Ristet brød med avocado og pocheret æg

10 minutter
381 kcal

En rigtig Instagramklassiker, der giver dig masser af mættende protein fra morgenstunden. Velbekomme!

Avocadomad med æg

STILLE MORGEN? Pynt avocadomaden med ristede frø og kerner.

© Skovdal Nordic

Avocadomad med pocheret æg

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 2 skiv. groft brød
  • ½ spsk. eddike
  • 2 friske æg, str. m/l
  • 1 modne avocadoer
  • ¼ citron, saften
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 1 tsk. solsikkefrø
  • 1 tsk. græskarkerner
  • ½ tsk. chiafrø
  • ½ tsk. sesamfrø
  • ¼ dl friske krydderurter, fx purløg og kørvel

Sådan laver du avocadomad med pocheret æg

  • Rist brødene.
  • Bring 1 liter vand i kog i en gryde, og tilsæt eddike.
  • Slå æggene ud i en kop, ét ad gangen.
  • Pisk kraftigt i vandet, og hæld forsigtigt æggene i. Kog 3½ min. ved svag varme. Tag æggene op, og dyp dem et kort øjeblik i koldt vand.
  • Halvér avocadoerne. Skær dem i skiver, og anret på de ristede brødskiver.
  • Læg æggene på madderne, krydr med salt og peber, og drys med frø og kerner.
  • Pynt med valgfrie krydderurter, og servér straks.

Avocado – se hvor meget du kan spise af den fede frugt