Gigt er så hyppig, at den kaldes en folkesygdom, og så potentielt plagsom, at den kan sætte en effektiv stopper for enhver type fest. Gigt kan heldigvis både lindres, hvis du er ramt, og forebygges, hvis du vil undgå den.
GIGT ER IKKE BARE GIGT Der findes over 200 gigtdiagnoser. Bliv klogere på gigt her.
Gigt er en af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark. Gigtsygdomme kaldes også sygdomme i bevægeapparatet, muskel- og skeletsygdomme eller reumatiske sygdomme.
Her kan du finde svar på alle dine spørgsmål om gigt.
Cykelkæden er et populært billede på, hvad gigt drejer sig om – og hvordan det føles.
Forestil dig en gammel, rusten cykelkæde, der kører rundt på en lige så rusten klinge. Begge dele har en ru overflade, og friktionen er derfor stor. Fraværet af olie øger modstanden mellem kæde og klinge, og med tiden vil de begynde at slide mod hinanden.
For gigtramte begynder knogle at gnide mod knogle i leddene, og det bliver med tiden meget smertefuldt.
Læs mere om hudens superstof collagen lige her.
GIGT En cykelkæde er et godt billede på, hvad gigt er og hvordan de føles. Er den rusten spiller det ikke, men er den smurt, går det gnidningsfrit.
For at forstå, hvorfor gigt opstår, er det vigtigt at forstå, hvorfor dine knogler begynder at gnide sig mod hinanden: Dit skelet har nemlig taget højde for problemet ved at udstyre dig med brusk.
Brusk er det, der binder dit skelet smertefrit sammen. Det er en glat, elastisk vævstype, der findes for enderne af dine knogler, hvor brusken sørger for, at dine knogler kan mødes smertefrit i dine led.
Du kan bruge billedet af cykelkæden fra før: Så længe kæden er smurt, og klingen er rustfri, kører du upåklageligt. Desuden fungerer brusk også som dit skelets stødpuder, sådan at det fx ikke gør ondt, når du løber.
Men selvom brusk altså er ret genialt, har det den ulempe, at vi ikke producerer nyt af det efter puberteten.
Hvis der kommer skader på brusken, kan kroppen danne bruskbindevæv, men det er ikke helt det samme, og det er ikke helt lige så godt.
Det er her, smerterne kan melde deres ankomst. Leddene bliver ømme og stive, og hvis der ophober sig ledvæske – der normalt ville være blevet absorberet af brusken som næring – begynder leddene også at hæve.
Ledsmerter, der står på i mere end et par uger (eller hvis de bliver værre over få dage).
Stærke smerter, der ikke er nogen umiddelbar forklaring på
Hævede, varme og ømme led
Feber
Træthed, selvom du får din søvn
Vægttab, selvom du ikke er på slankekur
*Husk, at det er helt naturligt at have ondt i leddene en gang imellem – især hvis du har brugt dem meget. Men det må ikke stå på i dagevis*
Rigtig mange kan tale med om den brede palet af plagende symptomer, for gigt er lidt af en folkesygdom.
Den Nationale Sundhedsprofil – hvor over 180.000 danskere besvaret spørgsmål om deres helbred – viste i 2017, at over 900.000 danskere angiver, at de døjer med slidgigt, og ifølge tal fra Gigtforeningen er 50.000 danskere diagnosticeret med leddegigt. Dertil kommer en række andre gigtdiagnoser.
Forekomsten af især slidgigt stiger desuden med alderen, og blandt kvinder over 65 år har næsten halvdelen slidgigt.
Der er groft opstillet to typer sygdomme, der kan slide din brusk væk. Den ene er artrose, bedre kendt som slidgigt, og den anden er en decideret gigtsygdom som fx leddegigt, urinsyregigt eller psoriasisgigt.
På en måde kan man slet ikke sammenligne artrose med de over 200 forskellige gigtsygdomme, der findes (hvor leddegigt, urinsyregigt og psoriasisgigt er blandt de mest udbredte), for selvom symptomerne er ens for de to største diagnoser, slidgigt og leddegigt, er årsagerne meget forskellige.
LÆS OGSÅ: Paradentose – er du syg i tandkødet?
GIGT Slidgigt og leddegigt viser sig ved ens symptomer, men årsagen er meget forskellig, som det ses her.
Både slidgigt og de resterende gigtsygdomme er komplicerede størrelser. En person kan fx være enormt nedslidt, hvis man kigger på et røntgenfoto, men ingen særlige smerter have, mens en anden kan se næsten normal ud i røntgenlokalet og alligevel have enormt ondt.
Gigtsygdommene er mindst lige så luskede. De forskellige behandlinger vil ofte have meget forskellig effekt på den enkelte, og samtidig vil den effekt i mange tilfælde være aftagende, for til sidst at være ikkeeksisterende. Det skyldes, at vores immunsystem lærer at omgå behandlingen, så leddegigten kan blusse op igen.
Der findes ikke nogen sikker opskrift på, hvordan du undgår hverken den ene eller den anden type gigt, men der er nogle risikofaktorer, du selv kan minimere.
For slidgigt handler det om at holde den slanke linje gennem en sund kost, sørge for gode arbejdsstillinger, være fysisk aktiv og så vidt muligt undgå motionsskader. Det er de fire faktorer, man ved kan bidrage henholdsvis negativt og positivt til slidgigt. Men samtidig er der en grad af arvelighed forbundet med slidgigt, som videnskaben stadig ikke forstår til fulde.
For de resterende gigtsygdomme er risikofaktorerne mindre godt kortlagt, men man ved, at rygning øger risikoen for leddegigt. Derudover formodes det, at der er en sammenhæng mellem andre aspekter af ens livsstil og leddegigt, selvom man stadig forstår den dårligt.
Af samme grund anbefales både personer med slid- og leddegigt at optimere deres sundhed, så de følger de officielle råd om kost og motion.
Er du en af de mange danskere, der allerede har en gigtdiagnose i bagagen, ved du sikkert, at håbet ikke er ude, bare fordi diagnosen er stillet.
Den rette livsstil kan være med til at lindre og forhindre nogle af dine symptomer. Det gælder især for personer med slid- eller leddegigt.
Motion spiller en dobbeltsidig rolle for mange, der er plaget af gigt. På den ene side kan motion være det, der udløser smerter, men på den anden side kan motion være det, der både lindrer smerterne og holder dem i skak.
Derfor er noget af det vigtigste at finde den motion, der tager hensyn til – men stadig styrker – de dårlige led. Hvis du fx har gigt i knæet, er løb et dårligt valg, for der bliver knæet belastet med en kraft, der svarer til cirka tre gange din kropsvægt, og døjer du med albuen, så er ketsjersport en dårlig idé.
Afhængigt af både det ramte led og den specifikke gigtdiagnose er det svært at sige noget generelt om både kost og træning.
For mange vil gigt betyde, at der på et tidspunkt skal findes en ny sportsgren, der kan supplere et eventuelt genoptræningsprogram, som typisk vil indebære skræddersyet styrketræning.
Det er helt individuelt, hvad der fungerer, men vi har samlet en række bud på motion til gigtramte.
YOGA MED GIGT Det er nemt at tilpasse yoga til den enkeltes skavanker, og derfor er det en god sport til dig med gigt.
SLYNGETRÆNING MED GIGT Slyngetræning er god træning for mange gigtformer. Du kan finde hold med slyngetræning i dit lokale fitnesscenter.
Der må godt være en vis smerte efter motion, men den skal kun være forbigående.
Slidgigt, også kaldes artrose er i mange tilfælde en naturlig konsekvens af, at vi har forlænget vores forventede levetid så hurtigt, at evolutionen ikke har kunnet følge med.
Slidgigt resulterer i manglende brusk mellem leddene, der er forsvundet efter overbelastning. Det manglende brusk giver nedsat bevægelighed og smerter i leddene, der både kan være ømme, stive og hævede. Slidgigt er mest almindeligt i tommeltot, storetå, hofte og knæ, men kan komme i alle dine led.
Jo ældre du bliver, desto større er risikoen for at udvikle slidgigt, men slidgigt kan også ramme yngre mennesker. Desuden får flere kvinder end mænd slidgigt.
Slidgigt er en kronisk sygdom, så fokus i behandlingen er altid symptomlindring. Ofte vil man behandle med almindelig smertestillende medicin som ibuprofen eller paracetamol. I alvorlige tilfælde kan man vælge at udskifte leddet med et kunstigt. Det er mest almindeligt med knæ og hofter.
Man kan ikke få sin brusk tilbage, men en aktiv livsstil og en normal vægt er vigtige faktorer for, hvor alvorlige symptomerne opleves.
Overvægt: Den øgede risiko for slidgigt har ikke kun noget at gøre med, at du som overvægtig slæber rundt på ekstra kilo og belaster leddene ekstra. Overvægtige har også øget risiko for at udvikle slidgigt i fingerled, tåled og andre led, som ikke bliver ekstra belastet.
Ensformige arbejdsstillinger: Man anbefaler gode arbejdsstillinger, fordi man ved, at ensformige arbejdsstillinger og -løft kan bidrage negativt til udviklingen af slidgigt. Fx er landmænd, gulvlæggere og elitesportsudøvere overrepræsenterede i gigtstatistikkerne.
Inaktivitet: Ordet “slidgigt” kan godt friste en til at tro, at en person med slidgigt bare har opbrugt de kilometer, vedkommende nu engang havde i kroppen, men det er meget misvisende. Faktisk øger inaktivitet risikoen for slidgigt. Stærke muskler hjælper nemlig til med at trække en del af det læs, som ellers er overladt til leddene.
Gamle skader: Motion er godt, men motionsskader er skidt. Har du i din ungdom haft en brækket ankel, et dårligt ledbånd eller en plagsom menisk, kan skaden returnere som slidgigt 10, 20 og 30 år senere.
Gigtsygdommene, som leddegigt er ikke en konsekvens af hverken alder eller belastning, men derimod en række autoimmune sygdomme, hvor dit immunforsvar angriber raske celler i leddene og forårsager en betændelsestilstand. Betændelsen vil i første omgang angribe den hinde, som producerer ledvæske, men med tiden vil brusk også blive nedbrudt. Der er ikke nogen, der med sikkerhed ved, hvorfor gigtsygdomme opstår, men man ved, at leddegigt har eksisteret næsten lige så længe som mennesket. Man har fundet skeletter med leddegigt-lignende skader, der er flere tusind år gamle.
Læs også: Leddegigt og tarmbakterier
Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet er gået galt i byen og tror, at det skal angribe raske celler i leddene. Det giver hævede, smertefulde led og i nogle tilfælde også feber og en svær træthed, der går under navnet fatigue.
Leddegigt rammer oftere kvinder end mænd. Af de over 50.000 personer, der har leddegigt i Danmark, regner man med, at to tredjedele af dem er kvinder. For de fleste “debuterer” sygdommen i 30-50-årsalderen.
Leddegigt er en kronisk sygdom, så man kan ikke fuldstændig stoppe immunforsvaret i at angribe de raske led, men man kan ofte behandle symptomerne. Der findes medicin, som kan hæmme den del af immunforsvaret, som angriber leddene. Cirka halvdelen af alle patienter, der bliver behandlet, oplever, at sygdommen går helt i ro i en årrække.
Ligesom med slidgigt vil det for leddegigtpatienter være gavnligt at træne, fordi muskler kan aflaste leddene. Et passende træningsprogram vil tit blive til i samarbejde med en fysioterapeut. Nogle studier har desuden indikeret, at middelhavskost – rig på antioxidanter og fed fisk – kan have en god effekt på stivheden i leddene. Hvis du ønsker at prøve en særlig diæt, skal din læge dog med på råd.
Tandkødsbetændelse: Nogle studier tyder på, at tandkødsbetændelse kan være en udløsende faktor for leddegigt. Desuden har kinesisk forskning vist, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem ubehandlet tandkødsbetændelse og dårlig effekt af behandling mod leddegigt.
Overvægt: En del forskning har fundet en sammenhæng mellem overvægt og leddegigt. Hvordan overvægt kan være en udløsende faktor for leddegigt, vides dog ikke.
*Kilde: Johan Riisgaard Laursen, fysioterapeut og udviklingsterapeut i Sano, trænings- og rehabiliteringscenter*