig, at den påvirker din dagligdag, er det tid til at aflægge lægen et besøg, så du kan få den rette behandling.
KLØ SKALA – Her ser du en VAS-linje, hvor 0 er ingen kløe, og 10 er den værst tænkelige kløe. Prøv at markere på linjen, hvordan din kløe føles.
Kløe er voldsomt irriterende. Men hvor irriterende? Når du henvender dig til lægen med kløe, kan det være vanskeligt at forklare. Derfor anvender mange læger måleredskabet Visuel Analog Skala – forkortet VAS – til at vurdere graden af kløe.
Lægen vil søge at afdække årsagen til kløen ved at stille dig en række spørgsmål. Her er, hvad lægen typisk vil spørge om.
Hvis du fx har haft atopisk eksem eller allergi, er der stor sandsynlighed for, at det er dér, forklaringen på kløen skal findes. Disse tilstande kan nemlig blusse op igen, selvom de har været væk i årevis.
Det er vigtigt at finde frem til, hvornår kløen opstod. Er det sket samtidig med kost-, job- eller livsstilsændringer, kan det være, at det er allergi, du skal undersøges for.
Atopisk eksem vil typisk optræde omkring albuebøjningerne, knæhaserne og på indersiden af lår og arme. Optræder kløen derimod overalt på kroppen, kan det være nældefeber, hormonelle forandringer eller en underliggende sygdom, som er synderen.
Her søger lægen at finde frem til, om det er underliggende sygdomme, der kan være skyld i kløen.
Dette spørger lægen om, da kløe på grund af tør hud typisk er værre om vinteren. Mens kløe, der er meget kraftig om natten, kan være tegn på fnat.
Her leder lægen efter, om det er allergier, der er forklaringen på kløen. Måske er kløen ikke så slem, når du er inde i byen, mens den blusser op, når du befinder dig i nærheden af en nyslået græsplæne.
Er kløen opstået, kort efter at du har fået ordineret en ny type medicin, så kan det meget vel være det nye præparat, der giver kløe som bivirkning.
Dette spørgsmål stiller lægen, fordi det er vigtigt at få afklaret, om kløen skyldes en smitsom hudsygdom som fx fnat. Det er også godt at vide, om der ligger en arvelig disposition i familien for allergi eller eksem.
Der findes heldigvis mange effektive behandlingsmuligheder, som retter sig direkte mod irritation i huden. Typisk vil den praktiserende læge ordinere en behandling i pilleform eller som salve. Men det kan også være, at du bliver henvist til en hudlæge, blodprøver eller videre undersøgelser. For er det en underliggende sygdom, som har sat gang i kløen, er det naturligvis først og fremmest den, som skal behandles.
Kilde: Peter Bjerring, professor, dr.med. og overlæge på Aalborg Universitetshospital
Artiklen blev bragt i I FORM nr. 19/23