Danske æbler
Klimaduks eller klimasynder?

Danske æbler vokser på friland og har et minimalt klimaaftryk. Derfor anser vi dem som værende klimadukse. Velbekomme.

© iStock

Sådan spiser du klimavenligt

Har du helt styr på, hvor meget og hvor lidt dine madvarer belaster klimaet? Hvis ikke guider vi dig her til, hvad du skal spise mere af, og hvilke klimabelastende produkter du bør skrue ned for.

25. april 2019 af Inge Eriksen
 

Grønt er godt – for både krop og klima

Klimavenlig kost! Bliver du træt bare ved tanken, så tag det roligt, for spiser du nogenlunde sundt, er du allerede godt på vej. Det handler nemlig i høj grad om at spise masser af frugt og grønt og mindre kød. Er du klar til at tage det næste skridt på klimavejen, så guider vi dig her til, hvad du skal spise mere af, og hvilke klimabelastende produkter du især skal skrue ned for. Og så serverer vi ni klimavenlige måltider for dig – og tre belastende ...

Sådan påvirker dine fødevarer klimaet

Vores fødevareproduktion bidrager til en stigende udledning af drivhusgasser. Det fører til ubalance i drivhuseffekten og stigende temperaturer.

Drivhuseffekt


Hvad er drivhuseffekten?

  • Drivhuseffekten udfolder sig i atmosfæren, hvor den virker som Jordens isolerende lag.
  • Ligesom glasset i et drivhus tillader drivhuseffekten solstrålerne at trænge igennem og dermed varme Jorden op, men samtidig holder den på en del af varmen.
  • Drivhuseffekten er en helt naturlig tilstand. Uden den ville temperaturen på Jorden være -19 grader.
  • Solens stråler trænger gennem atmosfæren og varmer Jorden op.
  • Den opvarmede jord udstråler varme, der fanges af drivhusgasserne i atmosfæren og sendes tilbage mod Jorden, der så opvarmes yderligere.
  • Ca. 30 pct. af solstrålerne sendes direkte tilbage fra Jorden og ud i verdensrummet.

Spis dig til et bedre klima

Hvis du gerne vil spise klimavenligt, er den første nedslående besked, at uanset hvad du propper i munden, belaster din mad klimaet. Selv det mest uskyldige danske æble i sæson vil have udledt drivhusgasser, enten i form af energi til maskiner, emballage eller transport til butikken.

Og det er ikke småting, som belastningen fra vores madforbrug løber op i. Lægger du al den mad sammen, som en dansker får tygget sig igennem i løbet af et år, er det en større belastning for klimaet end personens samlede forbrug af el, varme, benzin og diesel. En opgørelse viser, at det samlede forbrug af fødevarer i EU skaber mellem en femtedel og en tredjedel af alle de drivhusgasser, der udledes i Europa.

Inden du kaster dig ud i en permanent klimavenlig fastekur, er der dog også en god nyhed. Du KAN nemlig gøre en forskel for klimaet via den mad, du vælger. En lige så god nyhed er, at den mad, der er bedst for klimaet, i vid udstrækning også er den mad, der er bedst for din sundhed. Og lad os bare afsløre det vigtigste med det samme: Det handler i høj grad om at spise grønt – masser af grønt.

Skal du kun gøre én ting på madfronten, skal du nemlig blive vegetar og dermed helt sige farvel til kød, som er den fødevaregruppe, der belaster klimaet mest. 

Vil du tage skridtet fuldt ud, er det allerbedste, du kan gøre, at blive veganer og dermed både stoppe med at spise kød og alle andre former for produkter, der kommer fra dyr, som æg, mælk, yoghurt, ost, is og honning. Animalske produkter belaster nemlig generelt klimaet i højere grad end vegetabilske. 

Er du ikke parat til at droppe kødet, er der andre, mindre ekstreme veje. Helt oplagt kunne du nøjes med fjerkræ og svinekød og kvitte okse- og lammekødet, der har den højeste klimapåvirkning. Eller blive flexitar og altså have en eller flere kødfrie dage om ugen.

Der er flere grunde til, at dyr belaster klimaet i højere grad end planter – eller mere konkret: udleder langt flere drivhusgasser: 

  • For det første skal dyr have foder, hvilket lægger beslag på enorme markarealer. Faktisk er det kun hver 10. mark, der bliver brugt til at dyrke korn, frugt og grønt til menneskeføde, resten bruges til dyrefoder eller energiafgrøder. 
  • For det andet afsætter selve produktionen også klimaftryk i form af fx gødning og maskiner. Desuden bruges der energi til opvarmning af staldene, til transport af dyrene til slagtning og derefter til butikkerne samt køling, nedfrysning og opbevaring.
  • Sidst, men ikke mindst belaster dyrene klimaet via den udledning, der sker, når de fordøjer maden og prutter og bøvser. Her er køer og får klart de værste. De er nemlig drøvtyggere og fordøjer deres mad ad flere omgange. Undervejs i denne proces producerer drøvtyggerne langt mere metan end deres en-mavede venner som grise og kyllinger. Køer har typisk også et længere liv end svin og fjerkræ, inden de slagtes, hvilket er med til at øge klimabelastningen. 

Oksekød er dog ikke bare oksekød, for hvis kødet kommer fra malkekvæg, der altså har leveret mælk til mejeriprodukter, er klimaaftrykket fra produktionen ned til en tredjedel lavere, end hvis kødet stammer fra kødkvæg. Det meste oksekød i Danmark er fra malkekvæg, og derfor er dansk oksekød blandt det mest klimavenlige i Europa.

 

9 klimavenlige måltider

Danskere er blandt de største kødspisere

Tænker du: “Kan det virkelig have en betydning for klimaet, om jeg spiser bøffer eller ej?”, så er det korte svar ja. 

Klimabelastning måles i ton CO2-ækvivalenter (CO2e), og ifølge den grønne tænketank Concito udleder hver dansker 17 ton CO2e om året. Tre af disse ton kommer fra fødevareforbruget, og her stammer de 75 pct. fra kød og mejerivarer. Oksekødet alene står for ca. 1,5 ton.

Flere undersøgelser har udpeget danskerne som et af de mest kødspisende folk. I en opgørelse fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation opgøres vores kødforbrug til ca. 95 kilo pr. person om året, hvilket placerer os på en ikke så flatterende 13.-plads i verden. Inden vi graver os helt ned af klimaskam, er der en smule grøn morgenluft på vej. 

Nye tal tyder på, at vores kødforbrug er svagt faldende, ligesom en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Politiken, viser, at 25 pct. af danskerne inden for det seneste år har skåret i deres kødforbrug.

Skal vi redde vores planet, skal vi dog spise langt, langt mindre kød – i hvert fald ifølge en række forskere, der i januar udgav en rapport med en global diæt, der både skal bremse den globale opvarmning, skabe en bæredygtig fødevareproduktion og forbedre folkesundheden. 

Diæten fra de 37 forskere fra 16 lande lyder blandt andet på, at vi på verdensplan skal halvere vores kød- og sukkerforbrug og fordoble indtaget af frugt, grønt, bælgfrugter og nødder. Helt konkret anbefales det, at hvert menneske på kloden kun spiser 14 gram rødt kød (kød fra okse, svin og lam) om dagen, hvilket svarer til én lille bøf om ugen.

Rødt kød øger din kræftrisiko

Skulle klimaargumentet ikke være nok til at få dig til at droppe eller skære ned for kød, kan vi lige minde om, at du samtidig hjælper dit helbred. Et højt indtag af rødt kød øger din risiko for kræft i tyk- og endetarm, og derfor anbefaler myndighederne af sundhedsmæssige grunde, at du begrænser dit indtag til max. 500 gram om ugen.

“Så spiser jeg da bare fisk i stedet for kød,” tænker du måske, og ja, fisk og skaldyr er generelt et mere klimavenligt valg end kød. Inden du fylder din tallerken op med alt godt fra havet, er det dog godt at vide, at der ikke er frit valg på alle hylder, hvis du vil tage hensyn til klimaet. 

Sild og muslinger er gode klimavalg

Generelt er fisk, der lever tæt ved kysten, mindre belastende. Dermed har fx sild og muslinger et lavt klimaaftryk, mens rejers og fladfisks aftryk er langt højere. Når vi taler om vilde fisk fra havet, er det brændstofforbruget til selve fiskeriet, der har den største klimabelastning, mens det for fisk opdrættet i dambrug især er foderet, der belaster. Hvis fiskene fryses ned, er det en ekstra klimabelastning, så har du mulighed for at vælge ferske fisk, er det bedste klimavalg at gå efter disse.

 

TEST DIN VIDEN: Har du styr på klimaskurkene?

Gå efter grønne proteiner

Fjerner du både kød, mejeriprodukter og fisk fra menuen, kommer du let til at mangle proteiner, som din krop har brug for hver dag. 

Et klimavenligt alternativ er de såkaldt grønne proteiner. Gå fx efter:

  • Røde linser 
  • Grønne linser
  • Kikærter
  • Hvide bønner
  • Brune bønner

Disse bælgfrugter bugner af proteiner og kan prale af en klimabelastning, som er næsten 50 gange lavere end oksekøds. Og vælger du bælgfrugter frem for kød, får du som bonus også et solidt skud mættende kostfibre. Har du svært ved at se dig selv ondulere et dagligt bjerg brune bønner, så start med at smugle lidt ind i salater, supper og gryderetter. 

SE OGSÅ: I FORMs sunde opskrifter med bønner

Kartofler er godt for klimaet – ris er skidt

Nu har du styr på proteinerne. Hvis vi kigger på stivelse, har vi danskere i generationer skovlet masser af kartofler op på tallerknerne. Og her kan vi så ranke vores kødfulde rygge lidt igen, for kartofler er nemlig et rigtigt godt klimavalg. Dels dyrkes de her i landet, dels dyrkes de på friland, og dels er der ingen forarbejdning.

Det dårligste klimavalg på stivelsesfronten er ris, der har et klimaaftryk, som er omkring 16 gange højere end kartofler. Det skyldes, at ris bliver dyrket i vand på oversvømmede arealer, der har vist sig at udlede store mængder metan. Er du vild med pasta, kan du til gengæld glæde dig over, at det er et o.k. valg med et klimaaftryk, der er ca. tre gange lavere end for ris. Vælg fuldkornsudgaverne for fibrenes og din sundheds skyld.

Frilands-grøntsager det bedste klimavalg

Frisk frugt og grønt er de råvarer, der har det laveste klimaaftryk, bl.a. fordi de hverken kræver foder eller forarbejdning. Men selv inden for denne kategori er der nogle varianter, der er bedre end andre.

Det allerlaveste klimaaftryk finder du hos grøntsager, der er dyrket på friland frem for i drivhuse, der bruger store mængder energi til opvarmning. Spis derfor især godt med kartofler, gulerødder, løg, porrer, kål og rodfrugter i stedet for fx tomater og agurker. En bonus ved grove grøntsager er også, at de er ret robuste og har lang holdbarhed i forhold til fx salat. Dermed er der mindre madspild. Frugt dyrket udendørs som æbler og pærer kan du også roligt spise løs af.

 

3 klimabelastende måltider

Spis efter sæsonen

Et andet klimavenligt kriterium er at gå efter lokalt frugt og grønt i sæson, så der ikke er brugt energi på opvarmning eller transport fra den anden side af kloden. Prop dig derfor gerne med danske bær om sommeren, og fravælg så bær om vinteren, hvor de måske er kørt hertil fra det sydlige Spanien eller fløjet hertil fra Sydamerika. 

DOWNLOAD: Plakat med sæsonens frugt og grønt

Styr uden om varer der er fløjet hertil

Generelt kan man sige, at du skal skære ned på varer, der er transporteret hertil med fly, idet det er den mest klimabelastende transportform. Du gør dermed klimaet en tjeneste, hvis du fx dropper babymajs fra Thailand og sukkerærter fra Kenya, der typisk vil være fløjet hertil. At sejle hertil med skib er den mindst belastende transportform, mens transport med lastbil ligger et sted imellem. 

Umiddelbart kunne man tro, at det er bedst at holde sig fra en tropisk frugt som bananen, men her er klimaaftrykket faktisk ret lavt. Bananer sejles nemlig typisk til Europa, og selvom skibet bruger en del brændstof, kan der transporteres rigtigt mange bananer ad gangen, hvilket betyder, at der pr. banan kun udledes ganske lidt drivhusgas.

Desværre er det ikke helt nemt at vide, hvordan de grønne sager er transporteret hertil, selvom det faktisk er et ønske hos mange forbrugere. I en undersøgelse, som Megafon foretog for Politiken i 2014, svarede hver anden forbruger, at de gerne så, at varer blev mærket, når de var fløjet hertil. Et godt tip er at vælge danske varer i sæson, for de har helt sikkert ikke været ude at flyve. 

Du kan fx også vælge at bestille frugt og grønt fra virksomheden Aarstiderne, som netop har fravalgt fødevarer, der flyves ind i landet. Derudover kan du indtil videre prøve at spørge frugt og grønt-chefen dér, hvor du handler, og så ellers sørge for, at dit eget transport-klimaaftryk bliver så lavt som muligt. Det kan du gøre ved at snuppe cyklen frem for bilen, når du skal købe ind.

Styr uden om drivhus-tomater

Et andet eksempel på, at det ikke altid er lige til at gennemskue en fødevares klimavenlighed, er tomater. Her trumfer en spansk frilandstomat nemlig en dansk gartneritomat, selvom den spanske tager hele turen op gennem Europa i lastbil. Når det er sagt, vil et endnu bedre valg være at dyrke dine egne tomater – og vel at mærke ikke i et opvarmet drivhus.

Vil du have andet end bælgfrugter, frugt og grønt på din klimatallerken, kan du også roligt fylde op med andre vegetabilske varer som korn (ikke ris), gryn, brød, planteolier og nødder.

Drik vand fra hanen

Til at skylle det hele ned med foreslår vi den absolut mest klimavenlige drik, der samtidig også er den lettest tilgængelige og billigste – nemlig vand. Og her taler vi naturligvis om vand direkte fra hanen. Vand på flaske har et klimaaftryk, der er over 35 gange større end vand fra vandhanen.

De vigtigste klimavalg  kort og godt

Er du forpustet af de mange informationer, kan du fokusere på tre tiltag:

  • Spis mindre kød, især oksekød.
  • Spis færre animalske produkter som ost, smør og mælkeprodukter.
  • Skru op for bælgfrugter, frugt og grønt.

Grønne valg er gode valg”, lyder en af I FORMs sundhedsværdier, men selvom vi elsker frugt og grønt, vil vi også lave indhold, der matcher den hverdag, de fleste af jer har. Derfor vil du også fremover kunne finde nye opskrifter med fx ost og oksekød i bladet og på iform.dk, men der bliver færre og færre af dem. Vi vil nemlig gerne hele tiden bevæge os i en mere klimavenlig retning og håber, at du vil med.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: