Vi har gavn af antioxidanter, fordi de bl.a. neutraliserer de såkaldt frie radikalers skadelige virkninger i kroppen, men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi får dem. Se, hvad du skal gå efter, og hvad der ikke er umagen værd, når det gælder om at høste maksimal sundhed gennem antioxidanter.
MAD MED HØJT INDHOLD AF ANTIOXIDANTER Får du nok antioxidanter gennem din kost? Bliv klogere på din kost med vores guide til antioxidanter.
Antioxidanter er kemiske stoffer, der beskytter kroppen mod ødelæggende iltning og bekæmper frie radikaler. Både visse vitaminer og mineraler samt tusindvis af mikroskopiske plantestoffer besidder den evne.
En stribe undersøgelser har vist, at der næppe er megen gavn ved at tage enkelte antioxidanter som kosttilskud. Tværtimod kan det i visse tilfælde give bagslag, fordi store doser af enkelte antioxidanter forskyder kroppens uhyre komplekse processer i en ugunstig retning. Størst effekt af antioxidanterne får du formentlig, når de indgår i samspil med hinanden - fx når du spiser en appelsin, der indeholder flere hundrede mikroskopiske plantestoffer, frem for blot at tage tilskud af C-vitamin. Eller når du spiser en gulerod proppet med sunde stoffer i stedet for blot at tage tilskud af A-vitamin.
LÆS OGSÅ: Hvilken slags mad indeholder mest C vitamin?
Sikkert er det, at en kost, der er rig på antioxidanter, kan forhindre eller hæmme udviklingen af sygdomme som fx kræft, hjerte-kar-sygdom og alzheimer. Flere undersøgelser har vist, at der i mange tilfælde er flest antioxidanter i økologiske frugter og bær. Jordbundsforhold, sort m.m. kan dog påvirke indholdet ganske meget, så økologi er ikke garanti for et overlegent indhold.
Det skyldes, at alle planter indeholder mikroskopiske plantestoffer, der i større eller mindre grad optages i kroppen, hvor de beskytter mod iltskader. Samtidig indeholder al frugt og grønt kostfibre, vitaminer og mineraler, som ligeledes bidrager til din sundhed.
Spis morgenmad fyldt med antioxidanter. Få opskrifter på smoothie-bowls.
Sådan optager du antioxidanterne bedst Få masser af vitaminer fra broccoli, grønkål, hyben, peberfrugter og solbær, og tank kostfibre med ærter, pastinakker og pærer. Undgå hård og vedvarende varmebehandling, og damp frem for at koge i en masse vand. Sidstnævnte vasker en masse næringsstoffer ud i kogevandet.
De indeholder blandt andet carotenoider. Nogle af dem omdannes i kroppen til provitamin A, som beviseligt er godt for dit syn, ligesom forskning viser, at carotenoiderne beskytter din hud mod farlig UV-stråling.
Sådan optager du antioxidanterne bedst
Da carotenoider er fedtopløselige, kan du bedre optage dem ved at lade tomater og gulerødder indgå i supper og sammenkogte retter i stedet for at spise dem rå.
De indeholder bl.a. alfa-tokoferol - et E-vitamin, der er nødvendigt for de fedtmembraner, der omgiver vores nerveceller, og for at hele vores neurologiske system kan fungere optimalt.
Sådan optager du antioxidanterne bedst
Særligt mandler, rapsolie og hasselnødder er rige på E-vitamin.
LÆS OGSÅ: Hvad er E-vitamin godt for?
De indeholder catechiner, som er nogle af de antioxidanter, der har vist sig at være lettest for os mennesker at optage, og som muligvis kan forhindre inflammation.
De har i visse tilfælde vist sig at være mere skadelige end gavnlige. Kosttilskud består typisk af en enkelt eller to antioxidanter, hvorimod den ægte vare giver et raffineret samspil af antioxidanter og andre stoffer, som ikke skaber ravage.
Du kan lige så godt få de kraftfulde blåviolette antocyaniner fra vores egne bær.
Trods enkelte positive egenskaber er det stadig en alkohol, der forringer søvnkvaliteten, svækker immunsystemet og bidrager til adskillige former for kræft. At de lever længere I Middelhavslandene på grund af rødvinen, er desværre en besnærende skrøne, vi godt kan lide at fyre af, når vi skåler fredag aften efter en hård uge. Det skyldes formentlig i stedet den gode fedtkvalitet i deres kost, sollyset, måltider lavet fra bunden og en masse andre livsstilsfaktorer.