Gigt i fingrene
Gigt er ikke bare gigt

Der findes over 200 gigtdiagnoser. Bliv klogere på gigt her. 

© iStock

Gigt – sådan reagerer din krop

Gigt er så hyppig, at den kaldes en folkesygdom, og så potentielt plagsom, at den kan sætte en effektiv stopper for enhver type fest. Gigt kan heldigvis både lindres, hvis du er ramt, og forebygges, hvis du vil undgå den.

5. marts 2020 af Amalie Langballe // Kilde: Johan Riisgaard Laursen, fysioterapeut og udviklingsterapeut i Sano, trænings- og rehabiliteringscenter
 

Hvad er gigt?

Cykelkæden er et populært billede på, hvad gigt drejer sig om – og hvordan det føles.

Forestil dig en gammel, rusten cykelkæde, der kører rundt på en lige så rusten klinge. Begge dele har en ru overflade, og friktionen er derfor stor. Fraværet af olie øger modstanden mellem kæde og klinge, og med tiden vil de begynde at slide mod hinanden.

For gigtramte begynder knogle at gnide mod knogle i leddene, og det bliver med tiden meget smertefuldt.

Gigt som en cykelkæde
Gigt

En cykelkæde er et godt billede på, hvad gigt er og hvordan de føles. Er den rusten spiller det ikke, men er den smurt, går det gnidningsfrit.

 

Hvorfor får man gigt?

For at forstå, hvorfor gigt opstår, er det vigtigt at forstå, hvorfor dine knogler begynder at gnide sig mod hinanden: Dit skelet har nemlig taget højde for problemet ved at udstyre dig med brusk. 

Brusk er det, der binder dit skelet smertefrit sammen. Det er en glat, elastisk vævstype, der findes for enderne af dine knogler, hvor brusken sørger for, at dine knogler kan mødes smertefrit i dine led. 

Du kan bruge billedet af cykelkæden fra før: Så længe kæden er smurt, og klingen er rustfri, kører du upåklageligt. Desuden fungerer brusk også som dit skelets stødpuder, sådan at det fx ikke gør ondt, når du løber. 

Men selvom brusk altså er ret genialt, har det den ulempe, at vi ikke producerer nyt af det efter puberteten. 

Hvis der kommer skader på brusken, kan kroppen danne bruskbindevæv, men det er ikke helt det samme, og det er ikke helt lige så godt.


– For nogle bliver laget af brusk tyndere (eller ligefrem ikkeeksisterende).


Det er her, smerterne kan melde deres ankomst. Leddene bliver ømme og stive, og hvis der ophober sig ledvæske – der normalt ville være blevet absorberet af brusken som næring – begynder leddene også at hæve. 

 

Symptomer – hvordan føles gigt?

  • Ledsmerter, der står på i mere end et par uger (eller hvis de bliver værre over få dage).
  • Stærke smerter, der ikke er nogen umiddelbar forklaring på
  • Hævede, varme og ømme led 
  • Feber 
  • Træthed, selvom du får din søvn
  • Vægttab, selvom du ikke er på slankekur

Husk, at det er helt naturligt at have ondt i leddene en gang imellem – især hvis du har brugt dem meget. Men det må ikke stå på i dagevis

 

Hvor mange har gigt?

Rigtig mange kan tale med om den brede palet af plagende symptomer, for gigt er lidt af en folkesygdom.

Den Nationale Sundhedsprofil – hvor over 180.000 danskere besvaret spørgsmål om deres helbred – viste i 2017, at over 900.000 danskere angiver, at de døjer med slidgigt, og ifølge tal fra Gigtforeningen er 50.000 danskere diagnosticeret med leddegigt. Dertil kommer en række andre gigtdiagnoser. 

Forekomsten af især slidgigt stiger desuden med alderen, og blandt kvinder over 65 år har næsten halvdelen slidgigt. 


48,2 pct. af danske kvinder i alderen 65-74 år har slidgigt.


 

Hvad er forskellen på slidgigt og andre gigtsygdomme? 

Der er groft opstillet to typer sygdomme, der kan slide din brusk væk. Den ene er artrose, bedre kendt som slidgigt, og den anden er en decideret gigtsygdom som fx leddegigt, urinsyregigt eller psoriasisgigt.

På en måde kan man slet ikke sammenligne artrose med de over 200 forskellige gigtsygdomme, der findes (hvor leddegigt, urinsyregigt og psoriasisgigt er blandt de mest udbredte), for selvom symptomerne er ens for de to største diagnoser, slidgigt og leddegigt, er årsagerne meget forskellige. 

Slidgigt og leddegigt
Gigt

Slidgigt og leddegigt viser sig ved ens symptomer, men årsagen er meget forskellig, som det ses her. 

© iStock

Både slidgigt og de resterende gigtsygdomme er komplicerede størrelser. En person kan fx være enormt nedslidt, hvis man kigger på et røntgenfoto, men ingen særlige smerter have, mens en anden kan se næsten normal ud i røntgenlokalet og alligevel have enormt ondt.

Gigtsygdommene er mindst lige så luskede. De forskellige behandlinger vil ofte have meget forskellig effekt på den enkelte, og samtidig vil den effekt i mange tilfælde være aftagende, for til sidst at være ikkeeksisterende. Det skyldes, at vores immunsystem lærer at omgå behandlingen, så leddegigten kan blusse op igen. 

 

Hvordan undgår man gigt?

Der findes ikke nogen sikker opskrift på, hvordan du undgår hverken den ene eller den anden type gigt, men der er nogle risikofaktorer, du selv kan minimere.

For slidgigt handler det om at holde den slanke linje gennem en sund kost, sørge for gode arbejdsstillinger, være fysisk aktiv og så vidt muligt undgå motionsskader. Det er de fire faktorer, man ved kan bidrage henholdsvis negativt og positivt til slidgigt. Men samtidig er der en grad af arvelighed forbundet med slidgigt, som videnskaben stadig ikke forstår til fulde.

For de resterende gigtsygdomme er risikofaktorerne mindre godt kortlagt, men man ved, at rygning øger risikoen for leddegigt. Derudover formodes det, at der er en sammenhæng mellem andre aspekter af ens livsstil og leddegigt, selvom man stadig forstår den dårligt.

Af samme grund anbefales både personer med slid- og leddegigt at optimere deres sundhed, så de følger de officielle råd om kost og motion. 

 

Hvordan behandles gigt?

Er du en af de mange danskere, der allerede har en gigtdiagnose i bagagen, ved du sikkert, at håbet ikke er ude, bare fordi diagnosen er stillet.

Den rette livsstil kan være med til at lindre og forhindre nogle af dine symptomer. Det gælder især for personer med slid- eller leddegigt.

Motion spiller en dobbeltsidig rolle for mange, der er plaget af gigt. På den ene side kan motion være det, der udløser smerter, men på den anden side kan motion være det, der både lindrer smerterne og holder dem i skak.

Derfor er noget af det vigtigste at finde den motion, der tager hensyn til – men stadig styrker – de dårlige led. Hvis du fx har gigt i knæet, er løb et dårligt valg, for der bliver knæet belastet med en kraft, der svarer til cirka tre gange din kropsvægt, og døjer du med albuen, så er ketsjersport en dårlig idé.

Afhængigt af både det ramte led og den specifikke gigtdiagnose er det svært at sige noget generelt om både kost og træning.

 

Hvad kan jeg træne med gigt?

For mange vil gigt betyde, at der på et tidspunkt skal findes en ny sportsgren, der kan supplere et eventuelt genoptræningsprogram, som typisk vil indebære skræddersyet styrketræning.

Det er helt individuelt, hvad der fungerer, men vi har samlet en række bud på motion til gigtramte.

TIP: Før træningsdagbog 

Har du gigt, kan det være svært at skelne mellem naturlige træningssmerter og dårlige gigtsmerter. Med en træningsdagbog får du overblik over motionens effekt, og om du eventuelt skal træne mindre næste gang. 

Kilde: Gigtforeningen 

Hvis du har gigt i hoften – GODE OG DÅRLIGE TRÆNINGSFORMER

GOD

SVØMNING med gigt i hoften
En lille vægtbelastning gør en tur i poolen til skånsom motion. For nogle vil “frøsparkene” i brystsvømning dog gøre for ondt.
ROMASKINE med gigt i hoften
I romaskinen får du pulsen op uden at overanstrenge hoften eller udsætte den for pludselige stød.
CYKLING med gigt I hoften
Jernhesten er et populært alternativ til løbeskoene. Vil du have pulsen i vejret, kan du overveje spinning.
YOGA med gigt i hoften
Giver minimal belastning af benene, mens overkroppen får masser af motion.
GÅTURE med gigt i hoften
En spadseretur er god til en dårlig hofte, da belastningen er stabil.
LØB med gigt i hoften
Når du løber, udsætter du din krop for den ene hårde landing efter den anden. Det kan en slidt hofte ikke lide.
CYKLING PÅ MOUNTAINBIKE med gigt
Din hofte risikerer at blive overbelastet af både de ekstra stød, men også de mange pludselige retningsskift.
HÅNDBOLD med gigt i hoften
Mange temposkift, stor risiko for skader og hurtige retningsskift gør håndbold til en uegnet sportsgren for folk med dårlig hofte.

DÅRLIG

BADMINTON med gigt i hoften
For at fange fjerbolden skal du lave nogle hurtige ryk i hoften efterfulgt af nogle hårde landinger, og der vil en slidt hofte ikke kunne følge med.
Yoga med gigt
Yoga med gigt

Det er nemt at tilpasse yoga til den enkeltes skavanker, og derfor er det en god sport til dig med gigt. 

© wichmann+bendtsen

Hvis du har gigt i albuen – GODE OG DÅRLIGE TRÆNINGSFORMER

GOD

LØB med gigt i albuen
Selvom dine arme er i brug, så er belastningen af albuen minimal, og du burde kunne løbetræne uden smerter.
REFORMER PILATES med gigt i albuen
Det foregår i en maskine, der ligner et torturredskab, men reformer pilates er skånsomt for hele kroppen – ikke bare albuen.

DÅRLIG

KETSJERSPORT med gigt i albuen
Al slags ketsjersport involverer større eller mindre stød op igennem din arm. Men hvad end det er bordtennis, tennis eller badminton, så vil det sandsynligvis betyde en overbelastning for din albue.

Hvis du har gigt i skulderen – GODE OG DÅRLIGE TRÆNINGSFORMER

GOD

LØB med gigt i skulderen
En dårlig skulder forhindrer dig som regel ikke i at kunne løbe en tur.
GÅTURE med gigt i skulderen
Løb indebærer stød op gennem kroppen, og giver det smerter i skulderen, kan det være, at gåture er et bedre alternativ. Her slipper din skulder for hurtige vendinger eller pludselige stop.
SVØMNING med gigt i skulderen
For mange vil svømning være uproblematisk, men hvis gigten er slem, kan det blive en udfordring. Er du glad for vand, kan du overveje at prøve vandgymnastik i stedet.

DÅRLIG

KETSJERSPORT med gigt i skulderen
Din skulder bliver sat hårdt på prøve i al slags ketsjersport.

Hvis du har gigt i hænder og fødder – GODE OG DÅRLIGE TRÆNINGSFORMER

GOD

SVØMNING med gigt i hænder og fødder
En tur i bassinet er helt generelt et af de sikreste valg for den gigtramte. Gør almindelig svømning for ondt, er aqua training et godt alternativ.

DÅRLIG

LØB med gigt i hænder og fødder
En løbetur kan være skidt for gigtramte fødder. Andre vil måske kunne fortsætte løbeturene med særlige løbesko eller indlæg.

Hvis du har gigt i knæet – GODE OG DÅRLIGE TRÆNINGSFORMER

GOD

CYKLING med gigt i knæet
Med cykling træner du musklerne omkring knæet, samtidig med at du undgår belastende stød.
SVØMNING med gigt i knæet
En tur i det våde kan give dig en bevægelsesfrihed, du måske ikke oplever til daglig. Variér gerne mellem de forskellige stilarter.
SLYNGE-TRÆNING med gigt i knæet
En tur i slyngetræneren er ikke kun egnet til det dårlige knæ, for generelt er styrketræningen, hvor du kun arbejder med din egen kropsvægt, god til mange gigtformer.

DÅRLIG

LØB med gigt i knæet
Al slags løb er en perlerække af hårde stød op gennem dine knæ.
Kvinde træner Slyngetræning
Slyngetræning med gigt

Slyngetræning er god træning for mange gigtformer. Du kan finde hold med slyngetræning i dit lokale fitnesscenter. 

© iStock
 

Hvor ondt må det gøre, når du træner med gigt?

Der må godt være en vis smerte efter motion, men den skal kun være forbigående.

FAQ – SLIDGIGT

Slidgigt, også kaldes artrose er i mange tilfælde en naturlig konsekvens af, at vi har forlænget vores forventede levetid så hurtigt, at evolutionen ikke har kunnet følge med.


–Vores skelet er egentlig ikke skabt til, at vi skal blive meget ældre end 40 år, så det er næsten uundgåeligt, at brusken med tiden bliver mere og mere sparsom.


 

Hvad er slidgigt?

Slidgigt resulterer i manglende brusk mellem leddene, der er forsvundet efter overbelastning. Det manglende brusk giver nedsat bevægelighed og smerter i leddene, der både kan være ømme, stive og hævede. Slidgigt er mest almindeligt i tommeltot, storetå, hofte og knæ, men kan komme i alle dine led.

 

Hvem får slidgigt?

Jo ældre du bliver, desto større er risikoen for at udvikle slidgigt, men slidgigt kan også ramme yngre mennesker. Desuden får flere kvinder end mænd slidgigt.

 

Hvordan behandler man slidgigt?

Slidgigt er en kronisk sygdom, så fokus i behandlingen er altid symptomlindring. Ofte vil man behandle med almindelig smertestillende medicin som ibuprofen eller paracetamol. I alvorlige tilfælde kan man vælge at udskifte leddet med et kunstigt. Det er mest almindeligt med knæ og hofter.

 

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå slidgigt?

Man kan ikke få sin brusk tilbage, men en aktiv livsstil og en normal vægt er vigtige faktorer for, hvor alvorlige symptomerne opleves.

 


Risikofaktorer for slidgigt

  • Overvægt: Den øgede risiko for slidgigt har ikke kun noget at gøre med, at du som overvægtig slæber rundt på ekstra kilo og belaster leddene ekstra. Overvægtige har også øget risiko for at udvikle slidgigt i fingerled, tåled og andre led, som ikke bliver ekstra belastet.
  • Ensformige arbejdsstillinger: Man anbefaler gode arbejdsstillinger, fordi man ved, at ensformige arbejdsstillinger og -løft kan bidrage negativt til udviklingen af slidgigt. Fx er landmænd, gulvlæggere og elitesportsudøvere overrepræsenterede i gigtstatistikkerne.
  • Inaktivitet: Ordet “slidgigt” kan godt friste en til at tro, at en person med slidgigt bare har opbrugt de kilometer, vedkommende nu engang havde i kroppen, men det er meget misvisende. Faktisk øger inaktivitet risikoen for slidgigt. Stærke muskler hjælper nemlig til med at trække en del af det læs, som ellers er overladt til leddene.
  • Gamle skader: Motion er godt, men motionsskader er skidt. Har du i din ungdom haft en brækket ankel, et dårligt ledbånd eller en plagsom menisk, kan skaden returnere som slidgigt 10, 20 og 30 år senere.

FAQ – LEDDEGIGT

Gigtsygdommene, som leddegigt er ikke en konsekvens af hverken alder eller belastning, men derimod en række autoimmune sygdomme, hvor dit immunforsvar angriber raske celler i leddene og forårsager en betændelsestilstand. Betændelsen vil i første omgang angribe den hinde, som producerer ledvæske, men med tiden vil brusk også blive nedbrudt. Der er ikke nogen, der med sikkerhed ved, hvorfor gigtsygdomme opstår, men man ved, at leddegigt har eksisteret næsten lige så længe som mennesket. Man har fundet skeletter med leddegigt-lignende skader, der er flere tusind år gamle.


–Der er ikke nogen, der med sikkerhed ved, hvorfor gigtsygdomme opstår, men man ved, at leddegigt har eksisteret næsten lige så længe som mennesket. Man har fundet skeletter med leddegigt-lignende skader, der er flere tusind år gamle.


 

Hvad er leddegigt?

Leddegigt er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet er gået galt i byen og tror, at det skal angribe raske celler i leddene. Det giver hævede, smertefulde led og i nogle tilfælde også feber og en svær træthed, der går under navnet fatigue.

 

Hvem får leddegigt?

Leddegigt rammer oftere kvinder end mænd. Af de over 50.000 personer, der har leddegigt i Danmark, regner man med, at to tredjedele af dem er kvinder. For de fleste “debuterer” sygdommen i 30-50-årsalderen.

 

Hvordan behandler man leddegigt?

Leddegigt er en kronisk sygdom, så man kan ikke fuldstændig stoppe immunforsvaret i at angribe de raske led, men man kan ofte behandle symptomerne. Der findes medicin, som kan hæmme den del af immunforsvaret, som angriber leddene. Cirka halvdelen af alle patienter, der bliver behandlet, oplever, at sygdommen går helt i ro i en årrække.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Ligesom med slidgigt vil det for leddegigtpatienter være gavnligt at træne, fordi muskler kan aflaste leddene. Et passende træningsprogram vil tit blive til i samarbejde med en fysioterapeut. Nogle studier har desuden indikeret, at middelhavskost – rig på antioxidanter og fed fisk – kan have en god effekt på stivheden i leddene. Hvis du ønsker at prøve en særlig diæt, skal din læge dog med på råd.

 

Risikofaktorer for leddegigt

  • Rygning: Det er veldokumenteret, at rygning øger risikoen for leddegigt og mindsker effekten af behandlingen. Man antager, at immunforsvaret forveksler et protein i det raske led med det protein, som rygning beskadiger i lungerne, og som immunforsvaret derfor reagerer på. Immunforsvaret tror, at det genkender en skade, og reagerer derefter, men i virkeligheden angriber det rask væv.

Mistænkte risikofaktorer leddegigt

  • Tandkødsbetændelse: Nogle studier tyder på, at tandkødsbetændelse kan være en udløsende faktor for leddegigt. Desuden har kinesisk forskning vist, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem ubehandlet tandkødsbetændelse og dårlig effekt af behandling mod leddegigt.
  • Overvægt: En del forskning har fundet en sammenhæng mellem overvægt og leddegigt. Hvordan overvægt kan være en udløsende faktor for leddegigt, vides dog ikke. 

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: