Svenskerne elsker dem, nordmændene bruger dem jævnligt, mens vi danskere nærmest kun serverer dem til vildt. Men det ærkeskandinaviske tyttebær er et vildt bær, for det er både sundt og kan bruges i alt fra bagværk til råkostsalater.
TYTTEBÆR – er en smule oversete i det danske køkken, men det er synd.
Hvis vi siger tyttebær, hvad kommer du så til at tænke på? Chancen for, at dine tanker ledes i retning af IKEA og kødboller, er nok ret stor. Men tyttebær kan altså meget mere end at agere tilbehør til kødboller. Her kan du blive klogere på det vilde bær og få tips til at bruge det i madlavningen.
Ja, men i hvilket omfang er faktisk svært at svare på. I modsætning til mange andre bær er tyttebær nemlig en smule underbelyste rent forskningsmæssigt. Man ved, at de røde perler i frisk form indeholder A-vitamin, en række B-vitaminer, C-vitamin, en smule E-vitamin og en del antioxidanter.
Men selvom der er forskning, der tyder på, at tyttebær virker både antiinflammatorisk, er gode for tarmens sunde bakterier samt måske har en antimikrobiel effekt, så mangler det stadig at blive endeligt fastslået.
Læs også: Så sunde er blåbær – få vores bedste tips og opskrifter
Så er der yderligere et aber dabei ved historien, for man spiser vel at mærke aldrig friske tyttebær. De er for sure. Og sundhedsværdien dykker selvsagt gevaldigt, når
bærrene bliver til syltetøj. Både på grund af sukkeret og opvarmningen. Det sundeste valg er sandsynligvis de råsyltede tyttebær.
Råsyltede tyttebær er et friskt og nemt alternativ til det klassiske syltetøj. Og det er altså uhyggeligt nemt at lave: Takket være tyttebærs naturligt høje indhold af benzoesyre sylter de så at sige sig selv, så du kan nøjes med at tilføje sukker.
Du finder en opskrift lige herunder.
De råsyltede tyttebær er lette at lave og den sundeste måde at spise de syrligt søde bær på. Lær at elske de nordiske bær med denne simple opskrift, der både indeholder lidt mindre sukker og ikke udvander vitaminindholdet.
De råsyltede tyttebær er lækre til kød, fisk og vildt, men også til desserter – fx ovenpå pandekager.
Her til lands finder du nok ikke lige tyttebær i baghaven, men de er dog ret almindelige i dele af Jylland og Nordsjælland. Du kan plukke de røde bær på tørre lyngheder og i lyse nåletræsplantager. Alternativt kan du tage turen over Øresund, hvor tyttebær gror i mange nåleskove.
Bærrene er plukkemodne, når de er dybrøde i farven, men du skal være opmærksom på, at melbærris kan forveksles med tyttebær. Melbærris er ikke giftige i almindelige mængder, men bare kedelige og melede i smagen, så der sker ikke noget ved at spise dem. Dine smagsløg vil dog ikke takke dig.
Hvis du bliver helt bidt af bærplukning, kan du overveje, om du skal investere i en såkaldt bærplukker, som er et redskab, hvor du nærmest kan skovle bærrene af planten.
TYTTEBÆR-PLUKNING – Plukker du selv tyttebær, skal du være sikker på, at det ikke er melbærris, du har i hænderne.
Tyttebær bliver modne i løbet af august og september og kan plukkes i samme periode. I særligt gunstige år varer sæsonen helt til oktober.
Man plejer at sige, at frosne bær kan holde sig et år i fryseren, uden at hverken smag, næringsværdi eller konsistens ændrer sig synderligt. For tyttebær kan det dog muligvis dreje sig om endnu længere tid, da det er et særligt hårdført bær. Du må prøve dig frem.
HUSK at Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle frosne bær får et opkog inden brug, medmindre du selv har plukket og behandlet bærrene med god hygiejne.
Det siges der, men hvidgullige eller rødlige belægninger i munden, som næsten altid skyldes gærsvampen candida albicans, skal tages seriøst, så du bør søge læge, hvis du oplever et udbrud – og ikke forsøge dig med husråd.
Det skyldes, at mundsvamp kan være et symptom på en større ubalance i din krop, fx et nedsat immunforsvar eller mangel på vitaminer. Når det er sagt, så kunne tyttebær i teorien virke mod svamp, fordi det har vist sig potentielt at virke svampedræbende. Men det er altså ikke noget, du skal eksperimentere med som en egentlig behandling.
TYTTEBÆR i selskab med kødboller og kartoffelmos er en svensk nationalret. Mums.
Put en skefuld råsyltede tyttebær (eller tyttebærsyltetøj) på din havregrød, din skyr, dine bananpandekager eller din ostemad. Den syrlige smag er en fin modvægt til det søde og fede. Du kan også blende tyttebær i smoothies.
Råsyltede tyttebær er en perfekt syrlig nuancering af din søde isdessert, hvide chokolademousse eller måske pavlova. Hvis du har lyst til at prøve noget nyt, kan du også forsøge dig med den norske dessertklassiker trollkrem (troldecreme), som består af tyttebær, æggehvider, sukker og vanilje, som piskes sammen til en luftig creme.
Svenskerne ved det: Tyttebær kan bruges i det meste bagværk som fx tærter, muffins og cheesecake, men også i brød. Har du lyst til sidstnævnte, kan det anbefales også at tilføje mørk sirup til dejen, hvilket vil give brødet både sødme og dybde. Vil du have det særligt svensk, kan du bage en karameltærte med råsyltede tyttebær.
Du ved nok, at tyttebær hører sig til, når der serveres vildt, men du kan også servere tyttebær til forloren hare, frikadeller og andre klassiske mormorretter. På den anden side af Øresund er det også almindeligt at servere tyttebær til sild – det kan du jo lade dig inspirere af, hvis du føler dig modig.
I råkostsalater med eksempelvis grønkål, hvidkål eller rødkål vil tyttebærsyltetøj – og alternativt honningsyltede tyttebær – tilføje en god syrlig sødme til salaten. Tænk gerne tyttebær sammen med frugt og nødder som æbler og pærer, hasselnødder og valnødder.
TYTTEBÆR er lækre både indeni og ovenpå kage.
... PULVER.
Tyttebærpulver kan både bruges i smoothies og som drys oven på grød, bowls og yoghurt. Pulveret er fremstillet af frysetørrede tyttebær.
... SAFT.
Tyttebærsaft har en syrlighed, der minder en smule om tranebærsaft. Du finder det ikke nødvendigvis i dit lokale supermarked, men prøv en helsekostforretning, og alternativt kan du finde det i IKEA.
KILDE: Lovisa Heyman-Lindén, CEO for Berry Lab AB og Senior scientist & specialist på Aventure AB