Top 3: Her er de sundeste frugter
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge fra frugtkurven? Hvis du går efter det sundeste frugt, hjælper vi dig her.
Er du i tvivl om, hvad du skal vælge fra frugtkurven? Hvis du går efter det sundeste frugt, hjælper vi dig her.
Hvilken slags frugt har du spist i dag? Det allersundeste svar vil faktisk være en frugtsalat. Du ved sådan en med både bær, kernefrugter, stenfrugter, melon og citrusfrugter – og uden flødeskum 😉
Læs også: Diætisten - derfor kan du roligt spise frugt
For selv om nogle frugter indeholder langt flere næringsstoffer end andre, er der ingen frugter, der giver dig alle de sunde stoffer, som du har brug for. Derfor gælder det officielle kostråd 'Spis varieret' også for frugter.
En nem måde at variere dine frugter på er at spise efter farver. Typen af vitaminer, mineraler og antioxidanter afhænger nemlig ofte af, hvilken farve frugten har.
Så har du spist fx røde og blå bær til din morgenmad, er det en god ide at snuppe en avocado til frokost, en appelsin som eftermiddagssnack eller drysse æblestykker ud over din karryret til aftensmaden.
Hvis vi bliver et øjeblik ved kostrådene lyder den officielle anbefaling på 600 gram frugt og grønt om dagen. Heraf skal mindst halvdelen, altså 300 gram, være grøntsager.
Anbefalingen lyder altså på ca. 300 gram frugt om dagen. Et stort æble svarer nogenlunde til 100 gram.
Går du efter vægttab, er det en god ide at nøjes med 100 eller 200 gram frugt og så supplere med flere grøntsager. Du får nemlig flere kalorier fra de søde frugter end fra grøntsagerne.
Kalorierne i frugt er dog ingenting sammenlignet med andre søde sager. I banan er der 93 kcal pr. 100 gram. I samme mængde lys chokolade gemmer der sig 545 kcal, mens tallet for vingummi og sød lakrids er ca. 350 kcal.
Læs også: TEST – hvordan er dit forhold til sukker?
Frugt indeholder mange sunde næringsstoffer som vitaminer, mineraler, kostfibre og antioxidanter, der er med til at booste din sundhed og ifølge forskning sænke din risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Mange af de sunde stoffer i frugt sidder enten i eller lige under skrællen.
Da bær har en stor overflade i forhold til deres vægt, får du ret meget skræl pr. gram frugt. Derfor ligger bær generelt helt i top, hvad angår indholdet af vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre.
Og med deres få kalorier og søde smag er friske bær et fremragende alternativ til en skål fredagsslik.
Synes du, at friske bær er lidt dyre, er det godt at vide, at frosne bær er stort set lige så sunde som de friske.
Kernefrugter har i modsætning til mange af de søde, eksotiske frugter et mere afbalanceret forhold mellem sukker og syre. Og du får generelt pænt med både kostfibre, vitaminer og mineraler for få kalorier.
Kernefrugter som æbler og pærer, trives generelt godt i det nordiske klima, så gå endelig efter de lokale frugter. Her er klimaaftrykket også helt i bund.
Læs også: Sådan spiser du klimavenligt
Stenfrugter er frugter, der har en hård, stenlignende kerne i midten, omgivet af blødt frugtkød.
Generelt tanker de dig op med pæne mængder vitaminer, mineraler og kostfibre.